591737236

under de Sonne“ (den bedste Tobak under Solen). I ethvert Hjem stod en stor Tobakskasse, og af den stop­ pede Gæsterne deres Merskumspiber eller deres lange „Ypsilante-Piber“ med Porcelænshoved (opkaldt efter den græske Frihedshelt Ypsilante). Ved 9-Tiden blev de fremmede budt til Bords. Skin­ net fra Tællelysene kastede et mildt Skær hen over den blanke, hjemmespundne Dug. Det københavnske Por­ celæn tog sig smukt ud; men Glas og Karafler var klodsede, og i jævne Hjem spiste man tit med Jern­ gafler. Anretningen bestod af et Par varme Retter og en hjemmelavet Risengrynskage eller Svesketærte. Man sluttede af med varm Punch, der blev bragt ind i en stor Punchebolle, i Reglen af kinesisk Porcelæn. Nu gik Samtalen livligt om stort og smaat: om Dagens Hændelser, om den sidste Fest ved Hoffet, om et nyt Teaterstykke, om den udenlandske Politik, hvis man ellers kendte lidt til, hvad der foregik uden for Dan­ marks Grænser, o. s. v. Naar Gemytligheden steg, kom Visebøgerne frem. Der blev sunget Fædrelandssange, f. Eks. „Dannevang ved grønne Bred“, „Danmark, Dan­ mark, hellige Lyd, himmelske Fryd“; men der blev ogsaa sunget Drikkeviser af ældre Forfattere som Rah- bek, Zedlitz og Abrahamson. Mens man sad omkring Punchebollen, blev der udbragt en lang Række Skaa- ler. Talerne var næsten altid korte og knappe og slut­ tede alle med det samme Omkvæd: „Og dette skal være (Hr. Madsens, Værtens, Madammens) Skaal!“ Henad Kl. 12 brød de fremmede op og gik hver til sit. Omkring Jul og Nytaar og ved Fastelavn var der særlig megen Selskabelighed i København. En mærke­ lig Slags Karnevalslystighed var Jødemaskeraderne.