591737236

Herrerne var temmelig forfængelige, og Moderne for dem skiftede saa jævnligt. Deres Selskabsdragt var pyntelig, men upraktisk: snævre Benklæder og Skafte­ støvler, Silke- eller Fløjlsvest i skinnende Farver, blaa eller brun Kjole med blanke Knapper, højt Silkehals- tørklæde og høj, sort eller graa Silkehat. Om Vinteren bar de ofte en Chenille (Kappe med stort Skulderslag). Det var Skik, at Herrerne var glatbarberet, kun de mi­ litære bar Skæg, og de maatte finde sig i mange pud­ sige Forskrifter. Københavns Guvernør, Landgrev Wilhelm af Hessen, gav meget nøjagtige Bestemmelser angaaende Officerernes Skæg: Fuldskæg blev forbudt, Overskægget indskrænkedes lil en lille, smal Stribe o. s. v. Den daglige Omgangstone var præget af en Mængde Fordomme og af megen Stivhed. Det gjaldt om i alle Livets Forhold at holde paa sin Anstand og Værdig­ hed. Folk af forskellige Samfundsklasser kunde aldeles ikke komme sammen, og Herrer og Damer passede paa at optræde med stor Kølighed og Afmaalthed over­ for hinanden. Da de første blandede Sangkor blev dan­ net, syntes mange, at det var ganske upassende, at Mænd og Kvinder sang sammen. Naar Musikforenin­ gen gav sine store Koncerter, var Publikum altid me­ get begejstret; men Tilhørerne passede paa ikke at vise deres Følelser; der var Dødsstilhed i Salen, ikke en Haand rørte sig til Bifaldsklap.