591737236

Næsen gennem Ruden for at faa at se: en Leverpostej og en kogt Oksetunge. Det var alt! Butikkerne med Klæder og Modevarer gjorde grum­ me lidt for at drage Kunderne indenfor. Der var i Regelen ingen som helst Vinduesudstilling. En af de første, der forstod Reklamens Magt paa delte Omraade, var Modehandlerinde Louise Rasmussen. Hun havde før været Figurantinde (Danserinde) ved det kgl. Te­ ater og blev senere som Grevinde Danner gift med Frederik den Syvende. I 1844 aabnede hun i Vimmel- skaftet et Magasin for Pariser Modevarer, og i sit Vindue stillede hun en mekanisk Voksfigur, en Dreje- dukke, der snurrede rundt og fremviste Damehatte. Byen var imponeret, og Vidunderet blev omtalt i en Vise: Fra Christian den Fjerdes Tid havde Børsen været Midtpunktet for Storhandelen. Den var ikke blot Møde­ sted for alle de Borgere, der havde med Handel og Skibsfart at gøre; men den var ogsaa en Varebørs. I Stueetagen laa lange Rækker Pakrum for alle grovere Varer, og hele Førstesalen, der bestod af et eneste stort Lokale, blev benyttet til Butikker. De var optaget af Hør-, Silke- og Klædekræmmere eller var udlejet til Glas-, Traad- og Galanterihandlere. I særlig mange Boder holdt Snedkere og Boghandlere til. Det var en ejendommelig krydret Duft, der altid slog en i Møde i Børssalene. Den stammede fra Klipfisk og Tjære, Støv og hengemte Sager. De gamle veltjente Krambods- svende var af en egen Slags. Nogle af dem havde staaet „En Jomfru har vi nu bag Giar i Vimmelskaftet, som rundt kan drejes“.