591733028

■ dets Værdi som Portræt, hvis ikke den slaaende Lighed .imellem det og Portrættet af hans Datter Leonora Kristine (mellem Vinduet og Kaminen), hævede enhver Tvivl. Udfoldedes der stor Pragt i Smaatingene, Smykker eller Nipssager, var paa den anden Side saadanne Ting, som benyttedes i det daglige Liv saa meget simplere. Leonora Kristines Messing-Fyrfad (med Navn) er saa tarve­ ligt som muligt; dette og Kristine Munks store Messingfad belærer os om, at hvad der i begyndelsen af det 17de Aarhundrede gjorde Tjeneste som Pynt paa Herregaarde og Slotte, maatte i det 19de Aarhundrede gore samme Gavn i Pondernes Storstuer paa Landet. I Hjørnet til llojre for det smukke Billede af Kristian IV paa Dødslejet, hænger et ejendommeligt Minde om hans Nøjagtighed og Orden. Det er en Noterkalender for 1638 med Plads til Optegnelser for hver Dag i Aaret, malet paa Træ og med en Dør til at lukke for. Paa Dørens indvendige .Side er afbildet et Lys med osende 'Pande og nøgle Sæbebobler, under hvilket læses: Als Bel en Roock verdwiint Des Menssen Leeven ooek. o: Som Skum og Rog fordunster Menneskets Liv. Paa den modsatte Væg findes bag det store Billede, der forestiller Kristian IV som Fredsmægler i 30 Aars- Krigen, en Dør, som forte ud til Kongens „opfarende Stol‘“ en Elevator, hvormed han kunde komme op til rste og 2den Sal. Rosenborg var i det hele paa Kristian IV’s Tid rigt paa saadanne praktiske Sindrigheder, Vidnesbyrd om Kongens mekaniske Sniile. Ved at trykke paa en Fjeder kunde han fra et af Værelserne lade Vindebroen over Slotsgraven gaa op eller ned, og rundt om i Slottet var ■ der anbragt Talerør, hvoraf der endnu findes enkelte. Fra Taarnkamret kommer man tilbage til Forstuen, ■ den nordlige Endesal. Væggene ere beklædte med Ege­ træspaneler; i Stedet for Fyldinger er der anbragt en Mængde Malerier (hollandske), i 3 Rækker over hinanden, mellem de slanke Halvsøjler af Træ, der bære Loftet. Gulvet er lagt med sorte og hvide Marmorfliser. Foran Kaminen, der bærer Aarstallet 16 15 , staa de gamle Messing-Brand- bukke, der ikke — som hyppig antages — vare til at varme Hænder paa, men derimod vare bestemte til at bære Favnestykkerne og altsaa stilledes ind paa selve Fyrstedet, maar Kaminen skulde benyttes. De bidrog ikke blot til