591178105

— 41 lagde et Farverivnings-Etablissement (Farvemølle), men dette Forslag afvistes den Gang som hverken nødvendigt eller realisabelt. Man indvendte derimod, at det ikke kunde nytte at male og sælge revne Farver, naar man ikke til­ lige kunde forhandle Fernis, hvilket sidste —ifølge Politi­ retsdom i en Sag, som Urtekræmmerlauget i 1824 anlagde mod daværende Malermester Stoltenberg, og hvori Maler- lauget maa have interveneret, og som lik det Udfald, at formedelst Urtekræmmernes udelukkende Ret til at handle med Fernis (Vernix), ifølge deres Laugsartikler, Maler­ mester Stoltenberg idømtes Bøde for uberettiget Handel med Fernis. Benyttelsen af maskinrevne Farver, deis ved Kjøb hos Holmblad og hos Træ- og Finerskjærer Hansen i Sølv­ gade, dels ved at lade egne Farver male paa sidstnævnte Maskine, — fandt i Aarenes Løb større og større Indgang, saa at jeg, som vistnok Mange, efterhaanden fik Overbe­ visning om det Rigtige i, at Malerne selv havde et saa- dant Etablissement. Jeg tænkte oftere paa, at gjenoptage dette Anliggende, men afholdtes stadig derfra ved den Krise i Næringsforholdene, som fandt Sted fra 1838 til 1842, da jeg ikke vilde vove at udsætte mig for et Tab af Tid i en saa vanskelig Periode, som Iværksættelsen mulig vilde fordre. Imidlertid søgte jeg Materialier til Statutter og Form for et saadant Etablissement og opsatte efter­ haanden nogle Punkter, for atter under gunstigere For' hold at bringe denne Sag, som i Aarenes Løb havde vundet en større Betydning og Vigtighed, igjen i Forslag. Ved den Tid (i Sommeren 1843) var det i et Laugs- bestyrelses-Møde, Oldermanden, Hr. Tilly, fremførte et For­ slag fra Malermester A. Kruse, angaaende samme Projekt, nemlig: Oprettelsen af en Farvemølle blandt Malerlaugets Interessenter. Det besluttedes da at søge at fremme dette Anliggende, og da jeg derhos gjorde Forsamlingen bekjendt med den forberedende Stilling, jeg ved at have min Op­ mærksomhed henvendt herpaa i flere Aar, vel turde siges at indtage i denne Sag, —saa overdroges det mig at con-