591178083

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBLiOTEK

SV74-

INDHOLD.

Indledning....................................................................... Side 5

Gamle Carlsbergs Ølsorter..........................................

- 9

Udvikling og Arbejderforhold...................................

- 18

24

Carlsberg Fondet

GrAMLE C A R L SBERG holder i inde­ værende Aar sit Halvtredsindstyveaarige Jubilæum. Det anerkjendes i Ind- og Udland, at Gamle Carlsberg i de forløbne 50 Aar ikke alene er udviklet til en industriel Mønster­ anstalt, men at det tillige paa det nøjeste er knyttet til den internationale Videnskab paa Gjæringsfysiologiens og Kemiens Omraader, i førstnævnte Henseende endog som ubetinget ledende. Desuden bærer Gamle Carlsberg — økonomisk — videnskabelige og kunstneriske Institutioner af største Betydning for den danske Nations Ære og Fremskridt samt for Bevarelsen af dens Fortidsminder.

5

Gamle Carlsberg er derfor intet Privat­ foretagende i almindelig Forstand. Indtægten af Bryggeriet tilflyder ingen enkelt Privatmand eller Kreds af Aktionærer. Det tilhører Na­ tionen, og dets Overskud tilføres denne til Brug for visse Sider af dens Kulturliv gjennem Carlsberg Fondet, hvis Direktion vælges af *det kongelige danske Videnskabernes Selskab «. I denne Forretningens enestaaende Betyd­ ning saavel som deri, at Gamle Carlsberg 01 er kjendt og skattet af Alle, maa Grunden søges til, at Bryggeriet har holdt sig udenfor den moderne Forretningsreklame, der ad saa mange Veje søger saa at sige at hypnotisere Publikum. Enhver Tid fremmer imidlertid Forret­ ningslivet ad sine Veje, og hvad Publikum fra først af opfattede som ukaldet Paa- trængenhed, kræver det muligvis senere selv som et Slags skyldig Høflighed, endogsaa af den Forretning, hvis Produkt det kjender og skatter; medens det maaske er tilbøjeligt til at betragte en Undladelse heraf som en noget for fornem Tilbageholdenhed.

6

Hvor derfor Lejligheden af en eller anden Grund frembød sig, har Gamle Carlsberg ogsaa mindet om sin Tilværelse, hvilket vel var rigtigt, ikke alene af Hensyn til Forretningen som saadan, men ogsaa, fordi Befolkningen formentlig interesserer sig for at erfare Noget saavel om Bryggeriet som om de Institutioner, det bærer økonomisk. Den nordiske Udstilling i 1888 var en saadan Lejlighed, og en ny frembyder sig nu i Jubilæumsaarel, saa meget mere, som vi agte at fejre dette ved en Fortsættelse af den Tradition, Bryggeriets Grundlægger ./. C. Jacobsen skabte, idet han, imødekommende en virkelig tilstedeværende Trang, indførte det saakaldte bayerske Øl her i Landet. Efterhaanden som dette 01 nemlig blev almindeligt, fastsloges, en bestemt Grundretning i Publikums Smag, ud fra hvilken der nu atter i de senere Aar har gjort sig en særlig Tendens gjældende henimod saadanne lyse Ølsorter, som karakteriseres ved det saakaldte Pilsner Øl. Vi have set denne Smagsretning an i nogle Aar for at erfare, om den kun var en forbigaaende

7

Mode, eller om den vilde holde sig; men dette sidste uanset, maa man erkjende, at den nye Smagsretning nu er saa udbredt, at den bør imødekommes, og vi indføre derfor i Markedet: G amle O arlsberg P ilsner .

G alme C arlsbergs ølsorter , LAGERØL. G amle C aiilsbeiig L agehøl er navnlig som fint og fyldigt Flaskeøl for vel kjendt til at behøve nogen mere indgaaende Omtale. Det var denne Øltype, J. C. Jacobsen indførte paa en Tid, da man ellers kun tilvirkede et som Regel daarlig overgjæret 01, og det var ved den, han løftede vor Øltilvirkning, der i flere hundrede Aar havde holdt sig paa samme meget lave Stand­ punkt, op til en Industri af national Betydning. Det nuværende Gamle Carlsberg, der ude­ lukkende var bestemt for Brygningen af bayersk Lagerøl, anlagdes i 1847. Det ny 01 slog hurtig an og herved saavel som ved den

9

Maade, paa hvilken ./. C. Jacobsen nyttiggjorde ethvert teknisk Fremskridt i Driften, hævedes Bryggeriet til en Mønsteranstalt. Gamle Carls- berg blev efterhaanden i den Grad Herre over Ølsalget, at det Gang efter Gang maatte sætte sine Kunder paa Ration, uagtet Bryggeriet dengang ligesom nu, direkte kun forsynede selve Kjobenhavn med Lagerøl. Enhver Uhildet maa imidlertid indrømme, at Bryggeriet under hele sin Tilværelse har benyttet sin af Konkurrencen kun lidet berørte Stilling uden Egoisme. Næst efter Produktets Godhed, har man havt Op­ mærksomheden henvendt paa Prisen. Gamle Carlsberg har derfor to Gange i den forløbne Tid af egen Drift nedsal denne. EXPORTØL. For en industriel Virksomhed, der til­ virker en almindelig Forbrugsartikel, er det den naturlige Udvikling at tage Sigte paa Verdensmarkedet, naar den har vundet fast Fod i Hjemmemarkedet. 10

Gamle Carlsberg begyndte derfor i 1868 at brygge 01, bestemt til Export. Exportøllet: Carlsberg Beer er i Udseende, Smag og Indhold nær beslægtet med Lagerøllet. Man kan sige, at det er en kraftigere Lagerølstype, forsaavidt som det har et større Indhold af Extrakt, Alkohol og Humle end hint, men det har ellers samme Karakter. Dets Indarbejdelse krævede som enhver anden Exportartikel store Offre; men det vandt, trods sin højere Pris end f. Ex. tysk Exportøl, saa fast Fod i oversøiske Lande, navnlig i Sydamerika, at det først var Kulde­ maskinens Indførelse, i Bryggeriindustrien, hvor­ ved Ølbrygning ogsaa udenfor den tempe­ rerede Zone muliggjordes, der har formaaet at standse dets Fremgang. Endnu i 1892 kunde 1U Christmas i sin Bog om Amazonfloden skrive: »Gamle Carlsberg Exportøl er Yndlingsdrikken paa Floden.«

n

PORTER. Uagtet Gamle Carlsberg i ca. halvandet Aar liar solgt Porter under Navn af »Imperial Stout«, er dette vistnok ikke Almenheden be- kjendt, fordi Bryggeriet aldrig har averteret denne Ølsort i Dagbladene. Desuagtet sælges der af den, hvad vi ønske at brygge. Den første Porter fra Gamle Carlsberg gjorde Honnør ved Nord - Østerso Kanalens Aabning. Den leveredes til Officersmessen i vor Eskadre, endnu inden den var bragt i Handelen, og vandt, efter hvad der er meddelt os, udelt Bifald mellem de fremmede Officerer, der kom ombord i vore Skibe. Gamle Carlsberg Porter afsendtes ligeledes med Krydseren »Ingolf« paa Grønlandsexpedi- tionen i April 1896, og da en Rest deraf blev ført med tilbage,' fik vi Lejlighed til at kon­ statere, at den havde holdt sig fuldkommen frisk. Denne Rest er fremdeles i god Kondition, uagtet Porteren ikke har været pasteuriseret.

12

Vi benytte Lejligheden til at sige et Par

Ord om

P asteurisering , hvorved der som bekjendt ikke forstaas Andet, end Opvarmning af en Væske til en vis Tem­ peratur. Medens Pasteurisering maa siges at være af stor Betydning ligeoverfor et Føde­ middel som f. Ex. Mælk, ikke alene fordi dette dyriske Produkt er udsat for en hurtig Dekom­ position i Varmen, men især fordi det ifølge sin Natur frembyder væsentlige Farer for Overførelse af Sygdomssmitte til sunde Individer, fortrinsvis til Børn, er Pasteuriseringens An­ vendelse paa et Produkt som 01 en Nødhjælp , som man ved Lokalforbruget kun benytter, naar Øllet ikke kan holde sig. Skal Øllet sælges i Provinserne, og er det udsat for at komme til at lienstaa i lang Tid, inden det drikkes, vil man ligeledes være nødsaget til at pasteurisere det, hvilket altsaa kan undgaas, naar man tør gjøre Regning paa, at det drikkes ikke for længe efter Ankomsten. Naturligvis er Pasteurisering af 01, der skal exporteres, det Normale. Men, hvor det ikke er nødvendigt

13

at lade Øllet gjennemgaa denne Proces, bør den ikke anvendes. Thi ganske vist gjør den Produktet mere holdbart, men den bibringer det samtidig en honningagtig Bismag, der træder stærkere frem, jo længere Øllet henstaar. Det er især det » extraklrige « 01, hvis Smag paavirkes uheldigt ved Pasteurisering, og det er tildeels denne Omstændighed, der bevirker, at man i oversøiske Lande foretrækker det dér bryggede 01 for det importerede. Forholdet er et lignende som det, der overhovedet gjør sig gjældende ved henkogte Sager. Man vil jo f. Ex. ikke nyde henkor/t Frugt, naar man kan faa frisk. PILSNERØL. Tilbage staar at nævne den nye Ølsort, Hvad enten det nu er en Moderetning i Smagen eller en Bevægelse, der vil holde sig, saa er det vist, at Pilsnerøl Typen i de senere Aar har været efterspurgt. Bevægelsen u vi indføre iaar.

tog i sin Tid Fart i Tyskland , bragte de i Bøhmen liggende Pilsner Bryggerier i stærk Opkomst og foranledigede de tyske Bryggerier til at producere lyst 01. Forplantet lier til Landet støttedes Bevægelsen stærkt af den ganske fejlagtige Tro, at lyst 01 indeholdt mindre Alkohol end almindeligt Lagerøl. Dette er dog ikke Tilfældet. Allerede i 1888 gjorde daværendeAssistent ved Universitetslaboratoriet, Chr. Steenhuch, opmærksom paa, at saavel Pilsner som det saakaldte Wienerøl indeholdt omtrent samme Alkoholmængde som almindeligt Lagerøl, men at derimod deres Extraktindhohl o: Ind­ holdet af faste og nærende Dele var væsenlig mindre, og Analyser fra forrige og fra inde­ værende Aar vise, at dette Forhold ikke senere er ændret. Da imidlertid Værdsættelsen af en Ølsort ikke udelukkende beror paa, hvad man — populært udtrykt — faar for Pengene, men da Øje og Smag jo ogsaa have et Ord at sige, og da Smagen som udtalt endnu holder ved i denne Retning, have vi ment at burde efter­ komme de Anmodninger, Forhandlerne have

lå

stillet til os, om ogsaa at indføre Pilsnerøl i Markedet. Maltet til dette 01 modtage vi fra en højt anset østrigsk Fabrik, der leverer os nøjagtig samme Sort, som anvendes af det berømte Bryggeri: »Bttrgerliches Brauhaus* i Pilsen. Humlen er valgt blandt de fineste og mildeste bøhmiske Mærker. Der er i det Hele gjort Alt, hvad gjøres kan, for paa dette nye Omraade som paa de gamle at hævde Bryggeriets Stilling som Mønsterbryggeri. Pilsner Øllet sælges paa Flaske under om- staaende Etikette, tegnet af Arkitekt Bindesbell.

Gumle Carlsberg fører altsaa nu tre Øltyper, hvis indbyrdes Forhold maaske bedst klargjøres, naar de sammenstilles med de her almindelig lejendte Yintyper. Lager - og Exportøl svare da til de fyldigere Bordeaux Vine. Porter — Imperial Stout — til den svære Bourgogne og vor Pilsner til den tørrende Yin — sec — der navnlig i de senere Aar er kommen paa Mode. Bemærkes skal det dog, at Ølsorteme kun indeholde henimod halvi saa megen Alkohol som de tilsvarende Vinsorter, og at Sammenstillingen derfor kun angiver, at det indbyrdes Forhold mellem de enkelte Typer i de to Bækker af Drikke er ensartet.

U dvikling og ARBEJDER- FORHOLD. Til Belysning af Bryggeriets Væxt og tekniske Standpunkt hidsætte vi et Par Oplys­ ninger. Gamle Carhberg anlagdes i 1847 paa en Grund, der var ca. 26,900 □ Meter stor. Det dækker nu over et Areal paa ca. 143,700 □ Meter. Bygningerne og Ivjældrene alene dække over ca. 27,200 □ Meter. Fra Bryggeriets første Begyndelse, da Dampmaskinen endnu kun var lidet udbredt i Fabrikdriften herhjemme, har man anvendt Dampkraft paa Gamle Carlsberg. Der begyndtes med en lille Maskine paa ca. 3 Hestekraft. Men denne Drivkraft maatte snart øges og nu anvendes der ialt 33 Dampmaskiner i Driften.

18

Disse ere af højst forskjellig Størrelse, ligefra Maskinen paa ca. 1 ind. Hestekraft til den største Kuldemaskine paa ca. 150 ind. Hestekraft. Elektricitet anvendes saavel til Drivkraft som til Belysning. En elektrisk Centralstation — den første større i Danmark — , forsyner 8 Elektromotorer med Strøm og belyser desuden Bryggeriets Terræn og Bygninger ved Hjælp af 30 Buelamper og over 1300 Glødelamper. De ovenfor omtalte Kuldemaskiner benyttes bl. a. til at bolde Gjærings- og Lagerkjæl- drenes Temperatur nede paa henholdsvis + 5° og c. -r V«0C. Skulde man ved Hjælp af Is frembringe den Mængde Kulde, Kuldemaskinerne ere istand til at yde, vilde hertil medgaa: daglig ca. 400,000 Pund ls. Det er dog for Gjæringskjældrenes Ved­ kommende ikke blot en Afkjøling, der opnaas ved Hjælp af Kuldemaskinerne, men tillige en Rensning af Luften. I hvor høj en Grad det er lykkedes at befri Luften i Gjæringsrummene for fremmede Organismer, anskueliggjøres ved en

19

Udtalelse af den berømte franske Lærde Pasleur. Pasteur var som bekjendt tilstede ved Læge­ kongressen i Kjøbenhavn i 1884. Han benyttede Opholdet her til et Besøg paa Gamle Carlsberg, hvor han, støttende sig til Analyser af Luften i Gjæringskjældrene, ved en Fest i Jacobsens Hjem fik Anledning til at udtale omtrent følgende: •Ingen hor Tilstede værendo vil eftor Alt, hvad vi se, kunne tvivle om, at vi befinde os i et Hjom, hvor Renlig­ heden* Fordringer opfyldes ud i deres yderste Konsekvenser, men dog vilde jeg i ntilberlig Grad tilsidosætto Hensynet til Sandheden, hvis jog bonægtede, at Bryggeriets Gjæringskjældrc, hvor der uafbrudt arbejdes med Milliardor af Mikroorganismer, i saa Honsconde bar Trisen; thi medens jeg med Sikker­ hed tør paastaa, at Masser af Mikrober usynligt svævo om i denne Sal, maa jeg indrømme, at der i Hr. Jacobsens Gjæringskjældro findes en Luft, som i Honscendc til Renhed nærmer sig don, dor hviler over Alpernes Toppe.« Den absolut rene G]ær, tler anvendes paa Gamle Carlsberg , stammer fra en enkelt Celle, rendyrket efter Professor E. Chr. Hansens Syslem, som nu benyttes over hele Verden. Lagorkjældrene rumme ca. 100,000 Tdr. Øl paa engang, hvilket i Forhold til Bryggeriets

2e

Produktion er meget betydeligt. Dette store Lagerrum sikkrer derfor Øllets tilstrækkelige Lagring, saa at det altid kan gaa fuldt nflagret — modent — ud af Bryggeriet. De store Lagerfade ere af Egetræ, der af Renligliedsliensyn indvendig er overtrukket med en Glasur. Som et Kuriosum kan anføres, at Lagerfadene, stillede ovenpaa hverandre, vilde danne et Taarn, der var mere end dobbelt saa højt som Moniblane. Deres Anskaffelse paa engang vilde koste over en Million Kroner. Bryggeriets Produktion var ved Anlæget i 1847 beregnet til 5000 Tdr. = ca. 7000 Hektoliter. Sidste Aar 1895—96 producerede Bryggeriet ca. 194,000 Tdr. = ca. 270,000 Hek­ toliter. Direkte sælges Øllet til ca. 250 Restau­ ratører og ca. 100 Ølhandlere her i Kjebenhavn,

21

ARBEJDERFORHOLD. Gamle Carlsberg beskjæftiger ca. 200 faste Arbejdere og ca. 60 faste Daglejere foruden et større eller mindre Antal løse Daglejere. Den aarligeGjennemsnitsfortjeneste for fag­ lærte Arbejdere — Haandværkere — i Kjøben- havn er ca. 1000 Kr.*. Den aarlige Gjennemsnitsfortjeneste for Gamle Carlsbergs fasle Arbejdere — Maskin­ mestrene ikke medregnede — var i 1895—96 ca. Kr. 1446,50, og altsaa mere end 46 pCt. højere end den gjennemsnitlige Aarsfortjeneste for Haandværkssvende. Dette er imidlertid kun den kontante Løn, der udbetales. Desuden have de ugifte Arbejdere fri Bolig, og alle Arbejdere fri Læge, Medicin og Hospitalspleje med Bibeholdelse af fuld Løn i Sygdomstilfælde, samt Begravelseshjælp: 80 Kr. Yed Ulykkestilfælde, der medføre Død eller fuld Invaliditet, udbetales der Arvingerne eller

* Smign. Rulin: Arbejdslønnen i Kjolenhavn i 1892.

22

den Paagjældende selv: 2000 Kr., ved mindre Ulykkestilfælde en efter Omstændighederne af­ passet Sum. Fremdeles indsættes der i en Pensions­ kasse, for hver Arbejder efter 10 Aars Tjeneste: Kr. 1214,50 — svarende til 100 lir. aarlig og R. R. i de 10 Aar — samt yderligere herefter 100 Kr. hvert Aar, der forrentes med 4 pCt. p. A. I en anden Pensionskasse indsættes for hver Arbejder yderligere 60 Kr. aarlig, der forrentes med 5 pCt. p. A. Endelig kunne Arbejderne selv indsætte Sparepenge til et Beløb af 3000 Kr., der af Bryggeriet ogsaa forrentes med 5 pCt. p. A. Ligesom Bryggeriet indtager en ledende Stilling paa Bryggeriteknikens Omraade, har det ogsaa paa det sociale Omraade taget Konsekvenserne af den tekniske Udvikling, idet det stadig har søgt at højne det økono­ miske Grundlag for sine Arbejderes Existens.

C arlsberg FONDET.

Vi komme endelig til de videnskabelige og nationalhistoriske Institutioner, Bryggeriet opretholder. Under Et kunne de betegnes med Navnet: C arlsberg F ondet , hvis Bygning, der er opført mellem Ny Vester­ gade, Vesler Boulevard og Ny Kongensgade, kommer til at huse Videnskabernes Selskab samt Fondets Direktions og Bryggeriets Kon­ torer. Fondet ejer Bryggeriet, og med dets Overskud virker det i 3 Retninger.

21

1. Det underholder Carlsberg Laboratoriet*, hvis nye, store Bygning findes paa Carlsberg Vej og hvis Virksomhed i en fysiologisk og en kemisk Afdeling, henholdsvis under Professor E. Chr. Hannen og Professor J. Kjeldahl, er viet den videnskabelige Forskning, særlig forsaavidt den kan være til Gavn for Bryggeriindustrien. De videnskabelige Resultater, der her naas, offentliggjøres paa Dansk og Fransk og komme saaledes hele Verden tilgode. I Fondets Statuter er det udtrykkelig udtalt, at intet her indvundet Resultat maa hemmeligholdes. 2. Det understøtter danske Videnskabs- mænd og dansk videnskabelig Forskning af enhver Art, der falder ind under de Viden­ skaber, der ere repræsenterede i det kgl. danske Videnskabernes Selskab. 3. Det opretholder og udvider det natio­ nalhistoriske Musæum paa Frederiksborg Slot,

* Ikke at forrexlo med Bryggeriets egot Laboratorium, der kontrollerer yisse Sider af Driften.

der er en ved Malerkunst, Skulptur og Sam­ linger af forskjellig Art interessant Illustration til Danmarks Historie fra den ældste historiske Tid og op til Nutiden. Det er store Summer, der i de forløbne 20 Aar siden Fondets Oprettelse ere indvundne ved Bryggeriet Gamle Carlbergs Drift og udgivne til Fremme for dansk Aandsliv. Hvor omfat­ tende end Fondets Virksomhed allerede nu er, er den dog stadig stigende. Ikke blot har man naaet at faa udvidet Laboratoriet, som baade har bragt Landet og Gamle Carlsberg Ære og Fordel, ligesom det, særlig gjennem E. Chr. Hansens Opfindelse, har gavnet hele Bryggeriindustrien, men ogsaa de øvrige Af­ delingers Virksomhed er voxet; alene til den ovenfor under Punkt 2 nævnte er Udgiften stegen fra ca. 3000 Kr. i Fondets første Aar — 1876—77 — til ca. 90,000 Kr. i 1895—96. Disse Beløb vidne om, at den Side af Fondets Virksomhed, der angaar Videnskabens Fremme i al Almindelighed, i stort Omfang er sket Fyldest. At Jacobsen lagde særlig Vægt paa denne Side, fremgaar af følgende Udtalelse i

26

den Henvendelse til Videnskabernes Selskab, hvormed han den 25. September 1876 gjorde dette Meddelelse om Fondets Stiftelse: »Da Videnskabens Lys for mig har været en Kilde til Lykke og Velvære, ligger det mig paa Hjærte, som Afdrag paa min Gjæld ogsaa at yde et Bidrag til Videnskabens Fremme i Almindelighed.« Vi se da ogsaa, at dette var alvorligt ment, thi næppe havde Jacobsen stiftet Fondet, førend han optoges af Tanken om yderligere at betrygge dets Uafhængighed og Fremtid. Dette skete gjennem gjentagne Dotationer, som endte med Gamle Carlsbergs testamentariske Overdragelse til Fondet, hvorved Bryggeriet direkte blev det økonomiske Grundlag for dettes Virksomhed. At der saaledes ved Jacobsens Dispo­ sitioner lagdes store Forpligtelser paa Bryggeriet som Forretning, er indlysende. Dette vidste Jacobsen ogsaa godt, men han ønskede netop denne Forbindelse. Det var Videnskabens Anvendelse i Er­ hvervslivet, der havde bragt ham Muligheden

27

for at skabe sig »Lykke og Velvære«, og ved at knytte en videnskabelig Institution til en økonomisk liaabede han at fremkalde netop den Vexelvirkning, der mest var egnet til at løfte Nationen. Spørges der nu om, hvorvidt Gamle Carls- berrj i Fremtiden vil kunne fyldestgjøre disse Forpligtelser, tør man vel, gaaende ud fra Bryggeriets Stilling i Jubilæumsaaret, forvente, at de herom nærede Forhaabninger ville blive virkeliggjorte.

Februar 1897.

23

Bind, Forsats, Titel, Frisér og cul de lampe komponerede af T h . B indesboll og A ug . J ern d orff .

Udførte i F. H kndriksen * & C o .’ s Koproduktions-Atelier.

Trykt i J. L. S ivertsens Bogtrykkeri

Papir fra D e F orenede F afirfabrik ek .