591178032

kan anføres, at private Grossister tilbød at afkøbe os dette Parti Mel mod en kontant udbetalt Fortjeneste af Kr. 2.000, men For­ manden nægtede at sælge, da Melet selvfølgelig burde gaa til Medlemmerne«. I Beretningen beklages, at Driftskapitalen desværre ikke tillod at gøre et større Indkøb i Amerika paa dette Tidspunkt. Den samlede Bruttoavance i de første 7 Maaneder udgjorde Kr. 4.706,00, foruden en Gærbonus paa Kr. 756,00. Nettoavancen var Kr. 1.925,00. Etableringsomkostningerne androg Kr. 482,00. Beretningen omtaler de større Leverandører, man havde ind­ ledet Forbindelse med. Det drejer sig om en Række af de største danske Møllerier, en Margarinefabrik, et Oliefirma og enkelte andre Foretagender. Det hedder i Beretningen, at Erfaringen viser, at Leverance fra lokal Mølle i Almindelighed kan ske med Fordel gennem Indkøbsforeningen, der som Regel er i Stand til at opnaa en billigere Pris end Bageriet og som i alle Tilfælde vil opnaa en Provision. Der peges videre paa, at Bagerier i adskillige Tilfælde har be­ nyttet Indkøbsforeningen til at trykke Prisen hos en eller anden privat Handelsforbindelse, og — hedder det videre: »hvis dette kun gøres for at kontrollere Indkøbsforeningen, er der intet at erindre herimod. Men det skulde synes indly­ sende, at en Benyttelse af dette Princip i større Udstrækning simpelthen vilde fore til Foreningens Betydningsløshed, thi vor Styrke ligger i Sammenslutningen og deraf følgende Indkøb«. Det er saa sandt, som det er sagt, og mange Bagerier forstod dette fra Begyndelsen af. Til Gengæld er det ikke alle, for hvem det i sin fulde Udstrækning er gaaet op endnu den Dag i Dag. Det samme gælder den Sandhed, der ligger i et andet fyndigt Citat fra samme Beretning: Erfaren Mands Tale.

Made with FlippingBook Learn more on our blog