591178008

E X L I B R I . S

K Ø B E N H A V N S

R A A D H U S B I B L I O T E K EH

OG „ NY CARLSBERGS“ REPRÆSENTATION

DEN NORDISKE UDSTILLING.

K J ØBENHAVN .

T R Y K T H O S N I E L S E N & L Y D I C H E .

1888 .

OVERSIGT

OVER

B R Y G G E R I E R N E „ C A R L S B E R G S “ U D V I K L I N G .

D e t er det tredie Slægtled af en Brygger­ familie, som nu repræsenteres afEieren af „Ny Carlsberg“. Dennes Bedstefader, Christen Jacobsen , var som ung Mand draget fra sin Fædrenegaard. Nørkjær i Vendsyssel til Kjøbenhavn. Den unge Vendelbo arbejdede sig op til at blive den dygtigste i sit Fag og blev i Stand til at kjøbe sig sit eget Bryggeri, den gamle Bryg- gergaard i Brolæggerstræde Nr. 76. Han skildres som en høj, kraftig og livlig Mand, og de gamle af den nulevende Slægt, som have kjeildt ham, mene, at han i aandelig Be-

gavelse snarere stod over end under sin senere saa bekjendte Søn. Han havde Blikket aabent for Kundskaber­ nes Magt; lian var den første Brygger i Kjøben- havn, der indførte Thermometrets Brug i Bryg­ geriet, og han gav sin Søn Lejlighed til at samle en Del af de Kundskaber, som hans egen strenge Livsgjerning ikke havde levnet ham selv Ro til a t erhverve. Hans Søn, den i forrige Aar i Rom af­ døde Brygger J. C. Jacobsen , arvede Faderens Ilvidtølsbryggeri. Da i Begyndelsen af Fyr­ rerne det bajerske øl begyndte at brede sig over Mellem-Europa, opstod hos den virksomme og begavede Mand Tanken om at indføre denne Øl­ sort her i Landet. Dette var imidlertid ingen let Sag. Dels hørte der til Fabrikation af bajersk ø l et sær­ ligt og kostbart Apparat, dels maatte der dertil anvendes en bestemt Gjærsort: Undercjjær, som ikke fandtes her i Landet og som den Gang ikke lod sig forsende uden at tage Skade. • Jacobsen

vidste nu, at Overgjær ved særegen Behandling kunde omdannes til Undergjær, og han prøvede derfor paa ad Omdannelsens Vej a t skaffe en brugelig Undergjær til Veje. Forsøget lykkedes tildels. Den fremstillede Undergjær blev virkelig „brugelig", men heller ikke mere, navnlig havde den en nu let forstaaelig Tendens til at gaa tilbage til igjen at blive Over­ gjær, hvilket gjorde den umulig som Basis for en Fabrikation. Der var derfor ikke andet for, end at søge at faa en ægte Undergjær hertil fra Baiern. Ved flere Rejser til Munchen havde J. haft Lejlighed til fuldstændig at lære Fabrikationen af det bajerske 01 at kjende i den endnu levende gamle Gabriel Seldmayr’s berømte Bryggeri: „zum Spaten" i Munchen. Gjæren havde han her let ved at faa —men hvorledes skulde han \ faa den hertil? Der var næsten ingen Jærnbane- linier, og Rejsen med Diligence varede en Uges­ tid. Han lavede sig da en Blikdaase, som kunde indeholde nogle faa Pund Gjær, og som han kunde

føre i sit Hattefutteral. Dette kunde han have med sig paa Diligencen, og ved hver Station, hvor denne holdt, maatte lian, hvad enten det var Dag eller Hat, ud med sit Hattefutteral og hen til den nærmeste Vandpost for at overhælde Gjærdaasen med Vand og derved holde Indholdet svalt. Det lykkedes at faa Gjæreii i Behold til Kjøbenhavn, og det er denne Gjær, som den Dag idag anvendes somStamgjær i Carlsberg-Brygge- rierne, baade i „Ny“ og „Gamle“, og med hvil­ ken den aldeles overvejende Del af alt det i Dan­ mark bryggede bajerske 01 er blevet produceret. Indtil 1847 blev den ringe Mængde bajersk 01, som da consumeredes, brygget i det gamle Bryggeri i Brolæggerstræde, som endnu vedblev at bestaa som Hvidtølsbryggeri indtil i Begyn­ delsen af Tredserne. 1845 hk J. Tilladelse til at anlægge en Lagerkjælder i Kjøbenhavns Fæst­ ningsvold, og det blev Gjenstand for megen Om­ tale, at en Mand vovede at bygge en kostbar Kjælderhvælving blot til Opbevaring af 01.

Allerede et Par Aar efter, nemlig 1847, anlagde J. sit Bryggeri ved Valby, som blev indviet i November Maaned og efter hans fem Aar gamle Søn Carl blev kaldet Carlsberg. J. fik dog snart store Vanskeligheder at kæmpe imod. Vel var der rige Vandaarer i Nærheden af Bryggeriet, men de gave kun Overfladevand, som ikke var tilstrækkeligt til det store For­ brug, saa at der snart indtraf Vandmangel; Jacobsen lod da bore en artesisk Brønd, hvilket Arbejde lykkedes. I Sommeren 1855 var han paa en længere Rejse, *og efter sin Hjemkomst foretog han den første Udvidelse af Lager- kjælderne. 1857 byggedes Malthuset, 1859 Svalehuset, i de næste Aar udvidedes Lager- kjældrene, og i Aaret 1865 stod Bryggeriet som et nogenlunde afsluttet Hele. Da foretog J. en Rejse til Mellem-Evropa, hvor han blandt andet saae, at man uden kjendelig Skade kunde anvende Damp til Kogning af Mæskningen og ølurten, og Bryggeriet blev nogle Aar efter indrettet efter dette nye Princip. —

Jacobsen havde undertiden nogle fixe Ideer; een af disse var den, at hans Bryggeri ikke kunde brænde, af hvilken Grund han nærede en stor Ligegyldighed for Brandgavle og Assurance. Den 6te April 1867 udbrød der ikke desmindre om Morgenen Kl. 5 en Ild omtrent midt i Bryggeribygningen, og da der ingen Brandgavle var i det store Complex, var det hele i ganske kort Tid omspændt af Ilden, og den ufuld­ stændige Assurance bevirkede et uhyre Pengetab. Denne Katastrofe bar Jacobsen som en Mand. Det var kun en ringe Ting imod den Sorg, han havde følt saa stærkt som nogen i de nærmest foregaaende Aar ved Fædrelandets Ulykker. En Yen af ham, som besøgte ham paa Brandstedet, sagde med Taarer i Øjnene: „Jacobsen, hvilken Ulykke!“ — „Det er ingen Ulykke“, svarede han, „det er kun et Penge- tab — der er intet Menneskeliv gaaet tabt". Ingensinde har Jacobsens store Evner vist sig saa klart, som efter denne Brand. Denne

var, et Held i Uheldet, netop indtruffet umid­ delbart efter Brygningens Ophor; den Gang bryggedes der nemlig aldeles ikke om Som­ meren. Det gjaldt nu kun om at faa Brygge­ riet bygget færdig til Efteraaret, da Brygningen skulde begynde igjen den 1ste September. Alle rystede paa Hovedet, men J. vilde ikke tinge om saa meget sopi en eneste Dag. Værket blev istand, og man begyndte virkelig til Alles Forbavselse at brygge den 1ste Sep­ tember. Men der blev rigtignok ikke spildt et Øje­ blik. Medens Branden endnu rasede, gav Jacobsen Murmesteren, som var kommen tilstede, Ordre til strax at kjobe Mursten og at tage fat paa Opførelsen uden Tøven. Nu skulde Brygge­ riet opføres af Jærn og Sten, og det er ikke en af J.s mindste Fortjenester, at han her i Landet gav et Exempel paa Bygning med Jærnbjælker og Murværk, som vore Arkitekter, Murmestre og Bygherrer kun havde ufuldkomment Fjend­ skab til. Selv hule Mursten fandtes ikke, men

maatte forskrives fra Frankrig, indtil Tegl­ værkerne lærte at fabrikere dem her. Brygge­ riet blev færdigt og var efter den Tids For­ dringer i flere Henseender et Mønsterbryggeri. Jacobsen havde den Lykke i de 25 Aar, i hvilke Carlsberg udviklede sig, at have ved Siden af sig en Mand, som i en ganske ual­ mindelig Grad var paa sin Plads og sin Opgave voxen, nemlig Hr. E. Kogsbølle. Som ung Farmaceut kom han 1856 til Carlsberg, og da han var meget praktisk anlagt, kunde han strax være til stor Hjælp ved de mange Bygge­ arbejder, men han viste sig snart ogsaa at be­ sidde de Egenskaber, der kunde gjøre ham til en virkelig Medarbejder paa selve Fabrikationens Omraade. Da J. i den Tid var stærkt optagen af offentlige Hværv, fik Kogsbølle rig Lejlighed til at prøve sine Kræfter, og det bør siges, at den exemplariske Renlighed, som navnlig for ølfabrikationens Vedkommende er saa vigtig, og som maaske mere end noget andet har givet Bryggerierne paa Carlsberg deres Navn

kundighed i Udlandet, netop skyldes Kogsbølle, som i dette Stykke var mere nøjeregnende end Jacobsen selv. Som Anerkjendelse af hans For­ tjenester optog J. ham 1871 i Firmaet, af hvilket han først udtraadte 1881, efter at have viet Bryggeriet sit Livs bedste Kraft i 25 Aar. * I Aaret 1866 begyndte J.s eneste Søn Carl Jacobsen sine Læreaar i Udlandets Brygge­ rier. Efter et Par Aars Ophold i de bedste Bryggerier . i Strasburg, Wien og Munchen, hvor han navnlig opholdt sig hos Faderens gamle Lærer Sedlmayr, tilbragte han et Par Aar i Eng­ land for at studere Fabrikationen af de engelske ølsorter, som Jacobsen sen. havde den Mening om, at de maatte egne sig for den danske Smag. Han vilde da bygge et nyt og dertil særlig indrettet Bryggeri for sin Søn. Under sit Ophold i England knyttede Jacobsen jan. Forbindelser til Oprettelse a f en Exportforretning og lagde derved Grunden til den store Udførsel af ø l til Udlandet, som siden har taget saa stort Opsving baade paa

Gamle og Ny Oarlsberg. Carl J. udarbejdede ligeledes under sit Ophold i England efter Fa­ derens Ønske Planerne til det nuværende Mellembryggeri væsentlig i den Form, hvori det nu staar, uagtet han nærede en Del Frygt for, at Faderens Tro paa Publikums Smag for en­ gelske ølsorter skulde blive skuffet. Efter sin Hjemkomst fra England 1871 byg­ gede Sønnen i Forening med Faderen det nye Bryggeri færdigt, og det blev taget i Brug i Januar 1871 under C. Jacobsen jun.s Ledelse. Det viste sig imidlertid, at af engelske Ølsorter kun Porter kunde sælges her i Landet, og Bryggeriet maatte derfor benyttes til Bryg­ ning af bayersk øl, hvortil det kun daarligt egnede sig. C. Jacobsen jun. drev nu sin Virksomhed for egen Regning i det nye Bryggeri, som fik Navnet: „Ny Carlsberg“, og som han havde lejet af Faderen. Netop i de Aar tiltog Forbrugen af baiersk 01 her i Landet i en overordentlig Grad. Ja­ is

cobsen sen. udvidede det oprindelige Carlsberg til en Produktion af 60,000 Tønder om Aaret, men lian var utilbøjelig til at foretage Ud­ videlser af det nybyggede Bryggeri. I 1874 og 1878 fik Mellembryggeriet dog efterhaan- den nogle mindre Udvidelser, beregnede paa en Produktion af 40,000 Tønder, medens den virkelige Omsætning steg til det dobbelte. Det var først i November 1879, at J. C. Jacobsen gav sit Minde til, at „Ny Carlsbergs“ Udvikling kunde foregaa paa en tilfredsstillende Maade, idet han ved en fornyet Leje af Mellembrygge­ riet til Sønnen fastsattes dettes aarlige Produk­ tion til 40,000 Tønder, men foreslog sin Søn, at denne skulde bygge et selvstændigt Bryggeri ved Siden af, saaledes, at begge disse Bryggerier for Fremtiden skulde drives under eet af Sønnen. Herved syntes Løsenet givet til en tilfreds­ stillende Udvikling af „Ny CarlsbergL Byg­ ningen af det nye Bryggeri blev fremmet med største Jver af Jacobsen jun., som satte alt ind paa at gjore det til et Mønster i sit Slags.

Det var imidlertid endnu ikke færdigt, da Fa­ deren uformodet betænkte sig og fandt det rig­ tigst selv at drive Mellembryggeriet, idet han foreslog sin Søn at bygge „Ny Carlsberg" saa meget des større. Dette skete i det følgende Aar, og det nu­ værende „Ny Carlsberg", som vel er det største Bygningsforetagende, nogen Privatmand paa een Gang har udført her i Landet, stod nu færdigt i alt det væsentligste i Foraaret 1883, tre Aar efter, at den første Sten var lagt. Det er mere end dobbelt saa stort som begge de ældre Bryggerier tilsammen, og er saa- ledes ikke blot det betydeligste Bryggeri i Norden, men det overgaas af meget faa paa det evropæiske Fastland. Dets Produktionsevne er for Tiden over 200,000 Tdr. aarlig. Udførlig Beskrivelse af Bryggeriet lindes i „Technisk Forenings-' Tidsskrift, „Zeitschrift flir das ge- sammte Brauwesen", Miinchen, o. 11. St. Epokegjørende for Carlsberg-Bryggerierne blev Pctsteur’s Studier over Øllet, navnlig da

20

hans berømte Bog: „Sur la biére“ udkom 187(1. „Ny Carlsberg“, som allerede den Gang paa Ba­ sis af tidligere Forskere som Reess, Engel, Horace Broion o. fl. havde gaaet i Spidsen med at indføre Mikroskopet som regelmæssigt Controlapparat i Bryggeriets Tjeneste, engagerede J)r. Emil Chr. Hansen som videnskabelig Medarbejder. (Senere blev han ansat ved det fysiologiske Laboratorium paa „Gamle Carlsberg“, som Bestyrer af hvilket han har vundet et evropæisk Navn). Pasteur havde opgivet selv at føre sine Studier angaaende Gjærarterne videre, men Vejen var viist, og der arbejdes nu i de forskjellige Laboratorier paa at bringe Pasteurs Studier til Nytte for Bryggeri­ industrien. Ingen har i saa Henseende ydet saa store Bidrag som Dr. Hansen. Da han for nogle Aar siden udfandt Metho- den til at frembringe ren Gjær af en eneste Celle, var Muligheden given til at opnaa en Sikkerhed i Gjæringen, som før var umulig. Dette fordrer imidlertid ikke blot en minutiøs Nøjagtighed i Fabrikationen men ogsaa et

Apparat til at fremstille ren Ølgjær med Ude­ lukkelse af al „Smitte “ udefra. „Ny Carlsberg“ maa paa dette Punkt hævde Æren af idet- mindste til Dato at have løst Opgaven paa den mest fuldkomne Maade. Den Maade, paa hvilken Gjæren behandles, er sikkert Grunden til det ikke ubekjendte Factum, at „Ny Carlsbergs“ Ølsorter i Hold­ barhed overgaa alle andre indenlandske ø l­ sorter uden Undtagelse. Man har derfor ikke haft nødig at tage sin Tilflugt til „Pasteurisering “, det vil sige stærk Opvarm­ ning af Øllet, efter at det er tappet paa Flasker, for at gjøre Lagerøllet holdbart. Det er ogsaa blevet foretrukket for ethvert andet indenlandsk Produkt til Flaadens Brug paa længere Rejser, hvor det især gjælder om, at Øllet kan holde sig. Saalænge man til Afsvaling af Ølurten anvender de aabne, flade Svalebakker, hvor Luftens Indhold af alle Slags Organismer nød­ vendigvis maa inficere Urten, kan der dog ikke være Tale om at gjennemføre en ren Gjæfing

med nogen synderlig Sikkerhed. Det af den ud­ mærkede franske Brygger Velten construerede Apparat, som indførtes paa „Gamle Carlsberg“ af afdøde J. C. Jacobsen, er imidlertid ikke absolut paalideligt. Carl Jacobsen har derfor construeret et Apparat, hvor al Smitte ude­ lukkes, og hvor de øvrige ved Veltens Apparat heftende Ulemper ere fjærnede. Dette „Ny Garlsbergs Apparat “ arbejder nu paa Ny Carlsberg til fuldkommen Tilfredshed. Foruden at deltage i Udviklingen af det almindelige Carlsberg Lagerøl, for hvilket der i Aarenes Lob har dannet sig en ganske bestemt Type, har „Ny Carlsberg“, som allerede nævnt, indfort Porterfabrikation her i Landet. Da senere * Pilsener-Øllet fik et populært Navn i Evropa og fremkaldte et Overflod af saakaldet Pilsener­ øl fra forskjellige Bryggerier, som dog nærmest kun har Navnet fælles med det ægte Produkt, indføl-te Ny Carlsberg ogsaa Fabrikation af Pilsener-øllet, brygget nøjagtig som det ægte. I de senere Aar er Smagen for Miinchener-

Øl bleven almindelig i Mellem-Evropa, og det er sandsynligt, at denne Ølsort i en nær Frem­ tid ogsaa hos os vil brede sig paa andre ø l­ sorters Bekostning. „Ny Carlsberg“ er derfor i det sidste Aar blevet indrettet til at fremstille dette ø l paa samme Maade og af samme Kvali­ tet som det ægte, og dette nye Produkt er allerede bragt i Handelen paa flere Steder. Paa Udstillingen i Wien 1873 opnaaede J. C. Jacobsen den næsthøjeste Pris: Frem- skridts-Medaillen; paa Udstillingen i Paris fik han derimod den højeste Pris: Grand Prix. Siden den Tid optraadte han ikke mere paa nogen Udstilling. Derimod har „Ny Carlsberg“ paa de sidste 4 Aars Udstillinger repræsenteret Danmarks Bryggeriindustri og paa dem alle opnaaet den højeste Udmærkelse, som uddeltes, i Nizza 1884, Antwerpen 1885, New-Orleans 1886, Paris 1887.

De smukke Ord, som J. C. Jacobsen har udtalt i sit Testamente: „Ved Bryggeriets Drift skal [det] være det stadige Formaal, uden Hensyn til den øjeblikkelige Fordel, at udvikle Fabrikationen til den størst mulige Fuldkommenhed, saa- ledes at dette Bryggevi og dets Produkter altid kunne staa som et Mønster og ved deres Exempel virke til, at Ølbryggeriet her i Landet holdes paa et højt og hæderligt Standpunkt" kunne adopteres af enhver alvorlig Fabrikant. „Ny Carlsberg 1 gjør dem til sine . og tror at være i højere Grad end noget andet Bryggeri istand til at fyldestgjøre dem, ikke mindst fordi man netop paa dette Sted ikke behøver at lægge Vægt paa at skaffe Indtægt til Actionærer eller Institutioner, som afhænge af Bryggeriet.

H y C arlsbergs R epræsehtatioh PAA D E N N O R D I S K E U D S T I L L I N G 1 8 8 8 . I. I en Bygning, som er smykket med en Copi i ‘/s naturlig Størrelse af Nicolai Taarn , som det var for Branden 1795, er ud­ stillet : a) Tegninger, som vise „Ny Carlsberg“s Bryggeri og dettes Indretning, samt arkitectoniske Detailler. Selve Bryggeriet staar forøvrigt aabent for Fagmænd, som herved indbydes til at tage det i øjesyn. b) Tegninger af en Række Arbejderboliger, som dels allerede ere opførte af „Ny Carlsberg“ Arbejderlegat, dels ere under Opførelse.

c) Tegninger af „Jesuskirken“ i Valby, som opføres for „Ny Carlsberg“ Kirkelegats Regning. cl) Tegning af en projecteret Bygning for „Ny Carlsberg GlyptothekL - Bygningen er tænkt beliggende paa Pladsen udenfor Dagmartheatret mellem Studiestræde og Jærnbanegade. Denne Tegning, der er udført af Professor Dahlerup, er ikke vedtaget som den endelige Form for Byg­ ningen men kun som et Project, der kan undergaa meget væsentlige Forandringer. e) 1 Rummet i den nævnte Bygning er op­ stillet: J. Gautherin: Symbolsk Statue Le Travail (Arbejdet), og paa den østre Endevæg er ophængt: Jerndorffs Portrait af afdøde J. C. Jacobsen, og der er til­ højre og venstre for Portraitet anbragt Buster a;f Pasteur og af den bekjendte før omtalte Miinchener-Brygger Gabriel Sedl- mayr , disse tre Mænd, som have været „Ny Carlsberg“s Ejers vigtigste Læremestre.

2. I „Industrihallen “ er „Ny Carlsberg" repræ­ senteret ved en baldakinformet Opstilling, bygget af Flasker. lie r er henlagt: Prøve af 01, brygget 1883—1884; dette øl, som allerede paa Udstillingen i Antwerpen vakte Opmærksomhed ved sin Holdbar­ hed, er endnu fuldstændig friskt. Prøve af 01, brygget 1885—1886, som har foretaget en Jordomsejling. Prøve af yngre øl med Bundfald, for at vise Gjærens Ren­ hed i det udgjærede øl. 3. Bryggeriets Aftapningsanstalt „Activ“ er repræsenteret i en særlig Bygning i „Land­ brugsudstillingen “. 4. „Activ“, som tillige er Sodavandsfabrik, optræder med en fuldstændig Sodavands- Fabrikation i Virksomhed i „Maskinhallen“