591177427

Hvad der skulde nås ved den demokratiske Skole, som nu svæver som et Ideal for mange, kunde lige så godt og måske bedre nås ved en sådan Deling af Oplysnings-Vejen. Minister- Porteføljen har ikke hidtil været forbeholdt Mænd med en særegen Fagdannelse, og den vil ventelig blive dot endnu mindre i Frem­ tiden, og det samme vil gjælde de højeste Poster i Regerings- Kontorerne. Kravet vil med hver Dag blive større på, at den sæ r lig e Sagkundskab kommer til sin Ret i Styrelsen af forskjellige Ting. Man har længe fundet det rigtigt, at de militære Ministe­ rier lededes af militære Fagmænd. Men det Spørgsmål står nu på Dagsordenen, om den juridiske Eksamen er den rette Forberedelse til at styre, hvad der vedrører Agerbrug og Handel. Der er Tale om Ønskeligheden af et Agerbrugs-Ministerium og et Handels- Ministerium eller om, at der bør ansættes en D ir e k tø r for A g e r b r u g e t og en D ir e k tø r fo r H andelen under Inden­ rigsministeriet. I hvert Fald vil der tidlig eller sent blive Brug for højt dannede Fagmænd fra disse Erhvervsgrene til at tage Sæde i den øverste Bestyrelse. Der vil da ikke være Grund til at sige, at man ved Skolens Deling forsynder sig imod det demokratiske Princip, i Kraft af hvilket man har opstillet Kravet på den „organiske Forbindelse mellem Almueskolen og den højere Skole1. Men det er klart som Dagen, at hele Sam­ fundet vilde vinde ved, at der blev en Mangfoldighed indenfor den højere Dannelses Område i Steden for den nuværende akademiske Ensidighed. Mår der her er peget på det ønskelige i, at vi som i andre Bande fik et særligt Handelsministerium, Handels-Direktorat eller Handels-Departement mod „en kommercielt dannet Mand i Spid­ sen1*), da er med det samme nævnet en af do særlig i Øjne faldende p ra k tisk e Grunde, som må anføres til Støtte for Forslaget om Oprettelsen af en Handelsskole, der kunde meddele en omfattende Oplysning. D e t kan v ist nok ikke stæ rkt n ok frem hæ ves, at d ot er og må b liv e en sådan Sk oles H o v e d fo rm å l at

*) So Forhandlingen om denne Sag pii Haudelsmtfdct i 1884, navnlig Sido 5(5—57 i Beretningen.