591177389

Sted, hvor den botaniske Undervisning foregaar. Dér holdes Forelæsningerne og Øvelserne; dér arbejdes paa saavel det plante^anatomiske som det plantesfysiologiske Laboratorium, og dér færdes og studerer de vordende Naturforskere og Naturs historielærere. Ogsaa her er Pladsforholdene — uagtet Bygningen kun er 35 Aar gammel —knebne og utilstrækkelige, men saa galt som paa Museet er det dog ikke. Ser man tilbage paa den b o t a n i s k e V i r k s omh e d , som er udgaaet fra Haven og dens Instituter i den Tid, de har eksisteret, har man Lov til at være stolt. Vort lille Land inds tager paa Botanikens Omraade en anset Plads, og det meste af det, som giver Danmark denne Plads, har været eller er knyttet til Botanisk Have. Haven har ogsaa et godt Navn i Udlandet. Herom vidner bl. a. en Lykønskningsskrivelse, som i Gaar kom fra Direktøren for den botaniske Have ved vort Nabounivers sitet, Lund, Professor, Dr. Sv. M u r b ec k . Han skriver deri: »Botanisk Have i København har i det halve Aarhundrede, i hvilket den har existeret, stedse indtaget en af de allerforreste Pladser blandt Verdens botaniske Haver, saavel ved den uds mærkede Maade, hvorpaa den er styret og passet, som ved den imponerende Række af videnskabelige værdifulde Arbejder, som dér er udførte.« Den første Direktør, Professor Joh. Lange — som i Parentes bemærket pludselig blev fjærnet fra Haven faa Aar efter at han havde fuldført dens Anlæg, fordi der ønskedes, at Universitetets botaniske Professor skulde være Havens Direktør —var en Bo# taniker af den gamle Skole, for hvem Botaniken egentlig var ensbetydende med Plantekendskab; han var en anerkendt Auto# ritet paa arktiske og nordiske Planter, samt paa Kendskabet til Middelhavslandenes Planter. Af de senere Direktører har Professor W arm ing , som først døde nu i Foraaret, faaet et Verdensnavn, særlig for sine bane# brydende Studier over Plantesamfund, Plante#Økologi. Ogsaa hans Efterfølger Professor R aunkiær har med sit System for Planternes Livsformer vundet et internationalt Navn. Mere kendt af Almenheden og anset overalt i Verden, hvor naturvidenskabelig Forskning drives, er dog Professor W. Jo# hann sen , en af den moderne Arvelighedslæres Skabere. Endnu