591177389

/•

Bo tan isk H aves 50 A a r s Jubilæum . Tale ved Jubilæumsfesten i Havens Væksthuse den 9. Oktober 1924. Af Professor, Dr. C. Hansen Ostenfeld. ____ P Naar Universitetet har valgt at fejre Botanisk Haves Jubilæum idag den 9. Oktober, ligger der deri en Anerkendelse af, at Haven ikke blot er en videnskabelig Have, men ogsaa tager Sigte paa at betyde noget for den store Almenhed, ti idag for 50 Aar siden blev Haven aabnet for Publikum, efter at den nogle Maaneder forud var afleveret til Universitetet, nemlig den 1. Juni 1874. I naturlig Følge af dens Beliggenhed og dens Størrelse har Botanisk Have saa at sige to Ansigter, et, der vender indad, det videnskabelige og studiemæssige, og et ande t , der vender udad, det folkeoplysende og skønne. Der kan være Tider, hvor disse to Virkefelter er vanskelige at forene; men i det store og hele synes jeg, det er lykkedes for vor Have at øve Skel og Ret til begge Sider. Det første Virkefelt giver Haven dens Særpræg overfor andre Haver; det er derved, den skiller sig fra Hovedstadens andre Parker og Haver. Dette Særpræg viser sig paa mange Punkter i det ydre: Vi dyrker mange Planter, som hverken er skønne eller nyttige. Vi holder Liv i — eller søger at holde Liv i — mange Planter, som egentlig vantrives eller i alt Fald aldrig naar deres fulde Ud* vikling, — fordi vi har Brug for dem til botaniske Studier. Vi ordner Planterne i lange Rækker efter et visst botanisk System

5 søgt at bøde paa Pladsmanglen paa alle tænkelige Maader, og der er nu ikke et Hjørne ledigt, hvor der kan staa et Skab eller en Hylde mere, og alle Skabene og Boghylderne er prak* tisk set fulde. Der er snart ikke andet at gøre end at opmaga* sinere Dele af Samlingerne og Bøgerne og derved nedsætte Mu* seets Brugbarhed i betydelig Grad. Pladsmanglen har gjort det ugørligt at holde Museet aabent for Publikum. Et bo t a n i s k Mu s e um bør s e l v f ø l g e l i g t vær e o f f en t l i g t t i l gæn g e l i g t ; det bør have en Udstillings* samling af Planter og Plantedele, saaledes at det kan belære Saavel den opvoksende Ungdom som Publikum i Almindelig* hed. De mange Planter, der træder i Menneskets Tjeneste, og de Produkter, der udvindes af dem, Korn, Mel, Frugter, Taver, Ved o. s. v. bør være stillede til Skue. Museet bør være ind* rettet saaledes, at det kan være en Oplysningscentral for Spørgs* maal vedrørende Planter, enten det nu er en vildtvoksende Plante, man ønsker Navn paa, eller en vegetabilsk Vare, hvis Bestanddele man ønsker at kende, eller en Vedprøve, hvis Navn man stiller sig tvivlende overfor og derfor gærne vil have sik* kert benævnt. Som Forholdene nu er, har Museet maattet indskrænke sit Virkefelt til den rent videnskabelige Forskning og til den Støtte, det kan yde dem, der specielt studerer Botanik. De andre Sider har det maattet lade ligge, selvom det naturligvis efter Evne søger at opfylde det sidstnævnte Virkeomraade, Konsulentvirk* somheden. Flere Gange — første Gang i 1895 — er der indleveret For* slag til et mere tidssvarende Museum, men Planerne er stadig blevet henlagte, og under den nuværende finansielle Situation er Udsigterne just ikke lyse; men jeg kan ikke undlade stærkt at fremhæve, at det er p a a t r æn g e n d e n ød v e nd i g t at f aa et nyt bo t a n i s k Mu s e um. Det bo t a n i s ke La bor a t or i um er Havens yngste Afde* ling, og det staar ikke i samme Grad i direkte Forbindelse med den som Museet. Medens Haven og Museet meget vel kan tænkes at eksistere udenfor Uviversitetet, paa lignende Maade som Nationalmuseet og Kunstmuseet er selvstændige Statsinstitutioner, er Botanisk Laboratorium i hele sit Virkeom* raade direkte et Led i Universitetets Virksomhed; det er det

4 Er det saaledes for største Delen de tre udefra tilkaldte, J. C. Jacobsen, Flindt og Rothe, der Æren af, at Haven er bleven det smukke Anlæg den er, maa vi ikke glemme, at Professor Joh. Lange og Gartner Friedrichsen har deres store Fortjeneste af Havens botaniske Side; det er dem, vi skal takke for, at den virkelig er en bo t a n i s k Have. Til Botanikens Studium er imidlertid en botanisk Have alene ikke nok; der maa et Mu s e um og et La bor a t or i um til. Ved Charlottenborghaven var der et lille, overfyldt Museum, men egentlig ikke noget Laboratorium. I Anlægskomitéens Plan til den nye Have var der medregnet et Museum, i hvilket der tillige skulde være Laboratorieplads. Som allerede nævnt kom dette ikke med i første Omgang. Der førtes i nogle Aar ind* gaaende Forhandlinger, og der blev lavet flere Planer til en Museumsbygning, men de var alle for dyre efter Rigsdagens Mening; den fastholdt Gang paa Gang, at Udgifterne skulde ned, og Ministeriet sendte hver Gang Planen til ny Overvejelse hos Komitéen, — og Resultatet blev hver Gang, at Summen blev større! For at komme ud af dette Uføre bestemte Ministeriet (Minister F ischer ) sig til at tage mod den Sum, som Rigsdagen vilde bevilge, nemlig 100,000 Kr., og den blev saa vedtaget paa Finansloven for 1875—76. Vanskelighederne var imidlertid ikke helt overvundne endnu, der var nemlig ingen Arkitekt, som vilde paatage sig at bygge et Museum, der ikke var i Over* ensstemmelse med den ansvarlige Sagkundskabs Fordringer. Mi* nisteren fandt da den Udvej at lade en Murermester paatage sig det hele, og i Løbet af 1875 og 1876 blev det nuværende Museum bygget. Naar man tager Hensyn til Tvangssituationen, maa man egentlig beundre Murermester F ussing for det Resul* tat, han fik ud af de 100,000 Kr. Museet er i al sin Enkelthed en ganske køn Bygning, men dets Indre er i alle Henseender ufyldestgørende, og hvad værre er, det er meget brandfarligt, da man maatte nøjes med løm* mer og Træværk overalt, hvor der burde have været Jærn. I Betragtning af de uerstattelige videnskabelige Skatte, som Mu* seet indeholder, er det lige saa uforsvarligt, at de findes i en saa brandfarlig Bygning, som det er, at Nationalmuseet huses i Prinsens Palæ. Dertil kommer, at Museet fra Begyndelsen af var for lille, og allerede for 30 Aar siden var overfyldt. Der er

7 har vi jo Æren og Glæden af at have ham som Leder af La# boratoriets plante#fysiologiske Afdeling. Anerkendte Fortjenester af den botaniske Videnskab har end# videre Professor K olderup R osenvinge som Algeforsker, og Museumsinspektør C arl C hristensen som en international Au# toritet paa Kendskabet til Bregner. Der kunde nævnes flere endnu, men dette maa være nok til at give et Indtryk af den videnskabelige Frodighed, som Botaniken ved Botanisk Have kan pege paa. Havens Betydning som Hjælpemiddel til det botaniske Stu# dium er ikke indskrænket til den ret snævre Kreds af Fagmænd og af Studenter, som beskæftiger sig med Naturhistorie. Den benyttes ogsaa meget af de farmaceutiske Studerende — tidligere, da de medicinske Studenter endnu havde Botanik som Fag ved deres Forberedelses#Eksamen, ogsaa af disse —, endvidere af Se# minarister og af Skoleelever, som under Lærerens Vejledning klassevis besøger Haven. Da dette sidste paa Grund af de store Afstande her i Byen ikke kan ske for de fjærnere liggende Skolers Vedkommende, har der udviklet sig den Praksis, at Botanisk Have leverer afskaarne Buketter af Planter til' Hjælp til Undervisningen, og det er ikke Smaating, det drejer sig om; der udleveres aarlig mellem 900 og 1000 saadanne Buketter. Endvidere hjælper Haven ved gratis at uddele Frø til Skole# haver rundt i Landet; i det sidste Aarti har mellem 75 og 100 Skolehaver aarlig faaet saadanne Frøleveringer paa gennemsnit# lig ca. 50 Portioner, altsaa aarlig op til mellem 4000 og 5000 Portioner af Frø. Det er saaledes en ikke ubetydelig Virksomhed, Haven ud# folder til Fremme af det botaniske Studium her i Landet. — Vi kommer nu til Ha v e n s ande t Vi r ke omr a a d e , at være en Park til Gavn og Glæde for Almenheden. Som botanisk Have indeholder den mange flere forskellige Plantearter end andre Haver. Der dyrkes aarlig ca. 11000—12000 Plantearter paa Friland og i Væksthusene; det er henimod 10 Gange saa mange Plantearter, som der er vildt voksende her i Landet. Hovedparten af disse mange Planter har naturligvis kun botanisk Interesse; men der bliver dog mange tilbage, som tillige har mere almen Betydning for deres Nyttes eller deres Skønheds Skyld, eller fordi de viser særegne For#

6 Sted, hvor den botaniske Undervisning foregaar. Dér holdes Forelæsningerne og Øvelserne; dér arbejdes paa Saavel det plante^anatomiske som det plantesfysiologiske Laboratorium, og dér færdes og studerer de vordende Naturforskere og Naturs historielærere. Ogsaa her er Pladsforholdene — uagtet Bygningen kun er 35 Aar gammel — knebne og utilstrækkelige, men saa galt som paa Museet er det dog ikke. Ser man tilbage paa den bo t a n i s ke Vi r k s omhe d , som er udgaaet fra Haven og dens Instituter i den Tid, de har eksisteret, har man Lov til at være stolt. Vort lille Land inds tager paa Botanikens Omraade en anset Plads, og det meste af det, som giver Danmark denne Plads, har været eller er knyttet til Botanisk Have. Haven har ogsaa et godt Navn i Udlandet. Herom vidner bl. a. en Lykønskningsskrivelse, som i Gaar kom fra Direktøren for den botaniske Have ved vort Nabounivers sitet, Lund, Professor, Dr. Sv. M urbeck . Han skriver deri: »Botanisk Have i København har i det halve Aarhundrede, i hvilket den har existeret, stedse indtaget en af de allerforreste Pladser blandt Verdens botaniske Haver, Saavel ved den uds mærkede Maade, hvorpaa den er styret og passet, som ved den imponerende Række af videnskabelige værdifulde Arbejder, som dér er udførte.« Den første Direktør, Professor Joh. Lange — som i Parentes bemærket pludselig blev fjærnet fra Haven faa Aar efter at han havde fuldført dens Anlæg, fordi der ønskedes, at Universitetets botaniske Professor skulde være Havens Direktør — var en Bo# taniker af den gamle Skole, for hvem Botaniken egentlig var ensbetydende med Plantekendskab; han var en anerkendt Auto# ritet paa arktiske og nordiske Planter, samt paa Kendskabet til Middelhavslandenes Planter. Af de senere Direktører har Professor W arming , som først døde nu i Foraaret, faaet et Verdensnavn, særlig for sine bane# brydende Studier over Plantesamfund, Plante#Økologi. Ogsaa hans Efterfølger Professor R aunkiær har med sit System for Planternes Livsformer vundet et internationalt Navn. Mere kendt af Almenheden og anset overalt i Verden, hvor naturvidenskabelig Forskning drives, er dog Professor W. Jo# hannsen , en af den moderne Arvelighedslæres Skabere. Endnu

9 for den er vokset meget stærkt. Den er nu mindst lige saa be* søgt, som Byens andre Parker. Forskellige Tællinger har vist, at henimod IV 2 Million Mennesker passerer gennem den i Aa* rets Løb. Naturligvis er Hovedparten af disse Mennesker saadanne, der blot benytter Haven som Gennemgang, men alene det at gaa gennem en smuk Park til sit daglige Arbejde fremfor gen* nem kedelige Gader har sin store Betydning for Befolkningen i en stor By. Saa er der de mange, der gaar Tur i Haven eller sidder paa Bænkene og nyder Skønheden og Luften. Om Som* meren paa Solskinsdage er i Reglen alle Bænkene tæt besatte, og vi forøger stadig deres Antal; naar der ringes ud lune Som* meraftener, kniber det at faa Folk til at bryde op — maaske navnlig de mange unge Par. Jeg tror at have Lov til at sige, at Botanisk Have er en Skønhedsfaktor af Betydning for København, og at vi gør Gen* gæld for den Velvilje, Byens Styrrelse har vist os ved at stille det tidligere nævnte Areal til vor Raadighed for en ren formel Godtgørelse og ved i det hele at være saa imødekommende overfor os, som den hidtil har været og forhaabentlig vil ved* blive at være. Vi er altid lydhøre for Ønsker fra Byens Side, men maa paa den anden Side hævde, at vort Særpræg som bo t a n i s k Have forpligter os til at værge os mod at blive en Park alene for Publikum. Derfor maa vi have en Del af Haven for os selv om Formiddagen, og derfor — og forøvrigt ogsaa for Publikums egen Skyld — kan vi f. Eks. ingen Barnevogne have herinde. Jeg har gentagende Gange betonet Havens Skønhed. Det kan maaske synes ubeskedent, at Havens Direktør selv fremhæver dette, men dels er jeg ny som Direktør og kan følgelig ikke tilegne mig nogen Andel deri, dels er det ikke saa meget Di* rektoren, der har Æren for, at Haven er god og smuk. Det er Personalet, hvem Æren tilkommer. Flaven har i sin Levetid kun haft to botaniske Gartnere: Th. Friedrichsen, som var med til dens Anlæggelse og virkede her til 1902, og A xel L ange , som endnu er i sin fulde Kraft. Under disse to dygtige Mænds Ledelse har Havens store Stab af Medarbejdere udfoldet et trofast Arbejde, — et Arbejde, som jeg ved min mangeaarige Færden herinde som Museumsinspektør har haft Lejlighed til

8 hold i deres Bygning eller Levevis. Den Del af Publikum, som har Interesse for saadanne Planter, hører til Havens stadige Gæster. Ofte kommer de her for at genfinde en Plante, som de har truffet andetsteds og gærne vil vide Navnet paa, eller de færdes her for at udvælge Plantearter, som de særlig synes om, og som de saa noterer Navnet paa for senere at søge at skaffe sig dem til deres egen Have eller deres egne Stuer. Det er saaledes et hyppigt Syn, især i de senere Aar, at se Folk færdes paa Stenhøjene med en lille Notebog og gøre deres Op* tegneiser. Desværre gaar deres Iver undertiden saa vidt, at de synes, det er bedre at sikre sig en Prøve med det samme; det er slet ikke saa lidt, der mellem Aar og Dag forsvinder paa den Maade. Haven har den Regel, at naar undtages hvad der plantes ude* lukkende for Skønheds Skyld, skal de Planter, der dyrkes, være vilde Planter. Den mener, at det ligger uden for dens Omraade at dyrke de mange forskellige Kultursorter af Nytteplanter og andre Planter, som Mennesket har taget i Kultur; det hører hjemme f. Eks. i Landbohøjskolens Have, hvor der da ogsaa findes et stort og smukt Udvalg af saadanne. Fristelserne for Publikum vilde ogsaa være for store, hvis Haven dyrkede mange spiselige Planter. Allerede de stakkels Paradisæbletræer, Val* nøddetræer, Brombærbuske o. lign., der findes, er udsatte nok. Et eneste Æbletræ, som er plantet, ikke for dets egen Skyld, men fordi der paa Stammen vokser en Mistelten, bliver hvert Aar omhyggeligt raseret for sine Æbler, længe før de er modne. Der er derfor ingen, der véd, om Æblerne overhovedet er vel* smagende. Fraset saadanne smaa Udslag af Fribytteri har LIaven saa* mænd ingen Grund til at klage over Publikum, men har kun Glæde af at se den store Interesse, hvormed den omfattes af Byens Befolkning. Da Københavns Kommune for 19 Aar siden overlod Haven Brugsret over det Parti, som ligger mellem Polyteknisk Lære* anstalt og Mineralogisk Museum, mod, at der til Gengæld skulde være Passage gennem Haven, var der nogen Ængstelse hos Havens Direktion. Tiden har vist, at det var unødigt; tværtimod, Haven har siden den Tid, idet den er blevet meget mere benyttet, kunnet glæde sig ved, at Befolkningens Interesse

10 at følge paa nært Hold, og som ofte har vakt min Beundring ved den Nænsomhed og Omhu, der vistes. Jeg mener at have Lov til paa Universitetets Vegne at bringe Havens Personale en varm og hjertelig Tak, fordi det ved sit Arbejde har skabt og udformet den Have, vi nu har, og som vi er stolte af, og hertil vil jeg knytte Ønsket om, at det vil vise Haven den sam* me Interesse og Omhu i den kommende Tid, saaledes at Bota* nisk Have ogsaa i Fremtiden maa blive til Pryd for vor By, til Ære for vort Land, til Belæring og Oplysning for vort Folk og fremfor alt til Fremme af den botaniske Videnskab.