591177354

hyppigt af Naturforskerne til saadanne Forsøg, hvor det gjæl- der om at undersøge de indre Organers Virksomhed paa le­ vende Dyr. Som Voxen aauder Frøen vel ved Lunger, men den tynde nøgne Hud sætter den ogsaa i Stand til at aande i Van­ det. Tidligt om Foraaret, saasnart Isen er fuldstændig smeltet samles Frøerne i store Masser i visse Vige af Dammene for Æglægningens Skyld. Man hører da Hannernes lydelige „Kvækken" og linder snart efter de store samlede Ægmasser drivende paa Vandet. De tage sig ud som store Slimklum­ per med talrige mørkfarvede Æggeblommer omtrent af et Knappenaalshoveds Størrelse. Da Æggene mangle Skal, kan man se Ungen foretage sine ejendommelige Bøjninger og Stræk­ ninger, endnu før den liar forladt Ægget. Naar den endelig slipper fri, er den en lille saakaldet „Haletudse" uden Lemmer, men med en lang Hale, og aander ved Gjæller. I Be­ gyndelsen sidde disse udvendig som fryndsede Udvæxter bag Hovedet, men snart skrumpe disse udvendige Gjæller ind og Haletudsen aander ved indvendige Gjæller omtrent som en Fisk. De første Dage bevæger den sig ikke synderlig, men hænger sig fast ved Æggeslimeu eller ved Vandplanterne; ofte ser man dem hænge i store Sværme, saaledes at den ene ofte har taget fat i den anden, og af og til slaae de heftig fra Side til Side med Halen. Snart er Halen imidlertid bleven omgivet af en høj lludkatn. og Haletudsen svømmer da livlig om og tager godt til sig af Andemad og andre Plantedele, som den med sine Jlornkjæber kan gnave itu. Efter nogle Ugers Forløb begynde Bagbenene at voxe ud, senere endnu komme Forbenene frem, det ene ofte før det andet, og naar da Gjælle- spalten har lukket sig, og Lungerne ere udviklede svin­ der Halen ind, og Haletudsen kan nu som en lille Frø hoppe