591177354

har aflange næsten pæredannede Skaller, med Hængslet ved den spidse Ende, er blaalig af Farve og træffes massevis ved alle vore Kyster i Reglen fastheftet med et Knippe af Bys* sustraade til Stene, Træværk eller andre Skaller. Den spin­ der sin Byssus ved Hjælp af den tungedannede Fod, der bag­ til er forsynet med en Rende, i hvilken Traaden faaer sin Form. Den er ogsaa i Stand til ved Hjælp af dette Spind at krybe op ad Stene eller endog op ad aldeles lodrette Klippe­ vægge, idet den da slipper de bageste Traade, efterhaanden som den har faaet nye fæstet foran. Den kan blive over fire Tommer lang, men de der sædvanlig falbydes, ere oftest meget mindre. Ogsaa af Blaamuslinger have vi en større og mere tyk­ skallet Dybvandsart „Mytilus Modiolus*. 109. Østersen (Ostrea edulis) er en skjæv Musling, det vil sige, den ene Skal er tyk og hvælvet, medens den anden tyndere Skal er flad og danner ligesom et Laag over den hvælvede. Skallerne have desuden en stærk fremtrædende bladet Bygning, og der findes hyppigt mellem Bladene store Hulrum fyldte med Vand. Medens de fleste andre Muslinger besidde to Lukkemuskler, findes der hos Østersen kun en saadan, den saakaldte „Stol“, og Foden mangler. Østersen har heller ingen Brug for dette Redskab, thi den tilbringer sit ensformige Liv fastheftet med den ene Skal og forekommer i Reglen massevis, idet den da danner de saakaldte „Østers- bankerw. Østersen har fra Arilds Tid været brugt som Føde­ middel, og naar det fortælles, at det er Knud den Store, som har indført den i Danmark, saa har dette Sagn et Vidnes­ byrd mod sig i de talrige Kjøkkenmøddinger fra Urfolkets Tid, som ere fundne saa mange Steder i Danmark, og som