591177354

nederste Side. Naar Dyret kryber omkring paa lignende Maade som Mosesneglene, ses de lange tynde Følehorn. Skallen er hornagtig brun. Almindelig i stillestaaende fersk Vand. Æg­ gene lægges i (lade runde Slimkager. Blandt andre Arter af Skivesnegle udmærker b ) Planor- bis carinatus sig ved at der langs den yderste Vinding paa Huset strækker sig ophøjet Kjøl. 91. Sumpsneglen (Viviparus conteetus) hører vel til de Snegle, som aande ved (ijæller, men lever dog i fersk Vand, og kjendes let fra de andre Ferskvandssnegle derpaa, at Foden bagtil bærer et hornagtigt Laag, hvormed Dyret lukker Aab- ningen af sin Skal, naar det har trukket sig ind deri. Huset er gulbrunt med et mørkt Baand langs Midten af Vindingerne, som ere adskilte fra hinanden ved en dyb Fure. Denne Snegl føder levende Unger, som allerede ved Fødslen have en lille Skal. 92. Strandsneglene (Littorina littorea) ere meget al­ mindelige ved alle vore Kyster, hvor de ofte træffes siddende ovenfor Vandskorpen fæstede til Stene, Pæle og lignende. Skallen er meget haard og fast, hvorved de beskyttes mod Brændingens Magt. Af Form er den som en kort Kegle, og har en uanseelig graabrun Farve med mørkere Baand. Som alle Havsnegle aande de ved Gjæller, og det er derfor ret mærkeligt, at de saameget ynde for en Tid at krybe op paa det Tørre. Langs Fodens Midtlinie gaaer der en dyb Fure, som deler Fodskiven i en højre og venstre Halvdel, og idet disse hver for sig skiftevis bevæges under Krybningen, faaer Bevægelsen et eget vraltende Præg. De største og mest haardskallede Exemplarer forekomme ved Vesterhavet, hvor de kunne blive henimod halvanden Tomme lange. I England