591177354

egentlige liejer ved at Skjoldet ikke bærer den forlængede Pandetorn og ved, at de mangle egentlige Saxe. Derimod er det første Par Ben en Del tykkere og stærkere end de andre. Det levende Dyr er klart og gjcnnemskinnende blaagrønt med mørke Pletter, men ved Kogning bliver det mat graat. Den er hyppigere i Vesterhavet end i Østersøen, og bliver i Eng­ land og flere Steder i Tydskland spist som Rejerne hos os. 71. Eremitkrebs (Pagnrus Bernhardus). Dette Dyr til­ drager sig strax Opmærksomhed derved, at det slæber et Sneglehus om med sig. Den forreste Del af dens Legeme er nemlig beskyttet af et haardt Pantser som hos de andre Krebs, men den bageste Del er ganske blød og tyndhudet, og for at beskytte sig mod Fjender skjuler den nu bele dette Parti inde i en tom Sneglcskal. Troer den sig i Fare, trækker den sig helt ind i Huset og lukker for Aabningen med den ene Klosax, som stedse er større end den anden, men naar den ikke foruroliges, stikker den Hoved og en Del af Kroppen udenfor og kravler med sine Ben ret hurtigt om paa Bunden. Sneglehuset er som bekjendt snoet i en Spiral, og Krebsen maa naturligt antage Form derefter, saa at den, naar den trækkes ud af Huset, ogsaa viser sig spiralsnoet, om end ikke saa stærkt som Sneglen. Huset fastholdes ved Hjælp af nogle krogdannede Fødder, som have Plads helt bagtil, men naar Lejligheden bliver den for lille, slipper den sit Tag og op­ søger sig et større Hus. Under Flytningen gjælder det for den om at være forsigtig, at den ikke bliver et Bytte for Fiskene, som i høj Grad ynde dens bløde nu ubeskyt­ tede Del. De større Exemplarer beboe ved vore Kyster i Reglen Skallerne af de saakaldte „Konger* (Buccinum) (se Nr. 97).