591177354

til at tilfredsstille de Fordringer, som Dyrene i fri Tilstand stille. I de zoologiske Haver, hvor Dyrenes Fodring forc- gaaer til bestemte Tider, tinder ingen Kamp for Tilværelsen Sted, og dog er denne Kamp uden Tvivl det interessante ved Betragtningen af Dyrelivet, idet Dyrenes hele Karak­ teristik derved bestemmes, uden den miste de let deres naturlige Livlighed, ligesom Savnet af ikke at kunne tilfreds­ stille Drifter, der opstaa i dem, slapper deres Instink­ ter og sløver deres Sandser. Hertil kommer endvidere, at de zoologiske Haver vanskeligere kunne tilbyde Dyrene Opholdssteder, dor ganske ligne dem, de komme fra. Ander­ ledes i Aquariernc. Fiskene komme fra Havet med dets talrige Dyre- og Planteformcr og finde et Hav, rigtignok i mindre Maalcstok, men med vante Omgivelser. De kunne svømme frit omkring, tago Næring til sig naar de ville, og hvis de endelig foretrække en kortvarig Hvile for den stadige Omflakken, tinde de i Stengrotter og mellem Planter Smuthuller, der ogsaa yde dem Tilflugt under Farer. End­ videre ere de zoologiske Haver henviste til for en stor Del at hente deres Beboere fra fjernero Steder, hvad der ingenlunde er Tilfældet med Aquarierne, som idetmindste i Lande, der begrændscs af Havet, i dette finde en Overflødighed af for­ skelligartede Dyr og Planter, dor, ukjendto af det store Pu­ blikum, ikke blot har Interesse for dette, men ogsaa, ved at kunne iagttages i umiddelbar Nærhed og under Forhold, der komme de naturlige nær, for Videnskabsmanden tydeliggjør Kjendsgjerninger og leder til Iagttagelser af Forhold, der maa- ske hidtil var ukjendte. Hvor træffende siger derfor ikke vor berømte Naturforsker Otto Frederik Muller, der som bekjendt levede i Midten af forrige Aarhundrede: „At man ikke be