591177354

sig ned i Sandet, dels for at skjule sig, dels ogsaa for at søge Føde, som bestaaer i Orme. Sammen med denne findes hyppigt 6) Sa n d g r æv l i n g e n (Ammodytcs Lancea), som er lidt mindre rent farvet og har en kortere Underkjæbe. 51. Aal (Anguilla vulgaris). Denne Fisk, som er saa almindelig bekjendt, udmærker sig ved sin meget langstrakte, næsten trinde Legemsform, sine særdeles smaa Gjællespalter, og den næsten skjællose slimede Hud, Den mangler Bugfin­ ner, men den lange Rygfinne og Gatfinne løbe sammen med den tilspidsede llalefinne. Oventil er den mørkegraa, nedentil hvidgul, medens Siderne stundom vise en ejendommelig Broncc- farve. Den er almindelig i Søerne, men foretager derfra Van­ dringer ud i Havet. Den opholder sig nede ved Bunden og søger her sin Føde, som bestaaer i Orme, Insektlarver og smaa Fisk, og den er særdeles graadig. Paa sine Vandringer for­ lader den ofte Vandet og gaaer over Land, og da Gjælle- spalterne ere saa smaa, kan den leve længe paa det Tørre. Aalens Formeringshistorie er endnu ikke fuldstamdig kjendt, men man antager, at den lægger sine meget smaa Æg i Ha­ vet, hvorfra da de spæde Unger, som ere ganske klare, de saakaldto Glasaal, ofte Millionvis, vandre op i det ferske Vand, hvor de forblive indtil de ere voxne. Skjondt denne Fisks Kjød er temmelig vanskeligt at fordøje, efterstræbes den dog meget og spises tillavet paa mange forskjellige Maader. 52. Stør (Accipenser sturio). Hele Legemet har en skarpt femkantet Gjennemsnitsform, og Hovedet er mærkeligt forlænget, saaledes at den tandløso Mund sidder langt inde paa dets Undei’side, og Fisken er i Stand til at skyde den et Stykke frem som paa et Rør. Foran Munden sidde fire tem