591177079

ti

paa en frisk. Kunne de ikke bruge det ene Borgerskab, • leje de et andet. Ifølge. Næringslovens § 83 havde Magi­ s tra ten tidligere et Ansvar, for saa vidt den skulde fore­ tage Anmeldelse eller anstille Undersøgelse, naar en Over- . trædelse kom til dens Kundskab, men denne Ret havde man borttaget i 1873 ved et Tillæg til Næringsloven, i Henhold til hvilket Anmeldelserne skulde ske til Politiet, og dette saa skulde tage sig af Sagen. Om det har nogen Forpligtelse.til det, vidste han ikke. I hvert Fald stiller det den Fordring, at der skal være to Vidner. Med andre Ord, Borgere, som betale en høj Skat af deres Næring, skulle staa oppe i Retten og være Angivere og risikere at blive slet omtalte i Bladene af den Grund, hvad flere Gange er sket, En yderligere Grund til at ønske Adgangen til Be- værternæriugen gjort fri var, at de Beværtere, som have løst .Borgerskab for 20 Aar siden i 35 - 40 Aars Alderen og nu ere bievne 55—60 Aar, ofte ere næsten ude af Stand til;at drive deres Forretninger. Der stilles større og større Fordringer, og nye Tider fordre nye Kræfter. .Naar en Beværter ejer en Ejendom og har en god For­ retning i denne, kan han ikke engang overlade den til en Søn eller Svigersøn, thi denne kan intet Borgerskab faa. Vedkommende tvinges paa en Maade af Forholdene til at handle imod Loven. Sidder der efter en Beværter en yngre Enke tilbage, kan hun ikke gifte sig, selv om den Mand, hun ønsker at gifte sig med, er aldrig saa ordentlig, "thi Forretningen maa ikke gaa over til Manden. D er foreligger maaslce ikke mange men dog nogle Tilfælde, hvor Folk ere nødte til at leve paa polsk for at kunne drive en saadan Forretning — blot fordi Manden ikke kan faa Borgerskabet. Men andre Ord, Beværterne have ikke samme Ret som andre Borgere i Samfundet, skønt de be- ;tale en umaadelig høj Skat, for det første af deres'Ind­ tægter, og dernæst af Retten til at udnytte Borgerskabet, ■og denne sidstnævnte Afgift er lige høj, hvor man end ibor, og hvad enten man har en stor eller en lille Forret-