591177060
■X\ \ * *■ ! i ?/'.•>/-i i-";?,n »T1 • ■ UV ’ iCU
-
iy{
^
J ?‘)*v
•.V'
‘'. , v
».
t V ..:, **- ♦ 11 *.. ’
. *'•■
4-iV < # • K\ *.*♦
Kj V • :V ., i*. ** \ m .r a: S æ r t r y k a f „ A d r e s s e a v i s e n .4 ;:r t ?r*:v:.w ■ ); . • • . - • (I ■ u l^ - •e^iv s Kjøbenhavn. P. Hauberg & Comp. ' i { ; f ’ 'r 1888 . ^ '• mv V*> r v i :•i«»• *.„Hwv-‘ 39 jlfit 1 iQ>} ne> • ovip. 1/; jb.ijvhvtq ?»!attr.g ivtsiv )3b • a h w t ytelnt '■ fah ■ i'.'' *frtil-iivbVJ •feoAbbloslurt;’ta v ø ■'’■ t^iårlvØ .' ;b.i‘tot?rrf, V i d tl>» •;'>!f Vvf-b, ua.- •.:fic- 'dv.y\: r\)rr: -W>*2': hu M m t««£«M rtaO:v.V, fd- V-A.-: ; ' iV-' •’ •iSdffJ'jiqiiiS 9 !^ r-.'l>i-'bHi'V: Tii* dbinfeovivM nr>’ J«';,«o5.&«'■»>{iv'mH -.'v -:.:x rtiiéil ioH ^*}ir»*»hu r.jijul.^W^AUbV^v^^'fiiy'abrtanJl'ln' »uurtn'X ssSL ; /BJjrb-'biKl’iC ;lin 5 rl : <• ta<& *.^»hibrtmO. oljsmiirø ’/W fr.' b ’>v nfi'in . Jbivtovd t'^OHTobnu Jn barn obnojklatobn gta 'v-o ''^rtiifbiø; obflotøVftfchiJ ^c>. •vbn*>^s,JbriV, .•>ihavc/hob -ornmv.il sv>>?.&bv>crivob rtiinH ■'i'-'v iV '-r ^ 5 1 3 ) 1 '"'■ f,‘'; :; L>0!fgibh3:{hU; 'R>1;’* ii« im K( heraf, turde det være ganske praktisk at give en kortfattet historisk Oversigt over Forholdenes Udvikling i det sidste Decennium. Den nuværende Tilstand forberedtes ved Magistratens Skri velse af 13de September 1880. . Heri erkendtes, at en Hovedside af Spørgsmaalet, nemlig Beskatningen af Brændevins produktionen, laa udenfor det kom munale Omraade. Som Følge heraf beskæftigede Magistraten sig udelukkende med at undersøge, hvorvidt man ved en ny og mere tidssvarende Ordning af Brændevmsforhandlingen og Brændevmsudskænkningen kunde hæmme den overhaandtagende Drikfældighed. . ^ ^ . Skønt Magistraten^^h'tés' at ^ære en vis Sympati for det saakaldte Gøteborgsystem — til hvilket vi i en senere Ar tikel skal komme tilbage — indrømmede den dog,( at Sy stemers rG£hÅ^ihT(^élsé' 4 :Kjbbénhåvh' lige' overfor "alle ;de nu hestaaéndé ^Naéfingsrettighedét vilde' være forbunden med store Vanskeligheder. Magistraten nifente derfor,Jat man vel brirdé forbliVe'påa dét’ hidtil bestaaende Grundlag, men ved Siden heraf !-SøgéJForholdene' ændrede' F følgende Retninger:1 (i)” ié'Å betydelig Iiidskrænknirig 1 Antallet af Beværtningssteder; 2) stræh^ere' Bestemmelser for *bg et ‘ nøjere Tilsyn med' disée; 3) en Fb^højels’e| hf BrænidéVirisafgiften.:J ,|*IU ^ V 1 Paiå Foranledning faif denne Skrivelse blev dér ’uildéP25de Oktober i 880"nedsat? én kommunal Kommission béstaaérideJaf ^PdUUireUøréri^'Sta^slo^én^ Borgmestrenev Fenger ], Hansen og Knuds^k; Råadmand Syndergaardl samt Borgerrepræsentanterne Gjødesen'f ^FénsékfKayser, Mdnnheimer og Møller .” Og utid’er ‘3ite,;fcr ts T882 afgaves''bh "udførlig Kominissionsbetænkhing. "v'; Skønt ’éhkelte * jaf Kbmmi'ssibheris Medlemrrief1"var stemte for ^ det ’Gøtebbr^ske*System, altsaa for;at héntåe'ggé ’hele Bé- værfnmgsvæsenet og 1Bfaéndévirisfbrsyriingen1til rir ‘afifcdtøMuj-- nen1kontrolleret Aktieselskab,''tilvejebragtes dog Enighed rim at1søge' Fbrhbldérié lMforbédrede;i'paar(jruhdl2ig1'a‘f deri bestaa ende Retstilstand. Og i Overensstemmelse hermed fastslog Betænkriirigen ’følgeridé Grundtræk for étf 'fferftiidig Ordning af Bevættnmgsvæsehet. 1 l9i*v iu! •.»•.iispoewbu-J ’oionm jn no iij ‘tvvo "1&&H i'* nobrmol nsm - — 5 '-tno i on. n; i!VVn '» ‘ . .»Betingelser for Vær^shushojlderborgerskab:.35 Aars Alder, Vidnesbyrd for godt Rygte samt efW Magistratens Skønnende Skikkethed til at.forestaa en Værtshusholderbedrift. Antallet al Værtshusholdere, der forriden er’Ji 100,, fciør ved enendelig Ordning ikke være større end 1 for hver 860 Indvaaneré,'åltsaa -‘X[ ' f* * 1 i 7 :i :-1i',' -' n / >>< 2 . T.y',u , 1 ;: h >•*>,». efter det nuværende Folketal. 300. Naar. ^derefter _ ledig Bedrift søges af flere, niåatte1Øvrigheden liave Valget1meliem disse. Den aarlige Afgift, som for Tiden . er 60 Kr. for hver, bør betydelig forhøjes.. Rettigheden vilde kun være at give * for 3 Aar ad Gangen, men kunde paaregnes fornyet, såafremt den Paagældende ikke havde givet Anledning til Klage.' Til Gennemførelsen af en saadan Ordning vilde selvfølgelig i forskellig Retning kræves Lov. Men selv Etableringen af en saadan Tilstand vil naturligvis fordre Tid, og naar man tænkte sig Sagen saaledes gennemført f. Eks. inden 1 ste Januar 1890 , vilde det altsaa nu nærmest gælde om at opstille de Regler, der indtil da vilde have at- udvikle Tilstanden. Disse bør efter Kommissionens .Formening i det Væsenlige gaa ud- paa følgende:*' -. . r-'v ■ • ± 1. Der meddeles indtil videre intet nyt Værtshusholder- borgerskab her i Staden. ... 2. Fra iste Januar 1883 sættes den aarlige Afgift til 200 Kroner.c. W : . Lignende R.egler opstilledes for Konditori- og Restaura tørborgerskab.*) , ; . . Borgerrepræsentationen og Magistraten fulgte i det Hele Kommissionens Indstillinger, og i November 1882 stadfæstede Indenrigsministeriet en Vedtægt, hvis § 1 er saalydende: * »Fra den Dag, da nærværende Vedtægt træder i Kraft, .meddeles indtil videre i Kjøbenhavn ikke Næringsadkomst paa ” ?8 r . ii I ot J ‘rfjv«. '.in, *) De Beværtningsdrivendes Antal var i 1882 c. 1300, nemlig 1099 Værts* • husholdere, 56 Restauratører, 29 Konditorer og 120 Gæstgivere. End videre c. 50 Høkere med Udskænkningsret, hvilken Ret bortfaldt ’ deri iste Januar 1886. nogerji af de i Næringsloven, af 29de Decbr. 1857 § ^8 om- handlede Næringsveje r(Værtsnushold,‘ Restauration og Kon: K>J: ; ,7 >A i h ’ < ‘ 'jul- L 7 . j Og ved Raadstuéplakat af. 5te Pebr/ 1882 ,blev’ Bræn^e^ ^msafgiften for 1883—.1885' sat til 260 Kroner aarlig forlCon-* ditorérj. Restauratører og Værtshusholdere, hvilken /Skatte ansættelse ogsaa fastsldges for Treaarét 1886— 1$88^ / 7 / OijU^fs.1- y 'J-'Jlfl il'J*y.)fi \isyxiJL iiy r/j JvA'■*J .V r'ib .v.Tfyfc\O.0- f> frjbi.-Tvjot .tao?, .InV,v;>b .ft-liodiol loxi "UiA iol »vbi obliv. mbvd;,;!;) Ib/l »benbi iri;./ >(tir>j)aaa ,!b /».-o] nviit- ■' : .•/.»WM -il ^UfnbylriA, Jov>ty v>bv«{i gilo^bavibx: '»bliv ■‘»nu'lh't.O.nuhs'.ui! a» .1 .uaus»‘i<4u : . v l i T - *hi •yfotf jiyf 4 /v /vo .I srxrÅ gtu/ijb'i gi!ta>f*;zoVi, r«Jn ’iir.r.f:. ;io H:«H!A»./Vv».l; xrmm >U/k;4: i^wlrcjri'- > 5 ^ >/A'-4J\> ai * iib; »’Ssil/lKqO' J« ;.mo -ybir ^ .tM in vu j nu aia-ala J:>f> 9 b(iv i ,'U*bV. OHniCl ? tSn JvrnA - v ^V pt :■ Wvb'-r’r *»> bur 1 >b- i 5mt?i7»i-i -"py, ^mffhrftdbnK y^ ih fjB 4 oli1' røuÅ*y^i'r''\;§nr;rf 5 -il»fiI ^ ' ipm m o i li) toH ‘IVftotetvbft. Indretning, ligesom de aarlige Indberetninger og Regnskaber underkastes skarp Revision. Hertil kommer, at slig Næringsret kun overdrages til Selskabet for tre Aar ad Gangen. Spørger man om, hvilke Fordele dette System frembyde^, da peger Erfaringen i følgende Retninger: Gode og ordenlige Lokaler har afløst slette og uhyggelige, Drik paa Kredit er afskaffet, større Orden og bedre Tilstande er fremherskende paa Beværtningssteder. Derimod har det vist sig,s at denne ny Ordning ikke s nogen væsenlig Grad har-formindsket Drikfældigheden. Dette er ogsaa ganske naturfigt, da — som;fremhævet i Magistratens Skrivelse af 13de September 1880— Tilvæhsten eller A f gangen- i Forbruget a f Spirituosa er afhængig a f andre Falctorer. 1 Hvad saaledes Gøtebqrgsystemets.Indflydelse;;i afholdende Retning,rangaar,,,,da,har denne vist sig at.være temmelig•illu-r sorisk*; rEnhver, der har rejst i Sverrig, ,kan.jp ikke undgaa at lægge Mærke til, at Restaurationers og Konditpriers Stam gæster jævnlig smutter hen i en Krog, fordækket af et Gardin, at^tage sig-en »tør Snaps«, der„ikke koster npget o: Udgiften vedi;iGratissnapsene indvindes ved en Fordyren af Maden.* QgJ»Smorgåsbordets« Gratissnaps ; afgiver e t , yderligere Bevis. for, hvor let det .er at modvirke.de enkelte, gode Sider,, som, Gøteborgsystempt utvivlsomt.frembyder. . r/ y r ^Borgmester Hanspn, ' hvis Sagkunskab ikke ,kan drageslif Tyiyl, har; ogsaa i Borgerrepræsentationen erklæret, at han^ ved at .besøge yærtshusene ' i, Gøteborg ;var kommen til Er kendelse af,; at der var den »Fare ved Gøteborgsystemet, at der opstaar ,en Del Steder,, hvor der vel ikke skænkes Brænde vin/) i:.det.-mindste ikke saaledes, at det vides, men hvor dert ligefuldt svires,«.} /(Og skønt der i Gøteborg for Brændevinssalg; ud 2 af Huset er sat en Maksimalgrænse af(2 .Potter, bevidner Borgmesteren, at han intet Sted har set Brændevin flyde saa rigelig i Kanderne. ,? »Ja, da han;(Borgmester Hanspn) i Sel-r^ skab -med en Kontorchef under Magistratens iste Afdeling en> Lørdag:.: Aften havde ,begivet, sig •fra Forstæderne , til selve Byen, havde de mødt iige saa mange ,»6fverlastadp«;.Arbejdere^ som man en saadan Aften træffer herhjemme«. Kort sagt, Gøteborgsysteraet har paany bekræftet Rigtig heden af den gamle Sætning: Skinnet bedrager. Og selv om vore svenske Brødre, der undertiden har en vis Svaghed for pletterede Sager, føler sig tilfredstillede ved Systemet, bør en saa grundmuret Forsamling som Kjøbenhavns Kommunal bestyrelse ikke lade sig forlokke til at bryde overtvert med Næringslovens Hovedprincip og forsøge indført en Monopoli sering af Beværternæringen. ' • .1 I I «:.• .v- V— :• •• •. 'i.r ^ rY : -C 0 ,; fK , ir.:;..,; .n a e 'a io r h o l^ f h ^ l / v • au /uiii ob. t iv, ahofo- ’ ;]0\bn«thUT; ob/ipn/ij^od,. no{\ _ jgfYpyO ./o?:!*;/ V J i t i v f u . q ' i/ri.-.v. *>b 'vjqrpr).;« obno'/ab j >t> i i,v •!r.:J>v:rvho/ualbkai! 1 .ji?Y, » .aohJa . obpoba f l Ui b i r f , n:;>b dbltal.Ttboxf; )A<- Tvthæm,uolbs>yt ;41 ‘ • ■„ , . . »b«u?.«; ir.iI <’)yino V-Y^S'^diVhiD; ,l£K«; 3 lp 5 ?.V;: /lud “ n-jii syioa-jiQ i:ab' \& ••nsrb>dc - . p i n o ;••*?{ -iu>buivbnit, vj.b lod ^•;>;(i;>;0: {b ■■YrS V- ;'f> aliiji'i> •J> :11 ii, %\ k -jfi.siufthiio'A icnU. mlwiav* ?nov lifWi. :£f !UmiVpoT Jyij'^bqinq' ssk « 4 -:«:>■:■■ o! i<>t .^«y.-■'*?}.•'! ■/:•>[>!i . ^Mvivj^od, !,p/>v bom fø'jvixitvo -'jU'tid :%;Ht -jlpqcfjoM Afgiftsforhøjelsen, ..-,0 ' Medens vi i de foregaaende Artikler har givet en kort fattet Oversigt over den bestaaende Tilstand og Kommunal bestyrelsens Fremtidsplaner samt paavist Gøteborgsystemets Uholdbarhed, skal vi i det følgende nærmere gennemgaa de Midler, Kommunalbestyrelsen har benyttet for at naa sit Hovedformaal: >At modarbejde den hidtil stedfindende altfor stærke Brug og Misbrug af berusende Drikke.« ' For det første har man søgt at indskrænke Beværtnings stedernes Antal, og dertil er anvendt to Midler: i) er Brændevinsafgiften bleven forhøjet; 2) har man fra den iste Januar 1883 midlertidig standset Meddelelsen af Nærings-,, , adkomst paa Værtshushold, Restauration og Konditori. Som Følge heraf er Beværtningstedernes Antal bleven ikke ubetydelig formindsket. Medens dette fra 1860— i88o\ var steget fra 345 til 1350, var den iste April 1885 de i Skat satte Beværtningssteders samlede Antal gaat ned til 1103. Derimod foreligger der ikke nogetsomhelst om, at denne ‘ Foranstaltning har bevirket synderlig Nedgang i Forbruget af berusende Drikke. Tværtimod, Drikfældigheden er snarere i Tiltagen, og dette er gaat helt naturligt til. Ganske vist, Omsætningen af berusende Drikke paa Beværtniiigssteder er maaske bleven formindsket, men paa den anden Side har Detajlhandlerne, der kan levere billigere Varer end Beværterne, II — 5 i “— vundet derved. Og et afgørende Bevis, herfor er, at Antallet åit de Detajlhandlere, soni ikke har Udskænkningsrét, men kun fiandler med Spirituosa, fra 1884 til 1885 er gaat op fra 851 til 1060. ' 1 . . . r'. ' , • * I og for sig kan det være særdeles gavnligt,. at ,Be-/ værtningsstédernes Antal indskrænkes, men vi har. ikke .villet vundlade at gøre opmærksom paa, at en Aftagen i Brændevins- forbruget ikke er en nødvendig Konsekvens heraf .L - ...... ‘ Dernæst forekommer det os, at de af Kommunalbesty relsen anvendte Midler er baade. hensynsløse og hensigtsløse. ‘ Det er ingen Opdagelse fra igaar .eller idag,, a t ' over-/ , dreven Nydelse af Brændevin bringer Ulykke , over den En-j Icclte og over Familierne,’ at Drikfældighed bidrager til Over befolkning af Straffeanstalter, Fattighuse og Hospitaler, og skønt det ikke kan nægtes, at et uforholdsmæssigt stort Antal, Værtshuse bidrager sit, til den oyerhaandtagende Drikfæl dighed, har Kommunalbestyrelsen dog Aar efter, Åar rolig- funden sig i den bestaaénde Tilstand og indtil iste Januar 1883, stadig meddelt Bevillinger og' som det,synes, méd' velberaad> Hu'forøget Beværternes Antal. ' - i, l lr. Naar man saa omsider efter en Snes Aars stille pransken -/-/finder, at Almenvellet kræver en Indskrænkning, bør man. ikke gaå frem med Voldsomhed og vedtage Bestemmelser^ der gaar ud paa at ruinere de samme Personer, man nylig, har tilstaat Bevillinger. _■ Thi det, måa kaldes hensynsløst, ,at Kommunalbestyrelsen Jra (1ste Januar1883 med et Slag 'for højede Brændevinsafgiften med pCt. (fra 60 Kroner; „til ' Denne Anskuelse fandt forøvrigt Talsmænd ;i selve .Bor-£ gerrepræsentationen, og ^jdet ^landt dens ^betydeligste,. Med- ' lemmer.,;/;,,;, '/ / , v./' , " .01 km . Ved Sageps anden Behandling /(Vto J882) blev der .nemlig , ‘ a,f flere Medlemmer (Brix, IJerforth, Larsen og Beimann) stillet et Ændringsforslag, gaaende ud .paa, at den aarlige. Brændevinsafgift for Værtshusholdere fastsættes til 100 Kroner. Og under Forhandlingerne betegnede Brix Kommunalbesty relsens Fremgangsmaade som »noget hensynsløs og mindre ret~ V ..i:.« loHvd loAir. V> '• O btrrnb færdig«, og han tuføjede: »I nærværende Sag gik det dei;- imod som saa ofté, at naar man lænqe har sovet .oq pludselia vaagner, gribes^ man af en krampagtig Iver Og gaar meget videre, end man maaske under andre Forhold vilde være til- . ■>.] ' f t ; v . i . i - j ;.'. 0'iO'iV jo d .'Ui.-i ;;.v. lu l i bøjelig til.« . ° * ' *‘I det r* ’ • i - enunderor værternes Antal1og1om1 en*Forbedring af Beværtérforholdene overhovedet. ( v . , Én Afgiftsforhøjélse' vil vel nok tvinge enkelte Beværtere til 'at opgive" deres'Næring, men 'man har .slet ingen Garanti fbr/ at det ér de’ slétteste Elementer, der ad denne Vej bliver; fjærriéde, thi mange af dissé bar maaske mest.Spgning, .fordi de bedst forstaar og Ikke viger" tilbage for at janvende alle de1dertil egnede Midler. ' " J , 'h \ \j ' 1Under' Forhandlingerne i‘ 1882* blev der heller ikke. frem ført ét eneste Bevis for, at’ eri Afgiftsforhøjelse vilde formindske Udskænkningen af Brændevin eller Brændevinsforbruget. Og dé ' sidste seks Aars Erfaring gaar heller ikke i Retning af større Ædruelighed. ' _ '* ' v ; 1 ' r' 7 :Et.er sikkert,' at Kpmmutien har faaf en forøget Indtægt, meii i Følge Borgmester Éansens Udtalelser^ har Spørgsmaalet om en ’forøget Indtægt kun været af underordnet Betydning véd Sagens Ordning. M Og endvidere er det sikkert, at en hef Del Borgere,1hvis Næringsadkomster er erhvervede (i Henhold til Bestemmelser, vedtagne af Kommunalbestyrelsen, ér — som Merforth har erklæret — drevne ud af deres Stilling, fordi den samme Kommunalbestyrelse, har vedtaget Foranstaltninger méd tilbagevirkende Kraft.’. v ' ; '! ' ' ' ' ‘ " ' En ' saadan Fremgangshiåatie' plejer man ikke at følgé f Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse overfor næringsdrivende Bbr-* gere. Under Forhandlingerne om Bygningsloveii og de sani tære Forhold viste man saaledes i sin Tid en høj Grad afJ Ømhed overfor Særinteresser. : ' ; ^ ^ ' v , ' , * ' ' Hvorfor saa være mindre retfærdig overfor Beværterne?^ • “V 5 .l‘jU.iKrrfifnaioyi W v '- t>rn ro:; \ '-V iV \Vuw \v> - j f » r . s m > ; : * J é f 3 ' i ivi;i{ ii;rf iisfeIoivJa‘jd!iinwinxnoX mo cnoa. .nnago Kyrr^a'JyCI .H>{:-Si .V ot'-ivb ,^‘iwibiO ociR'jb b r / . o ^M n x J o tt Jnb iol 0 (0 nb^r-ibyrr vj!]y obob yrjjJr.nvt^L ybifoa ob olln Jr, „IiJ om~i .øbmnl .3j.jr.dli I vyld lyinynioLJ ojjibloil o-ibriirrr r.nobyrrt ,nyj>n:nJ\>no’i rrj yJj/nd jh' lijvjh ruo ofi;T n>noi?.aifmnoyt i n;v r>b ,iyby;b'jljb>f obnocfiteod Is mgniVrA ibhnvo jjilrtvsn .JalirjjmIftv'iÉl UiasuvW ■io3oifijp Det synes ogsaa, som om Kommunalbestyrelsen har havt Øje for det Betænkelige ved denne Ordning, der jo f. Eks. kunde, føre til, at alle de solide Beværtere døde eller nedlagde Forretningen, medens mindre heldige Elementer blev tilbage. Og der var i Kommissionen Tale om dertil åt knytte en Bevillingsret, navnlig overfor Arvinger af bestaaende Rettigheder, men Sejren tilfaldt ,det Parti, der med Borgmester Hansen ' ’ ' — 14 — ^ \ som Ordfører holdt paa, at »Brudet mellem det bestaaende og den fremtidige Ordning skulde træde klart frem«. Der er ganske vist fra Kommunalbestyrelsens Side. gjort gældende;' at det niaa betragtet som en enestaaende Begunstigelse for. de Beværtningsdrivende, at deres Antal ikke kan forøges, og dette er utvivlsomt rigtigt, vel at mærke, naar Myndig hederne er i Stand til- at værne om »Monopolets. , Og at dette har været Tilfældet, tør selv det ny Systems varmeste Til hængere ikke paastaå. I 1885 'erklærede saåledes Borgmester Hansen, at der var Grund {il at antage, at der finder Ulovlig heder Sted, som ikke rammes,f f. Eks. Udskænkning hos Detajl- håndlére, som' ikke harRet dertil. Endvidere bemærkede han: »At der paa disse Steder (Utugtshusene) udskænkes prikke^ varer, maatte i høj Grad beklages, og Politiet søgte.saavidt muligt at forhindre det«. ^ T ; 7 ; ' Det er selvfølgelig iklce tilladt at betvivle Politiets ‘gode Vilje, men Midnatsmissionéns Afsløringer, der var Genstan^ for ,F°rhandling i Folkethinget for et Par y\ar siden, tydede Unægtelig paa, at Evnerne ikke. svarede til Viljen. Dog skal 'det villig indrømmes," at der paa dette,,sompaa andre Omraader, er sket betydelig Fremgang, siden Hr.* .Kom'.’overtog. 2det v Kort sagt, Kommunalbestyrelsen har paa jforskellig V^ip søgt at hæmme c^en ,loybundne^ aa&cnZyse Beværtning. men politiet har vist sig ude .af (Stand til a.t faa,,Bugt med den loviøsJ é, skjulte Beværtning.* Ja» det måa ovenikøbet siges, at Toyen ingensinde .er bleven omgaat i såa stort ^Omfang’, .som «nA novTv moaa^ll ifi ts>£folvb2 nt> ‘JoLr/ia borahotl obny.-b!ijb,f)fj '/•■ 15 LU>;\ t >\’ 0 bjuHbhidu ari$vY»év>fth ;?of 1 J- j n;v>. rf/o -jn'Iit rmm i ny »obt-lnn« ^noioLlrni bi *i,rbM iob.l«>Ifr j|iK 3Jol .oviuf ^Il-.J-v - I> m D 'io^oVoi' i ’ r ’ j ’i\y It'nff' ir ,’ ;jnV_bu o;;nr,:n bfV In o-'hl'-nwqxnA o tyby' ihb ' h j rn hi'bfl^iupol A-iluai 3bivf,j;>. oibniabn Vptl^ibnfcM muh LFil byin> *rbr.>‘ ,iott jr;>i )b’rioljyo 1 i rrAn' ;t>fcny’/nbfcgrrriU;/i jb i ir-A j . j *t c / . , ’-i-Ji 'mOvrl .yrobnnirViojV jgv -I c I b l i j/o ^ ^ rn r.E 3lodd*.?f> s i i v ?:i7gilii.fjnri*l'Wblb^j/Mblrjci' ,n'oLivf[ oiojyiuJ Jo??:cd it> ■ ■ ......... ” jsbrnbly1qfttrjno •lojlb te/-. n !*3 y^fojlvViO i y H j iV^rnfarriViO^ ortiiolt 3'iflvol’u ‘to ,*tn’A. uioV o.3>.biir ofy i J j - m A jo ?. ; jo ,ifiA 'P5i!:l;iJoTio%l lr», ji'A ' ryu:vb obtrl^FFoiuibr r /:3iiy -lo"I „iji,} ]•■(> _ . tj ; ' ;‘^y!t;-)di,n xinfe""rib-snioriVil .iyrubb OTKixf: boa; ’i) f .iP ,n iU g k rO C f f!; yoirU-'/'l' ir. ‘.o;-.io?.aj;d ,'TJ. j''i.l -•^lyTb :>:if!:‘ib'T o-‘n’/ ' U; ovbl nbyviibd. r; •'’* '' . 1 , 1 Følge Næringslovens § 83 kunde uberettiget Næringsbru^ ikke, alene paatales af vedkommende Autoritet, men Enhver, .der i Virkeligheden udøvede det Erhverv, hvori der, var gjort Jndgreb, var kompetent privat Sagsøger. v j. , ,.vwr Det er klart, at denne Ret kan være et virksomt Kontrol- middel med efterladende og udygtige Autoriter, men uheldigyis blev denne Begunstigelse frataget de Næringsdrivende ved Lov af 23de Maj 1873, § 11, der fastslaar, at Paataleret i-Sager .angaaende uberettiget Næringsbrug hun tilkommer Politime steren, altsaa i, Kjøbenhavn Politidirektøren; se Prof. Deuntzer,: »Den danske Næringsret«, jfr. Ugeskrift for Retsvæsen, 1876, 3 -;813. Og da samtidig Næringslovens Bestemmelse om, Magistraten paaEmbedsvegne.har at vaage over, at uberettiget ^Næringsbrug-ej finder Sted, udtrykkelig e^ bleyén ophævet, kan man ikke længer rette Anker mod Magistraten, naar Smug kroer og andre Ulovligheder florerer. , , 3 i.v.bvf f ; • ■ • Magistraten har en formel juridisk, o/n end ikke moralsk Re^. fil at skyde Ansvaret fr(a .sig, og^Borgmester Hansen har yed, Lejlighed .(*/,v 1^85) i Vendinger, der.minder,om .den,.tid ligere fremragende Advokat, ikke undladt at benytte denne juridiske Udvej. : >^ 1 ; ;y i ..y;-,; Derimod er det en Selvfølge, at ligesom Æren og An svaret for Næringslovens ubrødelige Overholdelse udelukkende tilfalder Politidirektøren, saaledes var man berettiget til at gaa ud fra, at han efter 1873 i forøget Grad vilde have følt sig forpligtet til med den yderste Anspændelse af de mange Kræfter, der staar til lians Raadighed, at hindre saavidt muligt Indgreb i de næringsdrivende, skatteydende BorgeresRettigheder. Særlig overfor Beværterstanden, paa hvem der Aar efter Aar er kastet tungere Byrder, burde Politiet naturligvis være dobbelt pligtopfyldende. . Denne Forventning er ikke gaat i Opfyldelse, thi Aar efter Aar, og specielt i de sidste fem Aar, er ulovligt Næringsbrug tiltaget i foruroligende Grad,’ og denne Art af Forretninger fremtræder saa aabenlyst, at, det mildest talt vækker For- bauselse, at Politiet ikke ' ' fer skredet’ ind med større Energi, end sket er. Man behøver ikke at være Politimand eller Nærings-* drivende ~ Jaltsaa have en Pligt til at søge overholdt eller *en Interesse i ’ 'at 1overholde Loven ’ — for ' at vide, 1 .hvilket Omfang Smugkroer trives.1 Enhver Kjøbenhavnér, der har havt Anledning til at færdes ved Dag og ved Nat, påa Gader og i Stræder , ' Ttaii iJcke undgaa at' lægge Mærke til, i hvor stor én Maålestbk': at Næringsloven omgåas. ' ' ’ ’ >! l\ ; H;-,r ' '' Vi kéndér alle disse DetajlHandlere, der efter ifidnat driver en indbringende Forretning med Bajersk- 01 . Ffemgangsmaadén er ’ yderst simpel: De sælger en Flaske 01 for en' bestemt Pris, og rtaar Vedkommende efter et Par Minhters Forløb afle verer den tomme Flaske, er det Detailhandleren, der agerer Køber. Dét er en ren og klar Beværternæring - ovenikøbet afgiftsfri bg med gratis Nattebevilling. Vi ‘r ‘ ■ "f / I »Pensionater« er1 dér Drikke- og Sjpiiségildef' for'sluttet og ikke sluttet Bord — 'heller ikke her svarés nogen Afgift, skønt herved sker et betydeligt Indgreb saa vel 1 Beværferés •’irøm: 4 aHbteSléj,éres 'Nænftgsrefr '' ’ v Kort'sagt, overalt,' hos1Portnere ’Véd offenlige’ Institu tioner bg paa Barberstuer, hos Cigarhandlere og Grønthandlere, ■;;nuob. o^vn-jd -]s: ibi.lhnu oiiAi y b fi^ jn nm i emyif ' _ ■ i 7 .{pvbU • $>ah i Rullestuer røg i> ’*private*!>Foteningér•>findes' \afgiftsfri *Be- ■ ^værtereU< > oLno>!i Jr. lilbirl trio--, horn vjvildbov ob ibnunk -/od Ansvaret?'-for "dénhé .ulovlige' Tilstarid; paahvileri AiÅorf- tetørne; r førsteiInstans/Tolitietv1i andens Instans 'Domstolens. Det-ér *én -Selvfølge, i at ^Politiet■ '■ v mange^Tilfælde^har ‘»opdaget« og piaatalt disse'Ulovligheder, i men'ligesaa’i sikkert er dét; at det langt overvejende1■ Antal Overtrædelseri*afl Næ ringsloven hverkeri opdages eller paatales; toi ob/iyfci til omEllers var der for■> lang’iTid siden-blevén’éat'éh-Stoppet1 for Smugkro-Uvæsenet, det; ér! ikke’ saarvanskeligt/! søtft man skulde tro, efter den bestaaende Tilstand at dømipe. For at tage et bestemt Eksempel, hvis alle Kjøbenhavns Politimænd havde udvist samme Energi og Nidkærhed, som 3 Politimænd (Politiassistenten og 2 Patruljebetjente) i anden Politikreds (Pilestræde) har udfoldet i den allersidste Tid, saa vilde uberettiget Beværternæring vel ikke helt være ophørt, thi det er ugørligt, men Tilstanden vilde da forbedre sig Dag for Dag og — med Domstolenes Bistand — efterhaanden Blive en saadan, at ingen Beværter vilde have synderlig Grund •til Klage. 'I to Maaneder er der nemlig paa Foranledning af oven nævnte Politimænd indbragt for den offenlige Politiret ikke mindre end 75 Sager vedrørende Overtrædelser af Nærings loven, deraf ca. 40 for ulovlig Brændevinsudskænlcning (Be værtere, der har frasagt sig Retten til Brændevinsudskænkning), „ca. 15 for uberettiget Næringsbrug (Cigarhandlere, 'Urte-. Icræmmere etc.), Resten »private« Foreninger og lignende. Kort sagt, hvis Kjøbenhavns andre Politikredse ikke iler med at tage Eksempel af Pilestrædes Politikreds, bør man ved Henvendelse til Lovgivningsmagten faa vedtaget en Tillægs- Bestemmelse til Næringsloven af omtrent følgende Indhold: »Kompetent privat Sagsøger i Sager angaaende ube- , rettiget Næringsbrug er Enhver, der i Virkeligheden udøver det Erhverv, hvori der paastaas at være gjort . Indgreb.« ...... Hvad Domstolene angaar, da kunde det være ønskeligt, om den offenlige Politirets Dommere vilde optræde med -stirre i(S^(é»^^ir mod ;pvertraédelsevåfjNæringslovjenJii thi jfo^- saavidt de vedbliver med som hidtil at ikende altfor?)lave -Bøde/* maa. man arbejde hen til* ;at Minimumsbødeivad. Lov givningens. Vej betydeligt,forhøjes,!' og: dette kunde naturligvis, •^.^nkfeltéj iXilfælde;iVære haåfdt nok forede strafskyldige.i jis>! Å Altsaa,større Energi fra Politiets Side, (større Strenghed, •fori Politirettens: N edkommende:.; n Ellers vil ^Smugkroerne • bred? sig til Skade for hæderlige . og skatteydende Beværtere;, og modarbejde jalle iBestræbelser*i iderrr gaar i udbpaa at ,hæmme xden pverhaandtagende Drikfældighed., lormmv’Um rdmwiri • io> ’* ' * P* ’• 'tr . . ' .tuwnob .hi fjirjiJc'.Ii’i obpoM,h:'.>i lix.fr{R«3l;i 1.n. pi byovbon -'tuIo*cfjj. ir,v /taljt^pnnbnllv, pjrtøreCI fio]X p ib b ,v v npb j rr.ep.nj . wllitø-baiili} ^ny isni'no^e^rrjlliJabjj po ppp'Kl.^auiylitdi/I nol »rpO. ,1b. p pjbiioH.«o.ij. odyp/tr, . .•; . . >aojbri/ib'iai}i£r,VDiI. r>f;q r>br{H • tao Iplfiriur^-toqci lohåyo 'pniflb2 ?.03R!^ixi>^dIi;nj;fnn.ioX..1;f'. £eiuiv '■?«£.■»ia'jia.,/pbå ^bnodod moa pnr.(iiv3dpJJ;'.sÆ' • / :< . i . .- • .obnapiiav joport •-9.il apibpTio, 3 j » . ,23po!a^fi) .^58r* I b ‘’jipJgsBlbwijfk/f IpV liX dii/tbi.M. t i . . A'A .i;!! obp/bbti rphlod•. 3b!u>fa. pbp}??.p>nm;h:cv c ptifi \ ,ff97o3d-j-ubi3ii<>H. «ovr,p .pibijifuia ,iab Jobi ^.nppioM ^ r.|X gty'C&od p X a p .b - rpbip V|i.rfjfio nob ‘toV yqrirjllJ apptj ebbby;«, Jii, obrpbpVK!Jbo^io'i p ; p p ib liJl ^Jspjb nymode in, yn tJj^r.a ovrri N a t t e b e v i l h n g e r * priiaJiinvsii yibdny . "f; ,.;..3rv*j;rt,.(7olpvo. hni> biT tm p ilb it. «•> r/rt n!(p mono ? .(p Ifc. pninMriy',ivf^bnr ■ no ihlorbbni mhmm-y^rj'cl ortrnd " nn/;\I de gode,., gamle; Tider,trda j^yrig^ede^iyarf.forpUg^jtii at vaage ved Dag og yedf.Nat,*over kjøbenjiavnske Borgeres »Ærbarhed og gode .Sæderf, :vat> det Tel; paturligt,{ at, man holdt strængt over,;jat>|Jfolk, gik til;.Rp,,inden Midnat.,;, Og ,de t" faldt som af sig .sely; naar deri Følitiplakaten, af 2?de Oktob^ 1702 nedlægges Forbud mod, :at.,»der i Værtshuse og Kjældere med Drik, Dobbelt forfængelig Lystighed og andet deslige nogen Forargelse gives, eller? at.;Nogen ..sig, der -længere,,, end, ,tj} K l. 1 0 , om Aftenen opholder* menf hvjs de e j.efter,een,Gang gjorfce JViamtndefee derfra, entholde*skal;;han (Politimesteren) dem i >. Stadens: Arresthus lade henføre; ,og desuden skal. .saayel y&rtéft<, som hver -af; Gjfl®^;we,^der/(1derimqd ;handle,hver Gang bøde;.2 Lod;Sølv^*"j;b!,/[ Kobloif le,,1c;, ;jobo •rf.rvj runjpyvo 51 Der er ganske vist Enkelte, som ikke er fornøjede mejdj- at> man, har forladt hint Fortids-Principj ,;rmen det, ef , Penne Ændring, der var absolut nødvendig af Hensyn til Udstillingssommeren, tilfredsstiller Ingen; den vækker For argelse hos Enkelte, er til Gene for Publikum, lægger ny og trykkende Byrder paa Beværterstanden. , Kommunalbestyrelsens Stilling, overfor Spørgsmaalet om Nattebevilling har, som„bekendt, i den sidste Snes Aar været noget varierende. Ved Politivedtægten af 1869 fastsloges, at offenlige Be værtningssteder skulde holdes lukkede fra Kl. 12 Midnat til Kl. 4 Morgen, idet der samtidig gaves Politidirektøren, naar ingen Ulempe for den T>ffenligé’ Orden deraf er at befrygte, Bemyndigelse til efter eget Forgodtbefindende .at meddele enkelte Beværtningsste^é^, Tilladelse] til; at have Gæsterne til en senere eller fra en tidligere Tid end ovenfor nævnt. Denne Bestemmelse indeholdt en Indskrænkning af JfeeHtig»IéV^ 3 sH 6 VfedfiHBé'i^ bm. ’ alle- Borgeres"»lige »Adgang til ’Udø^elSe*ST1I^å&rlhg] da/fdetvéd^ etikette Bfevaértere r;begun-„ étflgfedfes paa Hélie Standens Bekostning.*r Og Publikum var yidferst misfornøjet'fnéd; nåt)!PoliHdWktØi-éri — e§ ^rr. • ,^*o Saa7nærj^edei^d$tillingsspmj^ef^[$)g ffifldnstæ^ej Skridt; Kommunalbestyrelsen trø'ngtéSirhaa*dt:jaf;jden;offenlige:JVIenjng$ T^yk, og under 5te Maj d. A. udkom et;;,Tillæg |til[ Politj- yedtægten,der .vd ■ 4elvis vtaadede Bq4j pa&idé /.forhaandcn ytrende.,£Jlemper, næn[jpaab^en vanden vSid;eAet aaa^ubijjig "ipod, æn ,benkeltf, StandVvJ^jsya^rterdandei^fnat -detiiiortj^npr alipinddig Opmærksomhed*,,,! ^c,, A'A istid 'itiodsB ovisd ' anit Tållægsbestemmelsen^jer^. saalydqndp; taJasniO em« "a^blani einir;i»Øffenlige^Beyaertpingsa^de^pskalr'hjqlde§ lpl§kcd§]frajjl^fe 12 Aften til 4 Morgen. — — Politidir,ektøi-en;k^nyfpia^ ing^ Ulempe for den offenlige Orden deraf er -at befrygte, meddele enkelté Beværtningsdrivende Tilladelse til at have Gæster til en senere eller fra en tidligere Tid fend ovenfor fastsat. Saadan Tilladelse kan dog kun gives mod Erlæggelse af en aarlig Afgift til Stadens Kasse, som 1 ethvert enkelt Tilfælde bliver at bestemme af Magistraten — — .« Ved denne Tillægsbestemmelse har Kommunalbestyrelsen i Principet domfældt den pietisk-venlige Tendens fra 1883,- men hvorfor saa ikke gøre Skridtet helt ud? Hvorfor ikke j fuld Overensstemmelse med Næringsloven af 1857 vedtage én ny Tillægsbestemmelse omtrent saalydende: .. / »Enhver Beværtningsdrivende, Am tidligere Yandel og Lokales Indretning indeholder en Garanti for, at ingen Ulempe for den offenlige Orden; deraf er at befrygte, har Tilladelse til at have Beværtning og Udskænkning hele Døgnet. For Tilladelse til at holde aabent fra Kl. 12 Aften til Kl. 4 Morgen erlægges en aarlig Afgift, som i hvert enkelt-Tilfælde bliver at bestemme af Magistraten. Dog gives denne Tilladelse ikke til Forlystelsesetablissementer eller Beværtningssteder, der staar i Forbindelse med s a a d a n n e r Medens 4 et synes selvfølgeligt, at der ingen Anledning er til at lade Theatre, Danselokaler, Cafés chantants etc. holde aaben hele Natten, er det paa den anden Side inkon sekvent og uretfærdigt at give enkelte Beværtere et specielt Privilegium. Tværtimod, i Overensstemmelse med Lovens Aand- bør der, ligesom ved Borgerskabets Udstedelse, ude lukkende tages Hensyn til vedkommende Beværters Hæderlig- •*=-*■ 122 — hed^altsaa 7 sondres iiieltéfti'’dém;der ■Virkelig Vil bévåerte, og deitij der'væsetilig Vil ‘dragé Fordél:åf Folks mere eller mittdré slette^ Lidenskaber.' tn<:.Jbu ,A ,b jrd/i . 3*I>K•-vicåvT.Juj.- cno>... ,-iisv - ^88 \ 'ujuru;^ o1k i t )S\' s vhbdljrfri un rr;:v>2$ srivr.nn^dojdls , s f>fi lo lh d nuf it:)b %o ,3ori-/?m Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse var, soixi paavist, ikke saa fremsynet, og den har heller ikke efter iste Januar 1883. gjort virksomme Skridt for gennem Lovgivningsmagten at til vejebringe den manglende Lovhjemmel. ' Og Følgen af denne Fremgangsmaade har været den, at der efter iste Januar 1883 er bleven udstedt ikke mindre end! 103*) Gæstgiveriborgerskaber. I Henhold til Højesteretsdom af 25de Januar 1881 med fører Gæstgiveriborgerskab følgende Rettigheder: '— »Gæstgiveriborgerskab i en Købstad berettiger til med. Spise- og Drikketarér,.-^deriblandt Brændevin' åt beværte ikke blot Rejsende, men ogsaa" Stedets Indbyggere------- « Men en Betingelse for Retten til at beværte ikkeloge- retide .Gæster, altéaa drive almindelig ..Beværtning,,, er jSejivføl- £elfgf deny1.at der ved Sideiiokeraf ,virftelig, Gæstgiveri?? O'g'Hotelnærmg./!^onf!!;vori 7 ft ir yzbJ-.b?>;,M o.?.br*nJc; v, Irrr A t Magistraten,ikke ;haf tænkt. herpaar ikan til Nød forn kktresV eftersoto.'den'/ikke længer; har nogen juridisk. Pligt tiF »£faa>Embédsvégné at vaage over, at uberettiget Næringsbrug ej, finder Sted;«,. Derimod maa det nødvendigvis vække nogejt Forbauselse, at Politidirektøren tilsyneladende heller;ikke, han dannet sig'eft'. bestemt Méning om dette Spørgstnaal,« der har sta StorBbt^dning for Hotelværterne, jog de »monopoliserede$ Beværtere, vjfr. Borgméstér i Mansens, ■, Og. Borgerrepræsentant MétiåTiéimert Udtalelser \af, »æden October:;i882< jr;V motyri V\;i\' tf# forekohnmfer dét os imidlertid at være paa Tide,t on* Autoriteterne for Alvor skrider ind i, hvert enkelt Tilfælde,) h^6rJett Gæstgiver driyer ahnihdelig .Beyærtning uden .at huse Rejsende. Thi under 20de Januar 1887. harUøjesteret, afsagt éWÉtøify5dér gaar ud påå følgcndeA->!y-ivj>'.«.lw.:fj!u:jiH.-,^ •i En frlederikåbcrgsk. Gæstgiver, ,som?1 alene-,, •,fordi;han^ ilclcer éFhdlde iNærirtgsådkomst paaHVærtshushold, havde løst Næringsbevis som Gæstgiver, og som havde havt, 3 opredte^ Bélige 'tnr ’Ml st&aeride, tiden ddg afc ,have huset Rejsende,. •ib.- dénné! ^GæSt^iver* . . . — 25 — Brændevinsudskænkning;, .straffet efter Næringslovens §§ 75; og 78. " 1 ’ / Forsaavidt Politiet gør Brug af sin Paataleret, er der ingen Tvivl om, at en stor Del af de 103 »Gæstgivere« vil komme til at dele Skæbne med den i Højesteretsdommen om talte. Og dette vil være en yderligere Grund for Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse til snarest at tage op til fornyet Be handling hele Spørgsmaalet om Beværtningsforholdenes Ord ning, specielt de uheldige Bestemmelser fra 1883 om*Afgifts forhøjelse og om Standsning* a f ny Bevillingers Udstedelse. j ; V ! .*io‘d j ; i q y I r ; /nvuld ‘»bh om-le. /jon^H>bqdn3ilr->m
Made with FlippingBook flipbook maker