591176714

f j / O .

J

o.

EFTERTRYKN 1NG AE DENNE BOGS BILLEDER MAA IKKE FINDE STED UDEN UDGIVERENS RILLIGELSE

FRA KJØBENHAVN I SIDSTE HALVDEL AF NITTENDE AARHUNDREDE

MED FEM OG HALVTREDSINDSTYVE BILLEDER OG ET KORT

UDGIVET AF F. HENDRIKSEN

KJØBENHAVN MDCCCCX TRYKT I FAGSKOLEN FOR BOGHAANDVÆRK

SÆRTRYK I ET HUNDREDE EXEMPLARER AF BILLEDBILAGET TIL F. HENDRIKSENS: »MENNESKER OG OPLEVELSER« NR. 3 / ,

FHA KJØBENHAVN

I)e efterfølgende kjøbenhavnske Billeder er gjengivne efter forskjelligt Grundlag. AfMalerier tindes ikke over­ vættes mange, Tegninger foreligger derimod i større Antal og da især saadanne, der er udførte af den flittige Mand II. G. F. H olm . Mod Forventning har det vist sig, at der var laget fotografiske Billeder tidligere, end del var at formode, og det er ikke de mindst værdifulde Billeder, som her er gjengivne efter gamle Fotografier. Saa vidt muligt er lam medtaget saadanne, der ikke tidligere var offentliggjorte. Dog er nogle bibeholdte, skjøndt de under Arbejdets Gang er benyttet andet­ steds, fordi de hørte ind under Samlingens særlige Ramme. Forhaabentlig vil de meddelte Oplysninger sætte Læserne i Stand til ved Hjælp af en Plan over Byen fra Tiden omkring 1860 at finde sig til Rette. Som Bidrag til Orientering er medtaget el lille Bykort, i hvilket der med Bogstaver er gjort Rede for Beliggen­ heden af endel nu forsvundne Bygninger, Gader etc., der ses paa Billederne. Ved det for femten Aar siden oprettede Raadhusbiblio- thek har dets Bibliothekar J ul . S alqmon grundlagt en Samling kjøbenhavnske Billeder. Dens væsentligste Indhold stammer fra gamle Fotografier, som F il R iise har samlet og gjengivet paany. Det er et fortjenstfuld! Arbejde, de to Herrer har gjort, men da de Heste Foto­ grafier er forstørrede efter mindre og ofte stærkt med-

tagne Originaler og som Følge deraf i Enkelthederne uklare, er det tit vanskeligt nok nøje at stedfæste dem. Der er tilmed kun faa tilbage, der endnu husker Byens Forhold fra 1850 og fremover i Tiden. - En kort og klar Fremstilling af »Københavns Vækst og Udvidel­ se« findes i første Hefte af »Historiske Meddelelser om København«. Den er skrevet af Raadhusarkivar Dr. ph. V illads C hristensen .

OPLYSNINGER TIL BILLEDERNE 1. Efter Maleri af H einrich H ansen , antagelig malet sidst i Halvtredserne. Holmens Kirke har sine gamle Hegnsmure. Muren mellem Kirkens nordvestre Gavl og Søkortarkivet er ganske svarende lil Fortsættelsen nord for Arkivet, den ihvilken Indgangsporten til Gam- melholms Værft er. Denne Port synes at svare helt til Kirkens Indkjørselsport. Ilag Arkivet ses Magasinbyg- ningens søndre Fløj og Halvdelen af Pavillonbygnin­ gen (den senere Studenterforening). Tilhøjre i Billedet, sydost for Kirkens lange Kapelbygning, sesTag og Gavl af Værftets Sejlvaskehus, der laa paa Hjørnet af Børs­ kanalen og Holmens Kanal. (Se Planen i H. D egenkolv : »Gammelholm i ældre Tid«, Kjøbenhavn 1895). 2. Fotografiet er taget fra nuværende Gammelstrand med den tidligere Højbro i Forgrunden. Dens gammel­ dags Hejseværk lil at hæve Broklapperne, der ses med sine fire Stolper paa Billedet Nr. 50, er ombyttet med et mere moderne Hævningsapparat med Haandsving. Den gamle Husrække »Ved Stranden« ligger tilvenstre, begyndende med de to Hjørnesteder ved Boldhusgade samt de til Haandværkerbanken ombyggede Huse. Holmens Kirkes lille Spir ses over Hjørnehuset ved Holmens Kanal (tidligere Størrestræde). Mellem Børs- taarnet og Frelserens Kirkespir ses »Bag Børsen«, hvor

nu Privatbankens Bygning optager hele Arealet, del høje Beboelseshus, der laa mellem Børsen og Husræk­ ken »de sex Søstre«. 3. Tegningen, der er set fra Værftets Side af den til­ kastede Holmens Kanal, fra et Punkt mellem Pavil­ lonbygningen og gamle Kgl. Theater, viser Kanalens Bolværk langs Størrestræde, den Peschierske Gaard, nuværende Landmandsbank, samt det nu nedrevne Nabohus, paa hvis Grund Bankens ny Bygning er op­ ført. Størrestrædes Husrække vises i stærk Forkortning med Slottet i Baggrunden. Tilvenstre ses Halvdelen af Værftets Vagtbygning med Hegnsmuren mod Arkivets Gaard og Have og lidt af selve Arkivet. Foran dette ses Enden af et Skur, den saakaldte Husarstald, der laa op mod Værftets Mur, og hvis Navn ifølge Degen- kolvs »Gammelholm« stammede fra det Par Gange, Skuret havde fundet Anvendelse som Stald for Husa­ rernes Heste »ved forefaldne eller befrygtede offentlige Tumulter«. Bag Arkiv og Vagtbygning ses Holmens Kirke. - Originaltegningen, der er let farvelagt, hører til den store Række kjøbenhavnske Prospekter, den gamle Tegner H. G. F. H olm har efterladt og som nu, længe efter hans Død, kommer til Ære og Værdighed, fordi de foruden deres store Pynlelighed ogsaa har den Egenskab al være særdeles paalidelige. Overalt, hvor vi nu er i Stand til at kontrollere disse Tegninger, giver de meget gode Oplysninger om Kjøbenhavn i Fyrrerne og Halvtredserne. - Om Holms Arbejder og sørgelig fattige Levnet er der ved Pastor R. P. R asmussen givet endel Oplysninger i »Historiske Meddelelser om Kjø­ benhavn« 1ste Bind 1907-8. Forfatteren kjender dog kun en ringe Del af Holms Tegninger. 4. Synspunktet for denne Tegning maa omtrent være ved den ovenfor omtalte Husarstald. Hvad den viser er angivet i Underskriften. Paa Sejlvaskehuset, der ses midt i Billedet, er Rækken af Bomme under Tagskjæg-

et synlige. Tegningen viser disses Anvendelse, idet der paa Bygningens ene Side i Taljer hænger et Sejl til Tør­ ring. Denne og den efterfølgende Tegning, der begge er af H einrich H ansen , er signerede H. H. 1861. Det er anseelige Blade udførte i Tusch. De solgtes begge paa Auktionen efter Kunstnerens Død. Hvis de ikke er udførte paa Grundlag af ældre Studietegninger, har Heinrich Hansen altsaa kort før Værftets Sløjfning be­ gyndte gjort disse i topografisk Henseende højst in­ teressante Billeder. 5. Billedet giver os et godt Indtryk af en af Værftets Hovedgader. Del er set fra »Gamle Dok«, et mindre Bassin, der gjennem et kort Vandløb stod i Forbin­ delse med Havnen, netop hvor nu Tordenskjoldsgade udmunder i Havnegade. Den store Værkstedsbygning lilvenstre var Værftets Hovedsæde for Kontorer og Haandværksarbejde. - Tilhøjre ses et Stykke af en af de Haver, der fandtes paa Værftets Grund. Bag dens Træer findes Ekvipagemesterens Bolig og tæt nord for denne, i Havens nordvestlige Hjørne, laa den meget anseelige toetages Bygning, hvori Marineministeriet havde Kontorer. Man kan se denne Bygning i nærvæ­ rende Billcdsamling Nr. 13. Det er den hvide Bygning med Mansardtag, der ses tilvenstre i Billedet lige bagved Stilladset om den under Opførelse værende Bygning. Degenkolvs lille Bog om »Gammelholm« indeholder udførlige Oplysninger om Værftets Bygninger og deres Anvendelse. Desværre giver Bogens Plan over Værftet kun Besked om de mere regelmæssige Haver, der fand­ tes derinde, medens den øvrige rigelige Trævæxt ikke er angivet. Formentlig maa denne Plan betragtes som en Rekonstruktion paa Grundlag af mulige i Arkivet forefundne Planer af Hovedbygningerne. 6. Originalen er en Akvarel udført af en Begynder eller en Dilettant. Billedet er set fra anden Etage i Asia­ tisk Kompagnis Kontorbygning. - Over Bygningen af

Pakhuset tilvenstre sesToppen af Holmens Kirkes Spir, lidt længer tilhøjre Helligaandskirkens gamle Taarn; tilhøjre for Nicolaj Taarn viser sig Runde Kirkes høje Tag med den lille Tagrytter. - Længst tilhøjre ligger Værftets Sejlmagasin; midt i Billedet Chefens Bolig. 7. E ckersbergs Maleri er set fra det nordligste Hjørne af Wilders Plads’ gamle Havnebassin. Bygningen med de to Kviste, der paa Billedet ses tilhøjre, er Værftets Hampemagasin, og den lavere Bygning, der længst til­ højre er sammenbygget med Magasinet, er Holmens lange Reberbane, der strakte sig helt op til Charlotten- borg. Huset, der ses bag Skibets Agterstavn, er Sejl- magasinet. 8. Fotografiet er el af en Række meget tidlig tagne kjøbenhavnske Prospekter, der efter Sigende skyldes en Fotograf S idenius , der formenes senere at have væ­ ret etableret i Nykjøbing F. Hans gamle Negativer, der er havnede her i Byen og kopierede af J oh . H auerslev , er meget medtagne og kræver en stor og forsigtig Gjen- nemarhejdelse. De har megen topografisk Værdi. Un­ dersøger man Udsigten fra Grynmøllens øverste Luger, lader Stedet, hvorfra dette Billede er taget, sig fastslaa. Nyhavns gamle Husrække er endnu omtrent uforan­ dret. Foran Pakhuset ved Nyhavns Hoved ses en lille Bygning med højt Tag. Del er Vagthuset ved Indgan­ gen til Værftet fra Nyhavns Charlottenborgside. Del lange Skur tilvenstre for Vagten er Maste-Arhejdshu- set. Lidt foran dette ses et ganske lille Hus, i hvilket var et Ildsted; det laa paa Mastegravens Algrændsning mod Havnen, der kaldtes »Smaløen«. Foran Maste- graven ses Svømmellaaderne og Badeskurene, der be­ nyttedes af Soldaterne og Drengeskolerne. 9. Fotografiet, hvis Ophavsmand er mig ubekjendt, er maaske endnu tidligere end de, Sidenius har taget. Dets Synspunkt er let at fastslaa, som i Underskriften angivet. Grynmøllen ved Havnehjørnet øg Hjørneste

det ved Strandgade kjendes endnu. De mindre Byg­ ninger tilvenstre er alløste af ny Huse. Paa den anden Side af Kanalen, hvor nu et Hjørne af denne er opfyldt til en med venstre Side parallelt løbende Linie, ses Bød­ kermester Jacobsens gamle Kontorbygning, der endnu staar, samt bagved denne Wilders Plads’ anseelige Ho­ vedbygning. Baggrunden viser Gammelholm med sin frodigeTrævæxt. Det lille Hus, der ses tilvenstre paa Holmen maa efter Degenkolvs Plan være Begkogeriet, det høje Tag tilhøjre er Barkasskuret. 10. Dette Billede er efter et Visitkortfotografi taget af B udtz -M uller . Originalen er stærkt gulnet og afbleget. Det lille Hus (Ildstedet) ligger paa Smaløen (se under Nr. 8), til hvilken Broen, der ses foran Huset, fører. Synspunktet er omtrent, hvor Herluf Trollesgade ud­ munder i Havnegade. - Silhuetten af Husene syd for Asiatisk Kompagni paa Kristianshavn er desværre mis­ lykket i vor Gjengivelse. I Baggrunden længst tilhøjre, ved Gavlen af Masteværkstedet, anes det forsvundne Hus, der afsluttede »de sex Søstre«’s Husrække, samt Sukkerhuset for Enden af nuværende Slotsholmsgade. 11. Grundlaget er et Fotografi taget af Sidenius. Ryd­ ningen af Gammelholm er begyndt. Længen længst tilhøjre er den vestligste Ende af Værftets lange Værk­ stedshus, der ses fra den modsatte Ende paa vort Bil­ lede Nr. 5. Bagsiden af Søkortarkivet ses tilvenstre for dens Gavl og over Længens Tag Husrækken ved Hol­ mens Kanal, over disses Tage Runde Kirke med Tag­ rytter og Nicolai Taarn. Tilhøjre for Holmens Kirkes Taarn ses Helligaands gamle Spir; midt i Billedet Petri og Frue Spir. Tilvenstre, hvor smaa Fiskersmakker tørrer Flyndere i Vantet, ses bag disse Fartøjer de store trælastførende finske Skibe. 12. Billedet er taget af J ust J erndorff , da han sidst i Tredserne som Fotograf boede i Nyhavn 5. Man ser den korte Mur, der forbinder Charlottenborg med Bo

tanisk Haves Professorbolig. Fra Charlottenborg var der Adgang til den prægtige gamle Have. Den ny Ate­ lierbygning for Billedhuggere er opført. Endel af denne ses i Haven tilhøjre. Den høje Gavl over dens Tag er Bagbygningen ved Grøns Pakhus. Børsspiret viser sig over Tagryggen. Til venstre under Tysk Kirkes Spir (nu Christians Kirke) ligger en stor, tolløjet Bygning. Del er de nyopførte Hjørneejendomme i Tordenskjolds­ gade Nr. 21 og Holbergsgade Nr. 10. Under disse, mel­ lem Træerne, ses den sydligste Del af Værftets Chalup- skur, der laa parallelt med Reberbanen, men paa den østlige Side af Banegraven, der fra Havnen løb helt op mod Gjethuset og i to Vinkler bag dette og Kgl. Theater var i Forbindelse med Holmens Kanal. Det mindre Hus, der skimtes mellem Træerne længere tilvenstre, maa være en Del af Baadebygmesterens Kontor. 13. Dette Fotografi af Sidenius viser Gammelholms ny Quaier med lossende Dampere. Længst tilvenstre findes Færgebaadenes nyAnlægstrappe ved Niels J uels- gade. Huset, der er under Opførelse tilvenstre, maa være Hjørnestedet af Niels .luelsgade. Bag Stilladset ses, som tidligere under Nr. 5 nævnt, Værftets og Ma­ rinens Kontorbygning. Del høje Tag, der viser sig over sidstnævnte Ifygning, er den Peschierske Gaard, og den nu ombyggede gamle Husrække ved Holmens Kanal ses mellem de to Trægrupper midt i Billedet. Den lyse Gavl med Sidehus over Træerne midt i Billedet maa være Niels Juelsgade Nr. 5.Tilhøjre bag den nyopførte Navigationsskole (nuv. Livsforsikringsanstalt) ses den østre Ende af Værftets lange Værkstedsbygning, den samme Del, der viser sig i Forgrunden i Billedet Nr. 5. 14. Grundlaget er et sikkert meget sjældent Fotografi, bvis Ophavsmand er mig ubekjendt. Det giver el for­ træffeligt Billede af den gamle Knippelsbros nærmeste Omgivelser paa Kristianshavnssiden. Den morsomme Gaard med de to store Gavle paa Taget, der laa mellem

Torvegade og Brogade, er desværre forsvunden, og del er slemt, del der er kommet i Stedet. Nu har Anlæget af den nyeste Knippelsbro krævet Sløjfning af Brogades andet Hjørnehus, der ses længst tilvenstre i Billedet. Fra dette Hus’ Etager havde man den herligste Udsigt over Havnen mod Langebro. De øvrige Bygninger i Billedets højre Side er saa temmelig uforandrede. 15. Fotografiet er rimeligvis taget før Midten af Tred- serne, og Synspunktet er fra den nogenlunde ret overfor Kanalen bag Børsen liggende lille Plads mellem Hjør­ net af Torvegade og Dampmøllen. Af nærværende og af Billedet Nr. 17 faar man god Besked om det ejen­ dommelige, nu helt omkalfatrede Parti af Byen. Til­ højre i Billedet kan ses den gamle Husrække, der ved Børsens Østende afsluttes af det omkring 1800 opførte store Hus, der nu er forsvundet sammen med alle de smaa Huse. Børsen har kun den store Kvistgavl under Taarnet, men mangler de mindre Gavle. Disse tilføjedes ved Bygningens Hovedreparation i Aarene 1879-83. Mellem Børsen og Kancellibygningen ses Slotsholmens Vagt og det høje Tag af den gamle Na­ tionalbankbygning. Paa den venstre Side har det gamle Sukkerhus endnu ikke faaet det af H erholdt byggede Pakhus foran sin Facade. Slottet danner en pompøs Baggrund for det morsomme Kanalparti. 16. Dette Fotografi viser gamle Knippelsbro set fra Kristianshavn. Det gamle lave Hus, der mod Broen afsluttede Husene bag Børsen, ses tilhøjre. Ved Siden af Sukkerhuset findes i nuværende Slotsholmsgade den ny store Bygning, men derimod endnu ikke Adolpli’s Gaard paa Hjørnet af Christiansgaden. - Det mindre Hus med Mansardtag, der ligger tilhøjre for den ny Bygning, maa være Grosserer Adolph’s gamle Ejen­ dom. - 1 Baggrunden tilvenstre gjenkjendes de nu til­ dels ændrede Bygninger ved Langebro samt Kongens Bryghus’ høje Tag.

17. Den Akvarel af H. G. F. H olm , der lier er gjengivet, viser os Bygningerne, der laa bag Børsen ved Kanalens Afslutning. Forrest den store Gavl af el Hus, i hvilket der var Værtshushold. Bag dette den anseelige Vagt­ bygning, i hvis øvre Etager der fandtes nogle offentlige Kontorer. (Forholdene her er godt skildrede i Elats- raad K. N. K nudsens Ungdomserindringer. »Personal- historisk Tidsskrift« 5 B. VII). Over Slotsholmsvagtens Mansardtag anes Nationalbankens Tag. Tegningen er formentlig fra Halvtredserne, men de samme Bygnin­ ger ses dog alle paa Fotografiet Nr. 15. - Graven bag Børsen blev tilkastet 1866. Bankbygningen nedreves først 1870, men Vagtbygningen var allerede tidligere fjernet. - Hvor Christiansgade nu udmunder i Slols- holmsgade laa den Grønbeckske Gaard, der sammen med Collins Gaard, der fandtes bag Kanneworffs Hus mellem Strandstræde og Bredgade, børle til de faa an­ seelige Bindingsværks-I Iuse, Byen ejede. I)e blev begge nedrevne i første Halvdel af Tredserne. 18. De næste tre Billeder er alle fra Proviantgaarden og viser den gammeldags Ordning, som endnu fore­ fandtes i Begyndelsen af Tredserne. C hil H etscii bal­ tegnet endel Billeder, tildels i Akvarel, dernede fra. Nærværende Tegning er set fra det Steel, hvor »Løn­ gangen«, der ses paa vort næste Billede, forbandtes med Proviantgaardslængen. - Havneporten er altsaa den sydøstligste. Vandet i den lille Havn gik paa de to Sider lige til Bygningernes Mure, paa den tredje Side omsluttedes Havnen af den Mur, der nu danner Skjel mellem lange Tøjhusgaard og Bibliothekspladsen. Ved den fjerde, den sydlige Side, var der foran den svære Galejbygning (senere Bageribygning), der nu er ind­ lemmet i det Kgl. Bibliotheks ny Hus, en lille Plads med et Slæbested. Den ses paa vort tredje Billede. Ind­ løbet til Havnen tilkastedes, da Christiansgade først i Tredserne anlagdes. Selve Havnen opfyldtes 1867-68.

19. Denne Tegning er i 185G opmaalt og udført af Architekten H ans J. H olm , der da var Elev i Akade­ miets Perspektivklasse. - »Løngangen« var opført af Tømmer og forbandt den søndre Ende af Proviant­ huset med Bageribygningens (Chr. IV’s gamle Galejhus) østre Gavl. Løngangen blev fjernet 1861. H. J. Holm fik Brug for Chr. IV’s gamle Bygning, da ban byggede Bi- bliotheket; dens svære Hvælvinger er nu Avismagasin. 20. C hr . H etsch ’ s Billede er set omtrent fra nuvæ­ rende Kgl. Bibliotheks sydvestlige Hjørne.Tilhøjre har man de to Havneporte; den længst tilhøjre er den sam­ me, der ses paa Billedet Nr. 18. Det store Hus i Billedets højre Side er Provianthuset, der i alt væsentligt endnu staar. Det lyse toetages Hus bag Skibet er Proviantfor­ valterens Bolig og Kontor. Ogsaa dette er omtrent ufor­ andret. Tilvenstre ligger forrest Artilleriets Kontor og Modelbygning, og bag denne ses gamle Kgl. Bibliothek med Kristiansborg Tag synlig over Tagryggen. En ud­ førlig Plan, der ogsaa angiver allede Skure og Huse, som Artilleriet opførte paa den tilkastede Havns Plads, fin­ des i »Bogvennen« 1904-06.- Nærmere Oplysninger om Tøjhus og Proviantgaard kan søges i O tto B lom : »Kjøbenhavns Tøjhus« 1888, Særtryk af »Hist. Tids­ skrift« 6 R. I. 21. Fotografiet af gamle Langebro er taget sidst i F ir­ serne af F il R iise . Den store Kuppel over 88-Udstil- lingens Hovedbygning ses længst tilvenstre mellem Voldens Træer. Det er set omtrent fra Hjørnet af den ny Amagerboulevard og Islandsbrygge. Midt i Billedet ses hele den gamle Klump Huse om Kongens Bryghus og Dampmøllen, paa hvis sydvestlige nu nedrevne Del Hjørnehuset »Kongsgaard« er opført. - Husene ved Frederiksholms Kanal i Billedets højre Side er ufor­ andrede.-Tilvenstre ses Gavlen af det lille Hus, der laa mellem Druknehuset paa Hjørnet af den gamle Vej til Rysenstens Badeanstalt og Langebro. Det var

oprindelig Kontorbygning ved en militær Material- plads, der efter at Kommunen havde overtaget Fæst- ningsterrænet blev udlejet til Oplagsplads. Den højere Gavl, der viser sig over dette Hus, er den militære Ride­ skoles (Manegens) Forbygning. Rideskolens Bygninger ved Rysenstens Bastion blev nedrevne 1890. 22. Billedet viser den gamleVej, derpaa Amagersiden førte fra Langebro til den »dækkede Vej«, som løb udenom Kristianshavns Stadsgrav til Amagerbrogade. Denne Vejs østligste Del existerer endnu, medens dens vestligste Strækning er omdannet til den ny Amager­ boulevard, hvis Bredde for endel er opnaaet ved at tilkaste Gravens sydvestlige Hjørne. - Fotografiet er taget sidst i Halvfemserne af J ulie L aurberg , og Syns­ punktet er omtrent udfor nuværende Vestmannagade. J Forgrunden ses Resterne af de gamle Fæstningsmure ved Ny Kikkure (Kikkurv), der tidligere har havt en lig­ nende Port som den, der ses paa Billederne 28 og 30 fra Gamle Kikkure paa Rysensten-Siden. Udenfor Mu­ rene svingedeVejen brat tilvenstre, og her begyndte den »dækkede Vej«. Det lille Hus tilvenstre i Forgrunden laa altsaa indenfor Fæstningsporten. Tilvenstre midt i Billedet ligger et Bræddeskur, der var Rysenstens Ba­ deanstalts Billetkontor. De gamle Badehusflaader var nemlig ved den Tid flyttet over til denne Side af Van­ det. Tilhøjre ses i Flugt med Fæstningsmuren et lavt Stolpehegn for Stadsgraven, og derefter følger den nu til Opfyldning af Graven ofrede Bastion. For Enden af den fjerneste Vold laa del lille Bomhus, hvori der til del sidste var Værtshusbold. Efter at den ny Langebro var laget i Brug, laa det tilsidst midt paa Gaden, og det blev nedrevet i 1909, da den nye Quai blev sat fra Broen til Holms (eller Appelbyes) Plads. Muren ved denne Plads’ Indkjørselsporl ses for Enden af Vejen i Billedet, og over denne viser sig det store Pakhus i Christiansga- des Begyndelse ved Slotsholmsgade samt Børstaarnet.

23. De efterfølgende tre Billeder er fra Kalvebod Ba­ stion ved Langebro. Denne Del af de gamle forfaldne Volde paa Kristianshavn er nu tildels afspærret og be­ nyttes af det nylig oprettede Kjøbenhavns Luftkursted. I det første Billedeses Volden langs Langebrogade, med den i Flugt med Gaden liggende lille Allé, der minder om den saakaldte »Filosofgang«, som strakte sig fra Farvergade til Ny Kongensgade langs Vestervold. Et gammelt Fotografi af Filosofgangen, set omtrent fra Ny Vestergade mod gamle Halmtorv, er udgivet i en Fotogravure og benyttet i Værket »Kjøbenhavns Raad- hus« 1908. Forholdene var anseeligere ved Vestervold, end Tilfældet er ved Langebrogade. 24. Fotografiet viser det lille Hus, der endnu ligger i Kalvebod Bastion ved Langebrogade. Omgivet af en lille hyggelig Have, minder dette Hus om lignende Bo­ liger for tilsynshavende Underofficerer, der fandtes paa liere Steder af Byens gamle, nu forsvundne Volde. I Holcks Bastion ved Vestervold laa et lignende, men det var bygget højere oppe paa Volden. - Over Taget ses Kristianskirkens Spir. Tilvenstre Artilleriets store Magasinbygning ved Langebrogade. 25. Medens Billedet 23 er set fra Begyndelsen af Lan­ gebrogade, er dette Fotografi taget fra den modsatte Ende af Alléen, hvor det tidligere Rabeshaves Bryg­ geris Bygninger begyndte. Tilhøjre i Forgrunden tin­ des endnu Skuret, som benyttedes af den sidste her arbejdende Rebslager. 26. Billedet er set, hvor nu Amagerboulevarden svin­ ger tilhøjre. Det viser den »dækkede Vej«’s østlige Del. De store Træskure er Artilleriets Oplag. Broen over Graven fører til den nuværende Skydeskole, der udfor Prindsessegade ligger i Kristianshavns Vold. - De fire sidstomtalte Fotografier er tagne i 1900. 27. Fotografiet giver et smukt Indtryk af Kalveboder­ nes nu opfyldte fladeVånde, der bag den »dækkedeVej«

strakte sig helt ind til denVej, som langs Artilleriets Lej r- plads fører ud til Skydebanerne. Gik man videre ad Vejen, der i Billedet Nr. 22 førte gjennem Ny Kikkure, uden at dreje tilvenstre ad den »dækkede Vej«, kom man ud til Stranden, hvor der fandtes en primitiv An­ lægsbro for smaa Baade, og hvor der en Tidlang val­ en meget tarvelig offentlig Badeanstalt. Det er ude fra denne Kyst, at Billedet er set, omtrent fra det nuvæ­ rende Hjørne af Reykjaviks- og Thorshavnsgade. Til­ venstre i Baggrunden ses den sydligste Forbygning af andet Artilleriregiments Kaserne. - Gik man en stille Sommeraften en Spadseretur ad Vejen til Skydebaner­ ne, troede man sig fjernt fra en stor By. Bundt i del Hade Vand pilede Vade- og Strandfugle, og over Kalve­ bodernes blanke Flade saa man Kongens Enghave i det Fjerne. - Dette Amatørfotografi er laget af Lægen B .T hoiisteinson . 28. Vejen, der skraat overfor Bryghusgade fra Vester- voldførtetilRysensten-Badeanstalt,svingedevedGamle Kikkure tilhøjre gjennem den store Fæstningsport ad den saakaldteTømmerpladsvej, der fulgte Stadsgraven op til Tivoli; her drejede den tilvenstre langs Tøm­ mergravene op mod det gamle Traktørsted »Enigheds- værn«. Den svingede her skarpt tilhøjre og fortsatte sig i en lige Linie til Vesterbros Allé, hvor den udmundede lidt vest for Frihedsstøtten. Den har omtrent fulgt Pug- gaardsgade, Tietgensgade og Reventlowsgade. Billedet er efter Maleri af P. H.G emzøe , rimeligvis malet i Fyr­ rerne. Det er set fra Tømmerpladsvejen, med Port og Fæstningsmur i Forgrunden.!luset tilvenstre ligger paa Hjørnet af den Vej, der førte ned til Rysenstens Bade; Vejen og det lille Hus laa omtrent udfor nuværende Puggaardsgade. Efter Oplysning af Maleriets Ejer, Ar- chitekt V. I ngemann , var Huset paa den Tid Embeds­ bolig for en Toldassistent. Der var baade Toldvagt og Lodsstation ved Kalveboderne.

29. Del er atter en af H. G. F. H olm ’ s Vandfarveteg- ninger, der lier er gjengivet. Temmelig tidligt maa den være tegnet, thi Langebro har et Hejseværk til Hæv­ ning af sine Broklapper, der antagelig maa være for­ svundet først i Halvtredserne. Over Vandet ved de lo Kikkurer stod en Række Pæle (Estakaterne), og der var en Bom til at spærre Sejlløbet. Her ved Pælene var en yndet Badeplads, hvortil der ikke hetaltes Adgang. Rysenstens Badehusllaader ses tilvenstre. Der var se­ nere udlagt en Flaadeved Estakaterne. Den var bereg­ net for Ikkesvømmere, og man blev færget derover i store Baade, der roedes af pynteligt paaklædte Folk. I det Hele var Rysensten et meget vel holdt og pro­ pert ført Badeanlæg. Paa mit Værksted bruges endnu nogle af de smaa Stole, der stod i Badekamrene, lige­ som jeg ejer el Par af de sexkantede Væggeuhre, der fandtes dernede. Sagerne er kjøbte paa Auktion, da Aktieselskabet realiserede, og de vidner om, at det var solide Folk, der ledede dette. - Længst tilvenstre ses den sydlige Ende af Hovedbygningen, i hvilken der paa første Sal var en Café med en Balkon ud mod Van­ det. Den øvrige Del af dette Hus optoges af forskjel- lige varme Bade. Den Del af Bygningen, hvori den gamle Café fandtes, laa endnu paa sin Plads omkring 1890; den brede Quaigade var da anlagt foran Huset, men sin Balkon havde dette beholdt. Det var el kuriøst gammeldags Cafélokale med Mahognimøbler fra Chr. VIIFsTid. 30. Maleriet af T h . P hilipsen , som her er fotograferet, var udstillet 1880. Fæstningsporten ved Rysensten, der i Gemzøes Billede er set fra Tømmerpladsvejen, er i dette Maleri set fra den modsatte Side, altsaa fra Ry­ sensten. Over den tilfrosne Stadsgrav er der fri Ud­ sigt mod Vestervold. - Det er Jammerskade, at vore Malere ikke har benyttet mange liere Motiver fra Byens gamle Volde og disses Omgivelser, end Tilfældet er. Der

var fuldt op af udmærkede Ting at male, der nu vilde have en ganske særlig Interesse; men del var meget faa, der tænkte derpaa. 31. Tømmerhandler C ollstrups Skydeskive er ma­ let før min Tid, men Forholdene var endnu først i Tredserne de samme, som Billedet viser. Var man fra Byen naaet gjennem Vesterport eller, efter dens Fald, gjennem Gabet, hvor den havde haft sin Plads (el Bil­ lede af Passagen efter Portens Nedrivning findes paa Side 28 i H arald B ings Festskrift ved Bing-Grøndahls 50 Aars Jubilæum), passerede man Stadsgraven over to smaa Broer. Den korte og ret smalle Vej, der saa fulgte, havde paa begge Sider stensatte Skrænter, der foroven bar kraftige gamle Hække. Tilhøjre laa lier »Kongens Klubs« Sommerlokale, og tilvenstre naaede man hurtigt Tivolis Indgang. Ligesom der nu, til In­ troduktion, findes en moderne Variété før den nuvæ­ rende Indgang naas, fandtes der i gamle Dage en lang Træbygning, der blev kaldet: »Slukefter«, i hvilken Sangerinder forlystede den Tids Kjøbenhavnere. Byg­ ningens ydre Væg var tæt ved det stensatte Gjærde, og den havde elipseformedeVinduer ud modVejen. I den­ ne Pavillon, der tildels var bygget omkring nogle gamle Træer, hvis Stammer dannede et solidt Midtpunkt for runde Borde, hørtes for første Gang R antzaus Kjøben- havnerviser sungne af S ofie V alentin . - De to Menne­ sker, Forfatteren og Sangerinden, var som skabte for hinanden, i det mindste hvad Viserne angik. De blev senere ogsaa Ægtefæller. El gammelt Kjøbenhavner- hjærte kan blive ganske varmt, naar man tænker paa den jævne Humor i Viser som: »Jomfru, vil De med i Skoven« eller en »En Sextur, ak i det lille Ord«, og paa Skjælmeriet hvormed de foredroges. Humøret var uskyldigere, Skjælmeriet adskilligt mindre nedringet end det senere blev. - Et godt Begreb om dette mor­ somme Interiør giver et Billede, som H ans T egner ,

efter Erindring, har tegnet til Fest-Albumet, Ernst Boje- sen udgav 1893 ved Tivolis 50 Aars Fødselsdag.-Ved Tivolis Indgang udvidedes Vejen, og her begyndte Ve­ sterbros Allé med fire Rækker Lindetræer og med den runde Plads for Frihedsstøtten midt i Alléen. Lidt forbi Støtten drejede gamle Vester Farimagsvej tilhøjre, og her laa Trommesalen og Glaciholm. Paa Raadhusud- stillingen af dansk Kunst fandtes et Maleri af C arl B øgh , der meget paalideligt fremstillede dette Stykke af Vejen. I »Ude og Hjemme« Nr. 206 for Sept. 1881 findes en Tegning af Tu. P hilipsen , der viser det sam­ me Motiv fra et andel Synspunkt. - 1 Alléens venstre Side laa Vesterbros Theater, omtrent der, hvor indtil nyeste Tid Beværtningen »Bræddehytten« har haft sin Plads, men noget længere tilbage Ira Alléen. Derefter fulgte Tømmerhandlerne Triers og Collstrups Ejen­ domme i Nærheden af Vejen, der førte til den gamle Jernbanestation. Overfor Vester Farimagsvej drejede Tømmerpladsvej tilvenstre, og mellem denne Vej og Vesterbrogades Begyndelse laa et Par lignende Ejen­ domme som de, hvoraf der endnu lindes nogle inde­ klemt mellem højeHuseiØsterbros Allé foran Holmens Kirkegaard. Den anseeligste Ejendom i Vesterbros Allé var Gartner H intzes H us og store Have, paa hvis Grund Helgolandsgade og Colbjørnsensgade er hyggede. 32. Den lille træbevoxedeØ, der kaldtes »Capri«, men hvis officielle Navn var Bastionen Holcks Lynette, laa sydøst for Tivoliøen og var adskilt fra Tivoli ved en ganske smal Rende. - Efter Museumsdirektør B ernh . O lsens Meddelelse har Øen faaet Navnet »Capri« af en Tivolidirektør Justitsraad M elsing , der var den før­ ste, der havde Brugsret over Øen. Senere var den i en lang Række Aar udlejet til en selskabelig Forening, der antog Navn efterøen. Lejemaalet opsagdes af Ma­ gistraten 1885. Den lille borgerlige Forening bortlejede Øen for enkelte af Ugens Eftermiddage til andre lig

nende Foreninger, som f. Ex. Socieleten, Harmonien, Wessels Minde, Onsdagsforeningen, Kammeratklub- ])en (senere Elevskolens Minde) o. s.v. Formodentlig har Selskabet »Capri« først lejet af Ingeniørkorpset lige­ som Tivoli, hvis sidste Kontrakt med Korpset gjaldt for Tiden 1868-72. Tivolis aarlige Leje var den Gang 3000 Rdl. Efter at Kjøbenhavns Kommune blev Herre over Terrænet, steg Lejen efterhaanden meget betydeligt. For Capri betalte Selskabet i den sidste Tid 600 Kroner aarlig. - Selskabet pyntede sig med at have en Opgave, nemlig den at opklæde trængende Konfirmander. Det beraaber sig paa denne Velgjørenhed ligeoverfor Magi­ straten, naar der var Vanskeligheder at overvinde med Lejemaal, Bygningsautoriteter eller det vidtløftigste Punkt: Renovationsudførslen fra Øen. Af endel Papi­ rer, Foreningen vedrørende, der er havnede hos mig, ses det, al det var meget smaat bevendt med Godgøren­ heden. Det var en Kreds af smaa Haandværkere og Handlende, der kom sammen for at more sig, af og til ogsaa ved indbyrdes Kjævl. - Men paa den lille hyg­ gelige 0 har Foreningen haltet herligt Sommerlokale. Der fandtes en Træpavillon med Beværtning, ligesaa en Keglebane, og for at komme derover fik man sig en Sejltur i Stadsgraven.Tilsidst havde de en Trappe med lukket Laage, derfra Holcks Bastion førte ned til Kirse­ bærgangen, og derfra færgedes man over. - Omtrent ved Hjørnet af Tietgensgade og Boulevarden, nærmest Glyptoteket, har Capri ligget. Tietgensgade har ogsaa borttaget endel af den Grund, paa hvilken Kridthuset eller »den italienske Villa« laa, som ses tilhøjre i det Fotografi fra Halvfjerdserne, der lierer benyttet. »Ca­ pri« ligger midt i Billedet. Bag det tilTørring ophængte Tøj skimtes Trappen, der førte opad den lille Vold- skrænt, ovenpaa hvilken Pavillonen laa. Tilvenstre i Billedet ses Broen, der førte til Tivoliøen. Denne var godt og vel dobbelt saa stor som Capri og havde en

højere Bastion, der kronedes af den gamle, ottekantede Sangerindeknejpe, paa hvis smalle omløbende Galleri de optrædende Damer i Krinolinetiden havde meget knap Plads. En Tegning af N iels B redal , der viser Broen til Øen med lidt af Træpavillonen og med Lu- ciemølle i Baggrunden, lindes i »Ude og Hj.« Nr. 351, Juni 1884. 33. H. G. F. IIoLM’sTegning er gjort i Sommeren 1857, da man afgravede Volden om Vesterport og derefter nedrev den gamle, helt anseelige Port, paa hvis Over- kjørsel Byens Folk plejede at standse, naar de gik en Tur over Volden, for at se udover Glacierne og Tivoli mod den landlige Forstad Vesterbro. H einil H ansen har malet et Billede med det samme Motiv, og delle Ma­ leri er gjengivet iVærket om Kjøbenhavns ny Raadhus. Holms Tegning viser en af hans Egenheder, nemlig hans Laan af StafFagefigurer fra franske Billeder. Det er nok jævne Kjøbenhavnere, han stræber at tegne, men der er en Rejsning hos Mændene og el Sus i Skjor­ terne hos Kvinderne, der stammer fra Datidens fran­ ske Lithografier. - Paa Kjørebanen har han tegnet en Arbejdsvogn med Tandem-Forspand. Ved den Tid ind­ førtes her i Byen de svære Karreheste, der bruges i England og Frankrig. - Tegningen giver god Besked om Portens smalle Gab; men endnu bedre forstaas det i Ileinr. Hansens ovenfor omtalte Billede, i hvilket en af de gamle Frederiksberg Omnibusser ses i Portgabet. 34. Det Visitkorts-Fotografi, der er Grundlaget for Bil­ ledet fra Vesterbrogade, er laget for at prøve ny Col- lodium af Lithograf J oh . H assel , da han i Tredserne levede som Fotograf paa Vesterbro. Sit Atelier havde han i det lave Forhus, der hørte til den gamle Gjæst- givergaard »Bjørnsdal«, derfra Hjørnet afVictoriagade strakte sig et godt Stykke op mod Gasvejen, og det er fra Husets Kvistvinduer, det er fotograferet. Det er sikkert et af de meget faa Billeder, der giver Besked

om Hovedgadernes gamle Udseende i vore Forstæder. Forgrunden tilhøjre er selve Bjørnsdals Tag, der har været lige paa Objektivet og derfor er urimelig stort. Over Taget tilhøjre ses del ny Hus paa Victoriagades østlige Hjørne. Paa Gadens anden Side findes Rækken af de gamle kjøbstadsagtige Huse. Forrest tilvenstre Gjæstgiverstedet »Løven«; derefter Gabet i hvilket den berømte »Rosenaa« havde sil Leje. Den duftede efter- haanden af andet og mere end Roser. Ved den anden Side af Aaen ligger Jernstøher Meldahls lille Udsalg, og det større Hus ved Siden deraf var hans Beboelse. Det næste Sted viser Generaldeeisor Jetzmarcks Ejen­ dom. Derefter følger tre Slagtergaarde; Vesterbrogade var et af Slagterne yndet Strøg. Det høje Hus og Fort­ sættelsen af Ejendomme ad Gamle Kongevej til er de nyopførte Bygninger i Petersens Passages vestlige Hus­ række. Længere ad Byen til ligger del lange lave Hus, der endnu stod for en halv Snes Aar siden, og endelig ses Hjørnestedet, hvori der i Stueetagen var et Værts­ hus, der kaldtes Acciseboden. Bag dette Hus laa Trom­ mesalens Grunde med de mange Folde til Kreaturerne. Som Baggrund ses Vesterbros Allé’s Træer med Fri­ hedsstøtten tilvenstre, Nicolaitaarn tilhøjre ved Siden af et Par høje Popler. 35. Da Voldenes Sløjfning begyndtes, lod Komitéen for Kunstudstillingerne ved Charlottenborg fire Bille­ der male, der hentede Emner fra Voldterrænet. Disse hænge nu i Kunstudstillingens Kontor, og nogle af dem er gjengivne i en Artikel af B ering L iisberg i en Aargang af »Jule-Album«. Denne Bestilling førte til, at enkelte andre Voldbilleder blev til, og det er et saadant, malet af N. F ristrup , der her benyttes. Saa vidt det nu - efter Malerens Død - lader sig stedfæste, er det set fra Glaeissiden ret over for Holms Bastion, der laa mellem Teglgaardstræde og Larslejstræde; med andre Ord fra el Punkt i Nærheden af A nd . S andøe Ø rsteds

Statue i Ørstedsparken. Trægruppen i Billedets venstre Side staar da paa Holms Bastions Faussebrai og Vold­ skrænt; i Baggrunden ses lidt af Broen, der mellem Si. Pederstræde ogTeglgaardstræde førte over Graven og satte Nørrevoldkvarteret i Forbindelse med Gyldenlø­ vesgade og Dæmningen, som førte til Aagade. Billedets højre Side viser Glaciets Trævæxt langs Stadsgraven. 36. Gik man langs Jernbanen over Dæmningen, stod man ved Ladegaardsaaens Udløb i Peblingesøen. Med Ladegaarden og tilstødende Huse, der endnu staar og venter paa gunstige Byggetider for at blive sløjfede, paa sin venstre Side, sneglede Aaen sig langs sin gamle lu­ dende Pilerække. Paa højre Side er det store Hus paa Hj. af Ewaldsgade opført, men de af U lrik P lesner byggede »Aahuse« mangle, og de gamle, kuriøse Smaa- huse ses, der laa ved Hjørnerne af Tømrergade. Foto­ grafiet, der lier er benyttet, maa være taget i Begyndelsen af Firserne af Fotograf A xel L indahl , og han maa have været oppe i anden eller tredje Etage af det røde Hus, der ligger paa Hjørnet afVodrofsvej og Aaboulevarden. Fra en tidligere Tid, da Bebyggelsen langs Aaen var hyggeligere og næsten udelukkende bestod af smaa Huse omgivne af Haver, er det ikke lykkedes al finde Billeder. 37. Naar man fra Aagade naaede Peblingesø og vilde over til Nørrebro, havde man - som nu -Valget mellem at gaa langs Dosseringen, der allerede i Halvtredserne var bleven ødelagt ved den grimme Bebyggelse, Kom­ munalbestyrelsen var saa kortsynet at tillade, eller at følge Stien paa den søndre Side af Søen, der var ulige hyggeligere. - Denne Sti mellem Gyldenløvesgade og Nørrebro var smuk, men dens Fortsættelse, den rig­ tige »Kjærlighedssti«, som gik langs Sortedamssø til Østerbro, var endnu prægtigere. Dér fandtes enkelte af de let byggede Ejendomme, som undtagelsesvis taaltes paa Fæstningsterrænet, Ejendommen »Børholm« var

den største. Ad begge Stier gik man skjærmet af gamle løvrige Træer, som d e t - i 1869 -70 -voldte stor Møje at udrydde med Rode, da Søgaderne anlagdes. Endnu i Begyndelsen af Halvfjerdserne havde Nørrebros Ra­ velin bevaret sin gamle landlige Karakter, men Bygge­ riet havde allerede taget Fart, og Gaderne voxede frem. Kommunen overtog Arealet 1870 i Henhold til Loven af 1867. (Om Bebyggelsen se Traps sidste Udgave ved H .W eitemeyer . 1ste Bind, Side 532-33.) - Maleriet af P. Ø lsted viser det indre Stykke af Ravelinen, set om­ trent fra Alléens Begyndelse, med lidt af Volden, Ro­ senborgs Taarne og Møllen i Stadsoberstens Bastion ved Gothersgade midt i Billedet. Vejen fra Nørreport til Alléens Begyndelse var noget længere end Tilfældet var ved Vesterport. - Ogsaa lier passeredes to Broer, hvoraf dog den sidste og mindste gik over en tør Grav. Den ses forrest i Ølsteds Billede udfor del gamle Hus med fremspringende Tag, hvor i sin Tid Told og Accise- eftersynet havde fundet Sted. Lignende Huse laa foran alle de gamle Byporte; det sidste staar endnu under Voldskrænten ved Amagerbrogades Begyndelse. 38. Delte, og det efterfølgende Billede, er malet af C arsten H enrichsen . De er begge indlemmede i Raad- husmuseets Billedsamling. - Det her gjengivne - lige­ som Billedet med Nørreport - angives malet 1847 (se Udstillings-Katalog over Raadhusmuseets Billedsam­ ling, September 1910), hvilket imidlertid ikke passer for dette MalerisVedkommende. De to Hjørnehuse ved Dosseringen og Nørrebrogade ses nemlig i Baggrun­ den, og det, der ligger tilvenstre, naar man kommer fra Byen, som er det tidligst opførte, er efter Oplysning af Architekt V. I ngemann , der nu er Ejer af Huset, byg­ get c. 1855-57 af Tømrermester W ildau . Ejendommen paa det modsatte Hjørne er opført af Tømrermester L endorf . - Wildaus Navn er knyttet til de tidligste Forsøg paa at fremtvinge Byggefrihed paa Fæstnings

terrænet indenfor Søerne. I et lille trykt Hæfte: »Histo­ riske Oplysninger om Kjøbenhavns Fæstningsværker paa Sjælland med foranliggende Demarkationslinie. (Indleverede af Kaptain Købke) 21de Sept. 1859«, der synes udarbejdet til Brug for en militær Kommission, lindes følgende Oplysning. 11850 ønskede Kommunen at sælge nogle Grunde ved Vester Farimagsvej til Bebyg­ gelse, men Krigsministeriet nægtede dette og angav at ville modsætte sig enhver Bebyggelse indenfor Søerne. Man var derimod villig til at ophæve Servitutterne, der i Kraft af Demarkationslinien af 1810 hvilede paa de fjernere Grunde. - Kjøbenhavns Kommune modtog med Kyshaand delle Tilbud, og nu gik det løs med den stærke Bebyggelse paa Nørre- og Vesterbro. Imidlertid vedtoges i 1852 Loven, hvorved Demar­ kationslinien lagdes indenfor Søerne. - Alle Forbud udenfor denne Linie hævedes, medens til Gjengjæld alle Forbud, i Henhold til en Plakat af 1824, som angik Bebyggelsen indenfor denne Linie, hævdedes. Der herskede dog Tvivl om de militære Myndigheders Bet ifølge denne Plakat, og Tømrermester Wildau an­ søgte om Tilladelse til at bygge indenfor Linien i Hen­ hold til de i Plakatens § 3, a og b anførte Betingelser, men del nægtedes ham. Da han alligevel byggede, blev der anlagt Sag imod ham, og denne, der førtes igjen- nem til Højesteret, gik ham imod. Regjeringen vandt Sagen, og Wildau maatte rive ned, hvad han havde bygget. (Se: »Højesteretsproceduren og Dommen Tøm­ rermester Wildau contra Direktionen for Arméens Ma­ teriel. G. Philipsen 1851«). Maleriet maa være set oppe fra Jernbroen, der, efter at Nørreport i 1850 var nedreven, forbandt de to Vold­ linier med hinanden. (Det er - som bekjendt - den samme Jernbro, der nu ligger over den lille Rest Stads­ grav, der tindes i Ørstedsparken). I Mellemgrunden ses det omtalte gamle Accisehus, der lindes paa Ølsteds

Billede, og her svingede Ravelinen stærkt mod Vest for atter at dreje nordlig, hvor Nørrebros Allébegyndte. Det er denne Allés fire fyldige Trærækker, der fylder Billedets fjernere Mellemgrund. I Alléen, der var endel længere end den, der fandtes udfor Vesterport, laa kun enkelte Huse. Hvor den endte oppe ved Søerne, var der i hvert Hjørne ret anseelige Bygninger og Haver, de ri Halvtredserne endnu tilhørte Tømmerhandlerne K elleiimann den ældre og yngre. De ses paa del lille Billede, som C hii . K øbke har malet 1836, der her ved­ føjes. Allétræerne var i KøbkesTid endnu ikke naaet til den store Højde, som de havde, da man ubarmhjær- ligt huggede dem ned. 39. Dette Billede er set fra Stadsgravens Bred endel nærmere ved Nørreport end Ølsteds. Nørreport med sin øvre Gjennemkjørsel fra Vold til Vold og med den høje Bro over Stadsgraven fylder Billedets højre Side. Møllen længst tilvenstre maa være den i Quitzows Ba­ stion ved Sølvgade. Derefter kommer Rosenborg og Møllen ved Gothersgade. - Om Vejen fra og til Nørre­ bro findes der gode og paalidelige Oplysninger i O tto B.W roblewskis Barndomsminder: »Nørrebro i Tre­ diverne«. Der foreligger en Række li biograferede kjø- benhavnske Prospekter, som er uden Trykkested og Aarstal. Blandt disse findes en lignende Udsigt over Nørrebros Ravelin, som den, der ses paa det under 38 omtalte Maleri. Det er ikke usandsynligt, at Henrich- sen har leveret Tegningen til dette Lithografi og da senere, paa Spekulation, malt Billedet eller sine tegnede Studier. - Han var en tarvelig Kunstner, ikke heller ret paalidelig, men et fast Grundlag er der dog for begge de her gjengivne Billeder, og de er af topografisk Værd. - Mellem de omtalte Lithografier findes ogsaa et, der maa være tegnet oppe fra Taarnet i Lendorfs Hjørnehus ved Nørrebrogade. Man ser indover den gamle Brodæmning, de Kellermannske Ejendomme

og Alléerne. I Baggrunden ses Jernbroen over Nørre­ ports Gab, ByensTaarne og Husene i gamle Frederiks- borggade. Der er i sin Tid, vistnok afV.TiLLGE, taget et Fotografi efter dette Lithografi, som man kan lade sig narre af og tro, det har en Originaltegning som

Udsigt fra Sortedamsdossering mod Nørreports Allé. Tilhøjre Dæmningen til Nørrebro. Efter Maleri af C. Købke 183C>. Grundlag. - Lithografierne er forsynede med Under­ skrifter i Dansk, Svensk og Engelsk. 40. Var Nørreport den største og stateligste af vore gamle Byporte, saa var Østerport den mindste og uan­ seeligste. Lille og lav laa den mellem to Huse, hvoraf del ene var Vagtbygning. Porten dannede Forbindelse mellem Rosenkrands’ og Grønlands Bastion, der var den sidste i Rækken mod Øst. Derefter kom Citadellets Volde, der afsluttede Fæstningen ud mod Sundet. Vort Billede er malet 1851 af P. A. F ischer ; selve Porten

forsvandt i 1858.Tilvenstre foran Portbygningen fand­ tes, mellem Nyboders Huse og Volden, en bred aaben Gade. Her var Holdeplads for Kapervognene, hvis Kud- ske søgte at erobre Kunder blandt de Spadserende, der antoges at ville til Skoven. Særlig om Søndagen var der en stærkTrafik af de lirstolede Vogne, der, før Jern­ banen kom, besørgede Kjøbenhavnerne læsvis til og fra Klampenborg og Cliarlottenlund. - Ravelinen lig­ nede den ved Vesterport. Stadsgraven passeredes over lo Broer, og derefter fulgte Østerbros Allé, der omtrent er bevaret i sin fulde Længde. Paa venstre Side i Alléen laa tiere Huse i store Haver, et Par af disse, byggede efter de militære Forskrifter, tindes endnu. Glacierne foran Østerport var særlig store og rigt bevoxede. De brugtes som Øvelsesplads for ingeniørregimentet. Mod Vest er store Dele af GlacietsTerræn indlemmet i Østre Anlæg. 41. Hvor Alléen endte laa foran Indgangen til Hol­ mens Kirkegaard et Par Huse paa to Etager. I det ene af disse havde P. C. S kovgaard Bolig og Malerstue, før han byggede Hus i Rosenvænget. I det her gjengivne Fotografi, der maa være taget først i Halvfjerdserne fra et Hus paa Sortedams Dossering, ses disse Ejen­ domme der, hvor Vejen svinger fra Alléen til Øster­ brogade. Længst tilhøjre i Billedet ligger Kirkegaardens gamle Graverbolig, og foran denne det lille Sted, der fandtes ved Hjørnet af Farimagsgade og Kjærligheds- stien. Paa Slien ved Siden af Hjørnehuset laa et andet lille Hus, som beboedes afen Konditorenke R onander . Hun var en Søster til Lithografen J. W. T egner . Den lillegammeldags Konditorbutik var meget søgt af Børn, der gik til og fra Strandvejen. Paa den anden Side af Østerbrogade laa den Række Huse, der paa del medfølgende Billede begynder med det bitte Sted, der ses, hvor Brogaden svingede i nord­ lig Retning. Det havde paa Kjøbstadsvis en Række

Træer tæt foran sine Vinduer. Paa Hjørnet af Kastels­ vejen (nu Classensgade) fandtes endnu omkring 1880 en lille Beværtningshave, og ligeoverfor, paa Vejens andet Hjørne, laa Kommandør P etersens anseelige Hus. Rygtet meldte, at dettes Tagværk var bygget af Tømmer fra Struensees Skafot .- Derefter kom det Hus, der ligger forrest i Billedet bag en Række Popler. Det bestod af to Længer, laa som Petersens i en stor Have og ejedes af Hattefabrikant Børgesen. - De nordligere liggende, endnu større Ejendomme, vil ses paa Købkes Billede fra Sortedams Dossering. 42. Hvem der har malet dette Billede, der her gjen- gives efter el gammelt Fotografi, kan ikke bestemt op­ lyses; muligvis er det C.T. M elchior , der i endel Aar boede paa Østerbro. - Som Gnu. K øbke ’ s Billede fra Østerbro 183G, der hænger paa Nationalgalleriet, viser det Forstadens landlige Karakter. Paa begge Billeder ses de to gamle Huse paa Hjørnet af Sortedams Dos­ sering, som endnu laa der sidst i Halvtredserne, men paa Købkes Maleri ses ogsaa den anden Side af Gaden med Rosendals store Hovedbygning og lidt af Nabo­ huset, der halvvejs dækkes af en Række af Østerbros mange Poppeltræer. 43. De sidst omtalte Huse ses i Baggrunden af det lille Billede, som Købke har malet i samme Aar, som del større Galleribillede blev til, men som er set fra Sorte­ dams Dossering, der hvor den gamle Sti gjorde sil første Sving. Endnu omkring 1870 saa Landskab og Huse saaledes ud, som Købke med sin store Redelighed har fremstillet det. Dosseringen var en skyggefuld Sti, langs hvilken der allerede laa endel Villaer i rummelige Haver, saavel som gamle Huse fra Tiden, da Blegdam­ mene var i Brug. Ned mod Søen strakte sig bredere eller smallere, græsklædte Skraaninger, der hist og her var bevoxet med saadanne kraftige Buske, der danner Forgrunden i Købkes Billede. Den Del afØsterbrogade,

der fylder Billedets Baggrund, domineres af de to store Ejendomme: T utein ’ s »Rosendal« og det lange, lavt­ liggende Hus, der kaldtes »I Dalen«. W aagepetersen , der blev Ejer af Rosendal efter Tutein, udstykkede en- del af det store Areal til Rosenvænge-Ivvarteret. Senere blev Papirhandler S chneider Ejer og udstykkede Ha­ ven. Den sidste, der ejede Hovedbygningen og Resten af Haven, var formentlig den tidligere Ejer af Kalk­ brænderierne, K rause . Huset »I Dalen« ejedes i mange Aar af Bygmester M øljær , der formenes tilsidst at have solgt til Naboen mod Syd, Børgesen. - Lige tilhøjre for Billedets Eorgrundsbuske ligger ved Stien et stort toetages Hus med Mansardtag. Det var Dosseringens anseeligste Ejendom, der som de Heste andre gamle Lodder strakte sig ud til Blegdamsvejen. Den ejedes fra først i Halvtredserne afVoxdugsfabrikant E. M eyer , og Hovedbygningen forsvandt først i Halvfemserne for at give Plads til S oldenfeldts Stiftelse. Efter de gamle Matrikel- og Skatteregistrer oplyser Raadhusarkivar Dr. C hristensen : 1731 har Grev D anneskiold L aurvig kjøbt Hus ved Blegdammen; 1738 omtales en Grund ved Blegdammen mellem Grev D anneskiolds Smedie og Grev G yldensteens Gaard; 1746 opføres det gamle Matrikel-Nr. som Greve L arvigs Sømfabrik. 1806 er nogle af de tidligere Matrikel-Nr. samlede under nyt Nr. 92 B. med Betegnelsen: Bomuldsfabriken. 1812 til­ hører Ejendommen Fabriqveur J uncker og S øn &Co.; Juncker var efter Vejviseren Oldermand for Dugma- gerlauget,og hans Kompagnon R. S midt kaldes Klæde- fabriqveur, med Bolig Blegdammen Nr. 92. - Derefter kan der være Rimelighed for, at en af de lo Grever har opført den smukke Hovedbygning, medens Fabrik­ bygningen har været bagude ved Blegdamsvejen. De Heste andre her meddelte Oplysninger om Ejendoms­ forholdene paa Østerbro skyldes Maleren C hr .B lache og Fabrikanterne A xel og E mil M eyer .

Kastelsvejen var omtrent udelukkende bebygget paa den højre Side og kun med Huse efter Fæstningster­ rænets Byggeregler. De laa alle i store Haver. Undtagne fra Reglen var kun de senere opførte to Statsbygninger: Døvstumme- og Blindeinstitutet. Var disse passerede, havde man paa højre Haand den østligste Del af Gla-

Den sidste Rest af Strandpromenaden med Badehusejerne Beclis og Engelbrechis gamle Huse. Fotografi 1910.

eiet foran Citadellet. Langs Vejens venstre Side laa store Gartnerhaver og nord for disse Resterne af Gassens Have, der endnu laa hen i idyllisk Fred med enkelte herlige Sommerboliger i Skov og ved en fredelig Sø, stille og landlige, som var man fjernet langt fra en stor By. Hvor Kastelsvejen udmundede i Langelinies Fort­ sættelse - den saakaldte Strandpromenade - laa paa Hjørnet tilvenstre »Christiansgave«. Dette Hus, der eje­ des af B ech , og det overfor liggende E ngelbrechtske

findes endnu ved en Stump afden gamleVej paa Strand­ boulevardens højre Side ligeoverfor Kastelsvejen. De nyanlagte Gader er hævede stærkt paa dette Sted, me­ dens denne sidste Rest af de gamle Veje foreløbig, som ved et Lune, henligger i et Hul mellem Strandboulevar­ den og Jernbanens Terræn. Her medtages et Fotografi fra 1910 af dette forkomne Minde fra ældre Dage. Lidt længere mod Nord, paa Hjørnet af Strandboulevarden og Classensgade, ligger endnu el lille Hus med konvext buet Tag. Det er et Udhus fra del gamle ottekantede Hus med spidst opløbende Mansardtag, der tidligere laa lier ved Strandpromenaden. Det er tegnet af A lfred L arsen i »Gamle kjøbenhavnske Huse og Gaarde« 1894, og havde formentlig tidligere hørt til Classens Have; paa sine gamle Dage hed det: »Lille Ejegod« og beboe- des af Baadebygger L autrup , som havde sin Bygge­ plads i en lille Havn ved Stranden. Ved Bechs og Engelbrechts Badeanstalter, der iTred- serne og Halvfjerdserne benyttedes meget, var Vejen stærkt træbevoxet. Før dette Sted og et Stykke nord for det var Strandpromenaden - helt ud til Kalkbræn­ derierne - aaben mod Søsiden og ved en bred Grøft adskilt fra Rosenvængets aflukkedeVeje. Dette Stykke af Vejen har C hr . Z acho malet, og Billedet ergjengivet i et Træsnit i »111. Katalog over Kunstudstillingen 1882«. Medens Stien tidligere fulgte Stranden og gik omtrent ret i Nord forbi »Lille Ejegod«, bar nu Frihavnsan- læget og den øvrige stærke Opfyldning forandret Be­ liggenheden af de omtalte gamle Huse saaledes, at de nu ligger et godt Stykke inde i Landet. - Gik man fra Badeanstalterne ad Byen til, naaede man ved den nor­ dre Indgang til Citadellet den gamle Langelinie. Den var noget længere end den nuværende, ikke slet saa velholdt og fliseret, men saare smuk. Paa den nordlig­ ste Strækning laa der Kanoner og Mørsere under den lidt hævede Spadseresti. Man var paa Fæstningens Om-