591175998

havde ventet, at Callisen af sig selv vilde trække sig tilbage og ikke ved at node ham til det skridt, han nu maa gore, give anledning til ufordelagtigt omdømme. Callisen fik Todes skrivelse til erklæring og udtalte naturligvis, at han i 13 aar havde arbejdet i fakultetet og ikke havde fundet nogen grund til at foretage forandring, men nu fandt han sig tvungen til at forelægge sagen for kancelliet, med spørgsmaal om, hvorvidt han fremdeles skulde ved­ blive i fakultetet, eller om det var kongens villie, at han skulde udgaa af fakultetet og følgelig ogsaa af collegium medieum. Efter at konsistorium havde udtalt sig, æskedes patronen Schack Raihlous mening, og han udtalte sig i alt væsentligt i overensstemmelse med uni­ versitetet, idet han foreslog, at der skulde ned­ lægges forestilling paa følgende maade: At Callisen vedbliver paa samme fod som hidtil at være prof. chirurgiæ ved universitetet, coexaminator ved ex- amine medico og membrum collegii medici, samt at han beholder sit senium blandt professores medicinæ extraconsistoriales efter bestallingens da- tum. Ti vel bortfalder nu, ifølge det nye kirurgiske akademis indretning den betingelse, under hvilken han skulde indtræde i det medicinske fakultet, nemlig lians tiltrædelse af generaldirektør embedet for kirurgien, men da kongen har forbeholdt sig at afgøre, hvad der skal ske, naar den casus, i hvilken han skulde tiltræde det bemeldte embede, existerer, og denne casus endnu ikke existerer, saa synes det naturligst, at Callisens nuværende station ved universitetet bliver uforandret og alting i den henseende forbliver in statu quo. Denne erklæring er dateret 10. april 1786, og kancelliet gav derpaa