591175998

man allerede tidligere givet en præmie til en Værdi al‘ 100 rdl. for hans »Forsøg til Chirurgiens Historie«. Retten til at udnævne membra benyttede akademiet senere kun meget lidt, og den tid kom, da man gav afslag paa en anmodning derom med bemærkning, at akademiet var en læreanstalt og ikke noget lærd selskab. Det hændte dog engang, at akademiet benyttede sig deraf til at vise en vel­ gører en opmærksomhed — og dog kom akademiet ikke rigtigt godt fra det, og dette gik saaledes til: I mødet 31. juli 1792 meddeltes det, at kan- celliraad dr. Vilh. Iiahn i Maribo havde sendt akademiet en samling medicinske urter, paabegyndt 1787, fuldendt i aar. Man besluttede at takke ham og sende ham diplom som medlem af akademiet. 1 modet den 28. august forelaa der en taksigelse fra Halm — men den 25. september meddeltes det, at Halm underhaanden havde udbedt sig en daase af solv med inskription til tegn paa akademiets velbehag over hans indsendte herbarium. Man blev aabenbart ubehagelig berørt, og man be­ sluttede a t udsætte afgørelsen, da det i alt fald var under akademiets værdighed at skænke ham en sølvdaase! Hvis akademiet havde troet a t kunne tie sagen ihjel, tog det meget fejl, for i mødet den 27. november meddeltes det, at gennem postfører Jolme var fra Halm erindret om den af ham som agtelsestegn fra akademiet ønskede daase! Man besluttede at skænke ham en af guld, men da Callisen kom til, protesterede han og mente, at det vilde være mere passende at skænke ham en medaille, hvorfor man drøfLede det heldige i, at akademiet fik et medaillestempel, og sagen udgik derefter til cirkulation. Den 27. december havde sagen cirkuleret og kom igen til drøftelse, og plu-