591175998

saadanne elever, som var litterati og kunde fortjene denne distinktion, kunde de jo henvise dem til facultatem medicam for at promoveres til medicimc, eller om de hellere vilde, til chirurgiæ doctores. Finder de det passeligt ot re- konimendere universitetet værdige subjekter af deres skole til beneficia, hvorfor da ikke og til at modtage graden? 9) Som vi haaber at have vis1, at begæringen er i mange henseender stridende mod tingens natur, landets ære, universitetets og fakultetets privilegier og rettig­ heder, saa ser vi og ikke deri mindste nødvendighed til kirurgiens fremme. Studiosi chirurgiæ har mange flere tillokkelser til at dyrke deres videnskab, end mcdicinæ studiosi deres. Medens de lærer deres kunst, er for dem, ved regimenterne og amts-chirurgi lier i byen, megen lejlighed til at fortjene noget, som studiosi medicinæ ikke har. De kirurgiske betjeninger ved land- og sø-etaten er større af indkomster og mere end tre dobbelte i tallet mod fysikaterne i Danmark og Norge. Og hvad æren angaar, har kirurgerne ved akademiets stiftelse opnaaet alt, hvad de nu søger, nemlig: a t r e g i m e n t s c li i - r u r g i h ar r a n g m e d d o c t o r e s m e d i c i n æ ; havde physici provinciales denne rettighed, blev der mange som aldrig bekymrede sig om graden, ligesom nogle faa examinati uden graden praktiserer i medicinen. 10) Vor endelige mening og allerund. formodning er derfor denne: at 1) fysikaterne nu som for alene ved kgl. bestallinger doctoribus medicinæ, som ved Deres Maj.’s universiteter har promoveret, bliver tillagte. 2) Dersom doctores chirurgiæ skulde tilstedes, maatte ingen dertil annammes uden litterati, som forstod det latinske sprog og humaniora, var civis academicus og havde ved uni­ versitetet udstaae't alle befalede examina. 3) Maatte de dertil legitimere sig ved en trykt inaugural-dissertation skreven og forsvaret i det latinske sprog som satte skranker for, at aldeles ukyndige og ulærde ikke tilsneg sig denne værdighed. -1) Actus inauguralis maatte ogsaa ske i det latinske sprog og 5) naar universitetets saavel som fakul­ tetets rettigheder skulde være ubeskaaret, forrettes ved universitetet ved facultatis medicæ decano, som deL sker i Wien ved alle provincial- og land-chirurgis saa meget mere, som de dog under navn af chirurgiæ blev medicinæ doctores med alle deres rettigheder. Derved faldt det tillige bort, at D. Maj. per bullam skulde kreere de første