591175998

macher, som endnu citer at være afgaaet som re­ servekirurg, da lian blev regimentskirurg, vedblev at gavne ved sine forelæsninger som adjunkt. Den efter liam ældste reservekirurg Johan Henrik Giese- mann havde akademiet stadig kendt som en mand af meget gode videnskaber og som en kandidat til adjunkturen, da han, foruden fra ungdommen af at være oplært ved Frederiks hospital og som student a t liave taget tvende examiner ved uni­ versitetet, havde med bifald som reservekirurg holdt de ham tildelte forelæsninger og derved vist at have særdeles gode lærergaver. Da han, som paa den tid var udenlands og nød kgl. under­ støttelse til a t kunne opholde sig ved de krigs­ førende magters armeer for nærmere at lære den militærkirurgisk-medicinske praxis, havde indsendt adskillige afhandlinger, der vidnede om hans ud­ mærkede fremgang, saa anmærkede akademiet, at det havde tænkt, saa snart han kom tilbage, at udnævne ham til 2. adjunkt, for at han kunde ved­ blive at give offentlig undervisning ved akademiet, men da han imidlertid var afgaaet fra reserve- kirurgikatet og udnævnt til regimentskirurg ved kronprinsens regiment, hvorved han følgelig blev udelukket fra den udnævnelse til adjunkt, som forordningen tillod, og det dog vilde være til skade for akademiet, om han paa denne maade skulde være tab t for samme, da han kun som adjunkt kunde forpligtes til fremdeles at holde forelæs­ ninger, saa ytrede akademiet det ønske, at det maatte være samme tilladt at beskikke ham til adjunkt trods forordningens bestemmelse. Den 19. og 21. maj 1794 sendte akademiets to reservekirurger, Herholdt og Thulsirnp skrivelser til kancelliet om, at den af akademiet ansøgte