591175084

Befæstning nordost og nordefter til Kristiani Quinti Ba­ stion, altsaa udenom det nuværende Orlogsværft. Selv­ følgelig fik Søetaten til sine store Beholdninger det største Antal af Krudttaarne, nemlig alle dem i det nye Værk: 1743 besad Landartilleriet kun et, fra 1747 dog to Krudt­ taarne ved Østervold paa „Grønland", endvidere Kalve­ bods, Enhjørningens og Panterens Taarne samt et Taarn „bag Frelserens Kirke", hvilket sidste dog nok sjældent var belagt med Krudt og desuden jævnlig var udlaant til Flaaden1). Desuden var der et eller fra 1747 to Krudt­ taarne i Kastellet; men dette betragtedes dengang som en selvstændig Fæstning med sit eget Tøihus og Tøihus- regnskab, sondret fra Kjøbenhavns. 1 det nye Værk, i Ulriks Bastion anlagdes der i Aarene 1683—84 et Etablissement, man ellers ikke venter at træffe i en stor Stad, nemlig en Krudtmølle2). En hollandsk Krudtmester Klaus Thurenout indkaldtes for at „anrette" denne Krudtmølle „paa Amager" eller, som den fra 1688 benævnes, „paa Ivristianshavn" som en Valse- eller Stenmølle drevet ved Hestekraft. 1685 leverede den første Gang Krudt; 1681) sprang den i Luften, men blev gjenopbygget. Dog synes den aldrig at være kommen i nogen stadig eller vedholdende Drift; endnu 1701 har den leveret nyt Krudt og 1705 om- arbeidet gammelt Krudt for Felttøihuset; men derefter 0 Artilleriets Kopibøger under 31te Okt. 174:1; kun det ene Taarn paa „Grønland" samt de i Enhjørningens og Panterens Bastion vare hvælvede, de sidste to dog ikke hombefaste. 0 Naar det Bolværk, nemlig Sofie Hedvigs, hvor der 10S7 anvistes Plads til at hygge en Veirmølle, der skulde bruges som Olie­ mølle, i to kongelige Skrivelser (Kjbh. Dipi. VI, 174 og 213) be­ tegnes som liggende nordvest for det, hvori Krudtmøllen ligger, saa maa det naturligvis være ved en Skrivfeil for nordost.