591175084

disse Rustninger; deres enkelte Dele vare indbyrdes for­ byttede paa den latterligste Maade, og kun de færreste af dem vare i en saadan Stand, at de sammenhørende Stykker umiddelbart lode sig gjenkjende. For at spare Renholdelsen og for at skjule den Rust, hvormed selv udmærkede Stykker vare bedækkede, vare de fleste over­ smurte med mange og tykke Lag af Oliefarve, og det var kun møisonuneligt, at det lykkedes tit sanke sammen og rengjøre, hvad der endnu stod til at redde, i mange Tilfælde kun Brudstykker af fordum prægtige Harnisker. Efter General Fibigers Død 18G1 foranledigede dels forandrede Anskuelser om, hvad der er smukt og hen­ sigtsmæssigt, dels den betydelige Istandsættelse, Tøihuset undergik i Aarere 1870—74, ikke en forbedret Ordning, men en forandret Opstilling, dog i de gamle Lokaler, saavel af Samlingens Haandvaaben som af dens svære Skyts, en Opstilling og Fordeling af Gjenstandene, hvor­ ved der blev taget fuldt saa meget Hensyn til, hvad der kunde tage sig ud i Publikums lidet kritiske Øine, som til Overskueligheden og den systematiske Ordning. Det ntaa ligeledes opfattes som et Offer til en mindre god Smag, at man ved samme Ledighed tillod sig at „restaurere" ikke faa af de gamle Vaaben, samt at man i Haandvaabensamlingen optog en hel Række Gjen- stande af tvivlsom Værd fra Frederik d. 7des, af hans Enke skjænkcde private Vaabensamling; dem kommer man ved Ledighed til kritisk at revidere. Bortset fra den sidstnævnte Forøgelse er det ellers meget lidt af gamle Sager, hvad der fra privat Side er kommet til Haandvaabensamlingen i de senere Aar; det er oveiv maade lidt, hvad der findes paa private Hænder af