591174479

28 Spisehuse; hvorfor skulde de saa vove sig ud i det usikre, som noget saa nyt som et rigtigt Hotel jo maatte være? 1 vore Dage kunde man have tænkt sig, at en dyg* tig Tjener kunde være traadt til; men til det, man kalder faguddannede Tjenere, kendte man aldeles ikke i de Tider; det var altsammen Karle, der gik med store, hvide Forklæder paa og serverede i Skjorteær# mer, og hvis mest attraaede Egenskab var, at de skul# de kunne skylle Glas uden at slaa for mange itu og vaske Servicet saa rent, at det kunde staa for et me* get kritisk Øje, naar det igen skulde benyttes. Dette Spørgsmaafvar ikke let at løse, og det gav Anledning til adskillige Rivninger indenfor Aktiesel# skabets Direktion, saaledes at endog i 1847 en Fuld# mægtig Jensen melder sig fra, og man maa holde hele to Generalforsamlinger for at faa valgt hans Efter* mand, som bliver den bekendte Stadsmægler og Rid* der P. S. Heckscher, en anset Mand, der siden fik stor Indflydelse paa Udviklingen af AmalicnborgdCvarte* ret; han ejede den Gang en Del af de Grunde der omkring, som senere blev bebyggede, bl. a. den tid* ligere Gamélske Gaard, og han var derved Hotellet en nyttig Mand, idet han jo ved sine Nybygninger skabte det et Opland, det hidtil i nogen Grad havde manglet. Allerede i 1853 har han afløst Topp som Aktieselskabets Formand. Men Heckschers Indtræden hjalp mere til at frem* skynde Hotellets Opførelse end for Værtsspørgsmaa* let — det forstod han sig nemlig paa, og saa vidt det kan oplyses, brugte han ikke nogen Arkitekt; en saa* dan Kunstner var i det hele taget i hine Tider et lidet kendt Begreb blandt de borgerlige Bygherrer; man hjalp sig med det, man nu til Dags kalder „Mur* mester*ArkitekturM, og den var ikke værre end det