591174479

27 doch, han havde nemlig kun een fast, liggende Gæst, og ham kunde han sagtens faa til at flytte andet Steds hen; det var en ung Skuespiller og Sanger ved det kgl. Theater, der hed Peter Schram, og da Murdoch kom til ham og bad ham flytte med kortest mulige Varsel, blev han henrykt, for han skulde netop selv have bedt om at maatte flytte i Utide, da han havde faaet Theatrets Stipendium for at rejse til Paris og uddanne sin herlige Stemme, en sjælden blød og be* tagende Bas, hos den store Garcia. Der nede led for Resten den senere saa navnkun* dige og populære Kammersanger frygteligt af Hjemve efter København, og han sagde altid, at han længtes efter sin Hybel paa „Stadt Hamborg"; med Vemod saa han, da han vendte hjem i Oktober, sit gamle Logis nedrevet, og da det nye Hdtel havde rejst sig, var det ham baade for fint og for dyrt. Sangere var i hine Tider ikke Guldfugle, selv om de som Schram gennem en hel Menneskealder blev Operaens centrale Personlighed her hjemme. Medens man nu af fuld Kraft tog fat paa Arbejdet med Hotellets Nedrivning og Genrejsning, skulde man jo se sig om efter en Vært, og dette var lettere sagt end gjort. Manden skulde nemlig for det første gerne have en Smule administrativt Talent og nogen Erfaring m. H. t., hvorledes man i Udlandet drev et Hdtel. Ensaadan Mand havde man slet ikke her hjemme, og man ømmede sig ved at lade en Mand rejse til Udlandet for at gøre Studier, det var saa be* kosteligt, og sæt, man ikke fandt den rette, og han kom hjem med uforrettet Sag, saa var de Penge spildte; dernæst skulde Manden selv være en dygtig Kok og helst have en dygtig Kone, der forstod sig paa Madlavning og Husholdning; men de fleste af den Slags sad allerede godt nok i det paa deres egne

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online