591174207

bedsbolig i Citadellet, Generalløjtnant Cormaillon, udset et „bekvemt Menneske, der kan spille Klaver, og ved Siden deraf tilbyder sig at vedligeholde det velindrettede Uhrværk og tillige at ringe med Klok­ kerne til de behørige Tider" — og alt dette for „Underofficers-Tractements Nydelse". De smukke Alterstager ere ogsaa fra 1704, en Gave fra „Ædle og velbyrdige Dorothea Sal. Hans Eilersents", som en Indskrift paa dem beretter, og i de Dage brændte man ægte Vokslys i dem, hvad en Regning fra Kirkens første Aar udviser. De hellige Kar ere dels af Sølv dels sølvforgyldte og ere sikkert ogsaa Gaver til Kirken, idet Sølvkanden til Vinen er mærket A. W. S. B. M. D. 1743. Paa Kalken staar „Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er det ikke Christi Blods Samfund", og paa Disken eller Brik­ ken, som den kaldtes, „det Brød, som vi bryde, er det ikke Christi Legemes Samfund". Sølvkanden har ogsaa et Skriftsprog under Fo­ den: Gud, skab i mig et rent Hjerte og giv mig en viis Aand. Kirkens gamle Messehagel er fra 1754 og vil atter kunne ses i Kirken efter at være bleven istandsat. Omtrent fra samme Tid er Orgelet. Tid­ ligere stod Aarstallet 1756 og denne latinske Sæt­ ning paa det: Lingua sonet, dum ligna sonant et

9