591174207

af »din gode Vilje til at trøste og hjælpe dem. Da Skanserne ved Dybbøl krævede sine tunge Ofre blandt Fædrelandets tapre Forsvarere, var du mange Enkers og faderløses Støtte og Trøst, og ofte har jeg hørt disse udtale deres Hjerters Taknemlighed der­ over. Selv havde du ikke Guld eller Sølv, men du forstod at gjøre Udveje dertil, naar Trangen var til­ stede, og mange Rige uddelte deres milde Gaver gjennem din kjærlige Haand. Jeg ved, at de sidste ligesaafuldt som de første takke dig derfor i din Grav. Efter Professor Koks Død i 1887 kom William Frederik Ltitken, der holdt sin Tiltrædelsesprædiken 12. Juni 1887. Det er mig kjært for hans mange Venners Skyld at kunne meddele Indledningen dertil, samt to smaa Digte af ham, hvorved hans elskvær­ dige Skikkelse atter træder frem iblandt os.

I Verden er Havet snart aabent, snart lukket, Paa Jorden vi møde snart Smilet, snart Sukket, Nu træffe vi Glæde, nu Vrede og Spot — I Livet man iblander Ondt med lidt Godt. Til Lykke, at Kirken os favner en Gang, At Kristus med Naade os træder i Møde! O, lad os ham hilse med Jubel og Sang — Hans Ord og hans Fred vil jo Livet forsøde.

— 34 -

I