591174207

senere Svigerfader, og efter ham kom alle de grønne Jægere marcherende, og blandt dem mange af Dren­ gens Venner. Min patriotiske Moder lagde Haanden paa min Skulder, medens hun under Begejstrings- taarer udbrød: „O, at du havde været stor nok til, at jeg kunde have sendt dig ud med!“ Nogle af de første Fanger af Oprørshæren bleve under Eskorte kjørte ud i Citadellet og indsatte i Fængslerne bag Kirken; jeg mindes de harmfulde Blikke, hvormed de fulgtes af Folk fra Byen, der vare dragne med derud, og de forbitrede Tilraab, navnlig fra en Mand, hvis Familie Friskarerne havde udplyndret og handlet ilde med. Blandt andre Minder fra mine Drengeaar er ogsaa det om „Negerkongen og hans Minister*, der sad fangne i Bygningen bag Kirken; de havde Tilladelse til at spadsere paa Volden med en Soldat efter sig, der skulde passe paa dem; de tog oftest Plads paa en af Bænkene paa Flagbastionen og stir­ rede tause ud over Vandet — Tankerne søgte vel længselsfuldt det fjerne Hjem. Jeg tiggede ofte en Kardus Tobak af min Fader, og glædede mig over at se et venligt Smil opklare Ministerens Ansigt, naar jeg bragte ham den. I 1853 forlode mine For­ ældre og jeg med dem Citadellet.

— 22 —

Made with FlippingBook - Online catalogs