591174207

store Draaber, falder paa Gangenes sorte Muld og det visne Løv og splintres i tusinde smaabitte Perler. Men endnu skjønnere er her, naar den gyldne Efter- aarssol lyser op over Sundet, naar den svenske Kyst løfter sig højt i Aftenglansen, og Løvet paa Voldenes Buske og Træer skinner i alle Farver, lige fra lyse­ gult og mørk Bronce til purpurrødt. Da indaandes Luften heroppe som en Lægedrik, der giver Sjælen Ungdom, Styrke og Kraft og Legemet Karskhed. Og saa om Vinteren ved Middagstid, naar Rimen pudrer Kastellets gamle, vejrbidte Træer, og en Skare af glade Mennesker, unge Kvinder og Mænd, tumler sig paa Gravens spejlglatte Isflade, kredsende rundt eller løbende ligeud, sættende Fart paa eller mind­ skende den, og alle bevægende sig saa let og sikkert, som om det hele gik af sig selv. Ja, da er der Jubel og Glæde i Luften. Eller en Vinteraften, naar man nærmer sig Sjællandsporten. Foran En og til begge Sider, over Grave og Volde, ligger den hvide Sne, der tindrer som en Uendelighed af Stjerner og lyser saa stærkt, at de rigtige Stjerner synes blege og udviskede. Nogle store Træer kaste Slag­ skygger hen over Sneen, og ind i de mørke Striber flette sig atter Skyggerne af de nøgne Buske, der krandse Vejen. Det hele ligner et fint baldyret Knip- 15 -

Made with FlippingBook - Online catalogs