591174088 400 dpi OK

1 Sommeren 1931 blev der nedrevet tyve gamle christians- havnske Ejendomme. De maatte vige og give Plads for de to moderne Husblokke, som nu breder sig med Front mod Torve­ gade, rækkende et Stykke henad Strandgade, henad Wilders- gade og henad Overgaden neden Vandet. 1 dette og følgende Hefte (Nr. 2 og Nr. 3) meddeles nogle Optegnelser, Skitser og Fotografier fra 1931. Det maa nu erindres, at den nye Facadelinie mod Torvegade blev rykket en hel Husbredde tilbage, Gadefærdslen gaar altsaa nu hen­ over de gamle Boligtomter. I dette Hefte begynder Optegnelserne i Strandgade og fort­ sættes langs Torvegade og henad Wildersgade. Hefte Nr. 3 vil begynde med Wildersgade Nr. 32 og saa fortsætte henad Torvegade og videre et Stykke hen langs Kanalen, hvor det slutter med Overgaden neden Vandet Nr. 29. For at orientere Læseren i disse gamle .Optegnelser kan vi mødes til vor vemodsfulde Vandring ved Cort Adelers Gaard, Strandgade Nr. 22. Den blev jo ikke revet ned, men nu dan­ ner dens Vestgavr Grænsen mellem det ældgamle og det helt nye Christianshavn. Grunden tilhørte i sin Tid Adelsmanden Jens Sparre, senere er den saa kommet i Cort Adelers Besiddelse. Kælderen un­ der Forhuset og de nederste Mure kan nok se ud til at være Rester af Rigsadmiralens Gaard, men ellers har det attende Aarhundrede lavet grundigt om paa det hele. Den prægtige

2

Portportal af kvatlerhugne Sandsten har man dog stadig bi­ beholdt, medens de mægtige Portfløje er kommet til engang i Empiretiden. De er skønt smykket med Profileringer, Guir­ lander og Bladrosetter, hele Portpartiet er Snedkerkunst og Stenhuggerkunst af højeste Rang, en Fornemhed uden Lige. En Søhelt kunde være bekendt at komme ud af slig en Port, og en Handelsfyrste kunde med Stolthed gaa ind af den. Saa gaar vi videre til hele Rækken af de nedrevne huse, vejledet af den gamle Bebyggelsesplan. Strandgade Nr. 20 var opført af Vinhandler Jacob Kaars­ berg i Aarene lige før 1800. Det var det lille Hus med det store Relief paa Facaden. Alle Københavnere kendte disse tvende Spejdere, som slæbte paa en vældig Vindrueklase fra Kanaens Land. De asede sig frem med deres berusende Byrde dinglende i en solid Bærestang. Bag dem laa yppige Vinbjei- ge i evigt Solskin, foran sig havde de en tør og støvet Vej med mange Bakker. Den ene af Spejderne, han der bar for­ rest, havde givet sig Tid paa Turen til at snitte sig en Støtte­ kæp med Haandtag som et Menneskehoved. Et lille muntert Indfald af Kunstneren, det med den Stok. Dette gammeltesta­ mentlige Genrebillede opbevares nu paa Bymuseet. Her er ogsaa Gadedøren fra samme Hus havnet, den er et fint Em­ pirearbejde, men det interessanteste ved den er det gennem­ brudte Relief oven over Dørfløjene. Relieffet viser os to nøg­ ne Unger, som er kravlet op paa Fodstykket til en kæmpestor Rømerpokal, der er fyldt til Overmaal med modne Druer. Un­ gerne støtter sig til Pokalen og holder sig desuden fast i ned­ hængende Guirlander. Billedskæreren har vel nok faaet til Opgave at fremstille lutter Munterhed og Livsglæde, den som Vinen formaar at skænke saa rigeligt til denne Verdens Børn. Men Resultatet er blevet en stiv symmetrisk Højtidelighed, saa at Billedet gerne kunde gælde for et Gravmonument. Det kommer naturligvis af, at Kunstneren staar urokkelig fast i Empirestilen. Inde i Husets Gaard var der indmuret en stor Tavle af Kalksten med fine Udhugninger i, den var ogsaa en Hentyd­ ning til Værtens Handel og Haandtering. I Stentavlen, som

3

nu kan ses paa Bymuseet, er nemlig udhugget et triveligt Vinfad, og om det nu har været, fordi Herr Kaarsberg var kongelig Hof-Vinhandler, eller det bare har skullet udtrykke en høj Vurdering af Vinen, saa er det fulde Fad prydet med en Kongekrone og ydermere pyntet op med Drapperier og Vinranker. , Der var forøvrigt ogsaa i denne Ejendom Anledning for Museet til at erhverve nogle udmærket smukke Stuedøre. Strandgade Nr. 18 var ikke bange for at røbe sin Alder for hvemsomhelst.. Ud over Gaden forkyndtes den med store, tydelige Tal af Jern. Murankrene i Facaden var nemlig sme­ dede som Bogstaver og Tal. Foruden Bygherrens og hans Hustrus Navnebogstaver fik man at vide Aarstallet for Byg­ ningens Opførelse, det var 1732. Huset blev revet ned 1931, det manglede altsaa ikke meget i et 200-Aars Jubilæum. Strandgade Nr. 16, Hjørnestedet til Torvegade. Ejendom­ men var forholdsvis ny, og der var ikke noget interessant ved den. Torvegade Nr. 19. Her funklede den gyldne Enhjørnings Hoved som Skilt for Christianshavns Apothek.

6

Det første Apothek herude blev indrettet henne i Brogade Nr. 21. Her i Torvegade havde det haft til Huse siden 1725. Det var Stadsapoteker Jacob Bartholomæus, som fra først af installerede det her. Der er endnu bevaret et Minde om denne Mand i Apothekets Materialkammer, det er en stor tung Malmmorter med Bogstaverne I B og Aarstallet 1717 ind­ rammet af en Bladkrans. 1744 fik Apotheket en ny Indehaver, han hed Mafias de Place. Efter ham kom den bekendte kund­ skabsrige og energiske Mand Frantz Heinrich Miiller, som forhen havde været Møntguardein i København, og som ivrigt havde givet sig af med Kemi og Metallurgi, det var ham, der blev Stifteren af den kongelige Porcelænsfabrik. Allerede i 1765 havde han begyndt paa sine Eksperimenter, han vilde forsøge, om det var muligt at lave Porcelæn. Eksperimenterne foregik ved Ovne, som var indrettet i Rysensteens Bastion ude i Nærheden af Langebro. Det faldt ikke heldigt ud, men Miiller tabte ikke Modet; han mente, at det var bare, fordi han i ikke havde Penge nok. Det vilde blive dyrt at anskaffe alle tle fornødne Remedier og Ingredienser, og han havde slet ikke Raad til det. 1 1773 var Miiller saa heldig at faa Vajsenhus- Apotheket i Forpagtning. Det gav stor Fortjeneste, saa at

7

han kunde faa Raad til at genoptage sine kemiske Studier, og saa lykkedes det altsammen. Resultaterne blev saa straa- lende, at Aktieselskabet Den danske Porcelainsfabrik kunde startes, det var i 1775. Muller blev selv Fabrikmester, og efter fire Aars Forløb med stadig fortsat Fremgang var Kon­ gen af Danmark saa naadig at overtage Fabrikken, og den har da siden heddet Den kongelige Porcelainsfabrik. Muller blev i 1801 forfremmet til Meddirektør, og saaledes fungerede han lige indtil sin Død 1820. Ved Christianshavns Apothek var Miiller blevet ansat 1785. I 1795 overtog Apotheker Pflug- macher Bevillingen. Fra det nævnte Aar har vi en Synsforret­ ning, der fortæller os, hvorledes Ejendommen saa ud. Apo- theket bestod af Forhus, Sidehus og Baghus. Paa Facaden mod Gaden var der en Altan med Smedejernsrækværk. Selve Apothekslokalet var paa tre Fag, og det havde to Recepter­ borde og en stor Disk med Skuffer. Disken var paa en snedig Maade indrettet med en Slagbænk, saa at den kunde bruges som Sovested. Under Loftet var der et gammelt Jernstativ til at hænge Vægtene paa. Apotheket var desuden forsynet med en fast Uhrkasse med Uhr, og foran det stod der en forgyldt

10

Piedestal, som bar en bronceret Vase i antik Stil. 1 Labora­ toriet var der to Digerereovne, en Smelteovn, tre Destiller- kedler af Kobber, et stort og to mindre indmurede Jernkom- furer, en Sublimerovn med tilhørende Jerngryde, en stor Tør­ reovn med Jernplader, to Destillationskapeller med alt hvad dertil hørte af Gryder og Retorter, endvidere var der en stor Sten-Retort og en Sten-Morter indmuret i Væggen, Sten-Mor­ teren var til at støde giftige Stoffer i. Fremdeles var der en Morter udhugget af Granit og en stor Pulver-Morter af norsk Marmor. Ved Siden af Laboratoriet var der et Chokolade- Værksted med en opmuret Gryde og med alle andre nødven­ dige Sager og Remedier. Pflugmacher døde 1833, og i det følgende Sekel har det fornemme, gamle Hus set syv Apothekere afløse hinanden. Da Apotheket 1931 flyttede, tog det en Del af sine gamle Klenodier med sig, men mangfoldige Ting blev skænket til Museer og Samlinger. Bymuseet fik det gamle Gangspil fra Pakhuset i Gaarden, desuden nogle interessante Bygnings­ detaljer, de gamle Urtebænke og Drogekasser med smukt ma­ lede latinske Etiketter blev ligelig fordelt mellem medicinsk­ historisk Museum og Den gamle By i Aarhus.

Torvegade Nr. 21 var et lillebitte uanseeligt Hus. Oven over Gadedøren var der indmuret en Indskrift: Grosserer Jacob Holm, Ridder af Dannebrog, Stifteren af Handelshuset Jacob Holm og Sønner, boede her fra 1794 til 1817. Og se, det gav jo straks Huset en interessant Historie. Jacob Holm skal have været den første Urtekræmmer her paa Christianshavn, han begyndte sin Handel uden at eje noget som helst, alt hvad der var i hans Krambod havde han faaet paa Kredit. Men Jacob Holm har nok haft Handelsgeni, hans Forretning gik strygen­ de, han blev Storkøbmand og stor Industridrivende, han er­ hvervede Grunde paa Christianshavn, købte Applebyes Plads og Asiatisk Compagnies Plads og tjente sin Formue stedse større og større. Indskriftsstenen er nu kommet paa Museum, og Gadefærdslen gaar hen over Tomten af den historiske Krambod. Det vilde vist have glædet Matadoren, om han havde kunnet forudse slig vældig Rasering og Udvikling og Opsving. Torvegade Nr. 23 gav sig ud for at være et Renaissancehus, der var da Renaissancesving i Gavlen ud mod Gaden. Det hele var dog bare et fikst Indfald af en moderne Arkitekt. Torvegade Nr. 25, Hjørnested til Wildersgade. Der var mange nette Detaljer i dette store, statelige Empirehus. By­ museet sikrede sig et lille smukt smedet Klokkestativ, nogle Dørbeslag af Messing og andre lignende smaa Prøver af den store Kunst, Dagliglivets Kunst. I Ejendommen boede Grundtvig i Aaret 1823, medens han residerede som Kapellan ved Vor Frelsers Kirke. Det var ham en betydningsfuld Periode det Aar i dette Hus. Det var her paa Hjørnet af Wildersgade, at han følte Nordens Dommedag nær, og han varslede, at Hejmdal snart vilde blæse i Gjal- lerhorn for at nøde Valhals Flæskeædere til at vise, at det var Kæmper, der var til i de gamle Dage. — Jo, nu skulde Nat­ ten være forgangen, og Dagen skulde stunde til. For Grundt­ vig var det en stor Skuffelse, at Menigheden ikke kunde følge med i alt dette, men nej, den var ikke til at faa tøet op, det var ikke muligt at faa den mindste Rørelse i det døde Hav. Foruden Hjertesorg havde Grundtvig tillige ogsaa Nærings­

12

sorg, mens han boede lier. Man tør vel tro, at en Grundtvig- Forsker engang langt ude i Fremtiden vil være taknemmelig over, at der i Bymuseet er bevaret et Nøglehulsbeslag fra Skjaldens Spisekammer, det er desuden et kønt lille Beslag. En anden Berømthed har boet i samme Hus, det var Sprog­ manden Peter Hjort, han boede her paa sine gamle Dage fra 1851, indtil sin Død tyve Aar efter. 1 sin pure Ungdom var Peter Hjort en af dem, der drillede Baggesen allermest, det var vist af bare Beundring for Oehlenschlager. Senere lavede han saa det forfærdelige Postyr med Brevene, han udgav. Det var jo Breve, som kendte Mænd og Kvinder havde skrevet til ham i Tillid til Adressatens fine Takt og Diskretion, de hav­ de altsaa været mere frimodige end forsigtige, og saa gaar Peter Hjort hen og udgiver hele den forseglede Hemmelighed, alle de fortroligste Nederdrægtigheder.

13

Wildersgade Nr. 27. Over Husets Gadedør sprang et vak­ kert gammelt Vartegn frem, en Ørn i rasende Kamp med en Slange. Der har nok ligget en dyb Betydning i dette Billede, i Tidernes Løb har mangfoldige Mennesker standset og for­ søgt paa at gruble sig en Forklaring til. Maaske kunde en Lærd fortælle os, om der er Forbilleder til dette Kunstværk et eller andet Sted i Verden. Nu er det i Sikkerhed oppe paa Bymuseet, det var paa høje Tid, der kom en Museumsmand, og fik det reddet, thi der var handlet skammeligt ilde med det dybsindige Kunstværk. Det var ved at smuldre helt væk. Wildersgade Nr. 29. Paa den klassisk enkle Facade var der to Frisebaand. Paa den højre Side af Gadedøren har der en­ gang været anbragt et prægtigt Stykke Smedearbejde i Ro­ kokostil. Det var et Klokketræksbeslag, som man ser afbildet i Tidsskrift for Kunstindustri 1898. Ved Nedrivningen 1931 var det ikke mere paa sit Sted, det er nok forfremmet til at smykke en Villa i Byens Omegn. Wildersgade Nr. 31. I denne Ejendom kom der malte Dør­ stykker frem for Dagen. Motiverne alluderede til Landbrug og Landlivets Lyksalighed. Det var saamænd meget net gjort, men der vil i næste Hefte blive omtalt malte Dørstykker af ganske anderledes fremragende Værdi.

14

Cf

15

Side 1. Sandstensportal, Strandgade 22. 2. StuKrelief, Strandgade 20. 4. Strandgade 20 og 18.

5. Gadedør, Strandgade 20. 6. Murankre, Strandgade 18.

7. Kalkstenstavle, Strandgade 20. 8. Torvegade 19—21—23—25. 9. Hj. Torvegade, Wildersgade. - 10. Billedskærerarbejde, Wildersgade 27. - 11. Malmmorter og to Faiancekrukker fra Apotheket. - 13, Dørbeslag af Messing, det første fra Grundtvigs Lejlighed. - 15. Klokketræk, Wildersgade 29.

16

V Æ R K E T „Iranske, i

AhøMex"

En in te ressan t H aandbog med en indgaaende , illustre re t Beskrivelse a f Kornm ø llerie ts h istoriske U dv ik ­ ling fra S tena ldertiden til det m o ­ derne Valsemølleri, skrevet a f F o r ­ fa tteren N i e l s M e y n , sam t en in s truk tiv A fhand ling om M ø lle ri­ tekn ik a f L abo ra to rie fo rs tande r H . Loft, Teknologisk Institut. Endelig bringes en Oversigt - med Billeder og op lysende Tekst - over de danske Mø ller, en Oversigt, som stedse vil beho lde sin store Værdi, idet jo alle vore gamle Vand- og V ind­ m ø ller i en ikke fjern Frem tid sik ­ ke rt g aa r over i H isto rien , da K o rn ­ m alingen m ere og mere er blevet S torindustri. Væ rket, der er p a a 700 Sider* le ­ veres i et smukt, stateligt og solidt Bind med Skindryg og H jø rne r. ERHVERVSFORLAGET DR. PRIEMESVEJ 2 - KBHVN. V. - EVA 3 7 0

PRIS: 4 0 Kr., kontant 3 5 Kr.