591173456

som Lærling, var han pligtig at blive i Tjenesten, indtil Læretiden var ude. Forordningen om Haandværkssvende og Drenge af 6’ Maj 1682, 2’ Artikel bestemte herom, at hvis og nogen Dreng, som forskrevet staar, sin Mester forlader, skal han begynde sine Lære-Aar igen, ligesom han aldrig tilforn havde begyndt at lære; og hvis nogen huser og hæler dem, og det er dem vitterligt, at de (o: Drengene) deres Mestre have forladt, da bøde derfor som den, der huser og hæler fredløs Mand. — Naar Læretiden var udløbet, var det Mesterens Pligt at undervise sin Elev i Haandværkets Skikke og da navnlig at belære ham om, hvordan han skulde gøre sin første Indtræden i Lavsforsamlingen, og hvordan Rejsehilsenen lød. Disse Lærdomme skulde han endvidere formane ham til ved sin Sjæls Salighed at bevare som en dyb Hemmelighed i Hjertet og ikke at aabenbare for noget Menneske und­ tagen redelige Medlemmer af Lavet under Embedets For­ tabelse (saaledes Murerne i Fyrstendømmet Halberstadt 1695). — Optagelsen i Lavet skete under stor Højtidelig­ hed. Læremesteren forestillede sin Discipel for det for­ samlede Lav og meddelte, at han nu havde udstaaet sine Læreaar og ønskede sig optaget, hvorefter Lærlingen selv traadte frem og udtalte, at han med Gunst og Forlov traadte frem for de ærbare Mestre og Svende, forsam­ let for den aabne Lade. De herpaa følgende Ceremo­ nier var forskellige indenfor de respektive Haandværk. Snedkerne have deres »Behøvling«, Bødkerne deres »Af­ slibning« osv. Det var i Reglen ingen særlig blid Behand­ ling, der ved disse Lejligheder blev den unge Svend til Del. Ceremonierne tilsigtede — ligesom Akademikernes Deposition — symbolsk at rense ham fra alle de Uskikke, som han formentlig endnu var behæftet med fra Lære­ tiden, og da det var ret voksne Uskikke, man tiltroede ham, var det rimeligt, at Kuren blev skrap. Skønt der saaledes var forbundet en god Del Raahed med disse Skikke, indeholdt de dog ogsaa megen munter og harm