591173456

allerede var noget forrykket. Ogsaa den Blanding af filantropisk Interesse og selvskreven Myndighed, som Farversvendenes Konvention forudsætter hos Mestrene, hører Lavstiden til. I Svendelavenes Statutter bestemmes- det regelmæssig, at en eller flere af Mestrene skal føre Forsædet under Lavsforsamlingerne. I Malmø Bødker­ svendes Artikler fra 1503 hedder det saaledes: item skwlle wi haffwe too aff de gamlæ bøkære till wore allermend, som skwlle forware wor bøsse. Da Foreningens Traditioner saaledes viser tilbage til længst forsvundne Tiders Tilstande, vil det som en Intro­ duktion til Hundredogfemogtyveaarsfesten kunne have sin Interesse lidt nærmere at dvæle ved Haandværker- svendenes Forhold i hine Tider. En Fremstilling af disse Forhold skal her forsøges i hastige og korte Rids. Det kan da maaske være, at Kassens Traditioner ved saaledes at blive »dyppet« i Historiens Kar lettere vil kunne be­ vare deres særegne Farve. Saalænge Titlen som Mester endnu ikke havde nogen politisk Betydning, men kun var Udtryk for særlig Dyg­ tighed i vedkommende Fag, kunde der ikke mellem Mestre og Svende blive Tale om et egentlig retligt Forhold med bestemte Beføjelser og bestemte Pligter. Først da Navnet bliver Udtryk for en socialpolitisk Realitet, derved at der indrømmes den særlig uddannede Haandværker visse Fortrinsrettigheder indenfor Samfundet, opstaar de Skille­ linier, som betinger Haandværkersammenslutningernes Op­ komst og Udvikling, hele den mærkelige Kultur, som Lavs­ væsnet betegner. — Naar det indenfor de større Byer lykkedes de bedst uddannede Haandværkere at skaffe sig saadanne Særrettigheder, skyldes det sikkert oprindelig Regeringsmyndighedernes Interesse i at sikre sig rolige Tilstande nedadtil. Saalænge det stod enhver frit for at slaa sig ned snart her og snart dér og gøre sig sine for