591173456

1883 til en munter Fest ikke paa Kassens men paa sin egen Bekostning. Og nok saa højt taler dernæst den af ham for Farversvende og Farveriarbejdere i Ryesgade opførte Stiftelse. I den nu rejste Bygning er der 19 Lej­ ligheder, men der vil komme endnu en Bygning, hvorved Friboligernes Antal vil voxe til 35, og Renten af en der­ til bestemt Kapital vil blive anvendt til Gavn for Stiftel­ sens Trængende. De kjøbenhaviiske Farversvendes Sygekasse begyndte under saare beskedne Forhold og havde i lang Tid kun en meget ringe Virksomhed. Men disse Forhold have nu heldigt forandret sig, og det ikke mindst paa Grund af Fortidens sindige Udvikling. Medens Kassen i 1891 ved Indskud og Kontingent havde en Indtægt af 304 Kr., var Indtægtsposten Rente af Formue over dobbelt saa stor eller noget over 750 Kr. Men derfor kunde den og- saa i samme Aar udbetale: i Sygehjælp c. 440 Kr., for Medicin c. 230 Kr., i Begravelseshjælp 100 Kr. og i Understøttelse 72 Kr. Der er ingen Tvivl om, at Kassen, navnlig i de senere Aar, har virket til Glæde og Velsig­ nelse paa endog mange Steder. Efter det sidst afsluttede Aarsregnskab ejede Kassen 1. Januar 1891 20,450 Kr. i Værdipapirer, 823 Kr. 38 Øre i Sparekassen og 257 Kr. 81 Øre kontant eller i det Hele: 21,531 Kr. 19 Øre. »Det er en ond Uld, som ej vil lade sig farve«, er et gammelt Ordsprog, som i Kassens første Tid godt kunde være anvendt paa Fagets Svende, der sejgt holdt sig til­ bage. Men »Ulden« er nu bleven farvet, og forhaabent- lig med en fuldt ud ægte Farve. I ethvert Tilfælde maa det siges, at Sygekassens Udvikling har været i endog god Overensstemmelse med et andet gammelt Ordsprog: »Det, som skal holde Farven, skal tidt dyppes!«