591173456

i 1880 kun 790. Der er altsaa en absolut Nedgang, men saiutidig er der en Opgang i Hovedpersonernes Antal, hvilket altsaa vil sige, at Farverierne gjennemsnitlig blive mindre. Dette er Tilfældet i Kjøbstæderne udenfor Kjø- benhavn, og Landet bidrager ogsaa, endog væsentligt, til Bevægelsen. Allerede noget før 1848 begyndte de daværende Regeringskollegier ikke at være saa nøjeseende med Far­ veriers Anlæggelse paa Landet, og senere har denne Ud­ vikling taget Fart. Men den paagjældende Landfarver har som Regel staaet alene ved sit Farverkar. Der var ikke nok at bestille for ham og en Medhjælper. Og efter 1880 har der maaske endog ikke alle Steder været Noget at bestille for den enligt arbejdende Farver. Tallene fra Folketællingen i 1890 vilde muligvis give ejendommelige Oplysninger. Bøndernes Husflid i Henseende til Spin- ding og Vævning er væsentlig aftagen, og saa have i den sidste Tid Anilin-Pakfarverne holdt deres Indtog og i høj Grad lettet Arbejdet for de Landboere, der endnu ønsker at farve hjemme. Men hvorledes dette end forholder sig, er det sikkert, at Forholdene i Kjøbenhavn have udviklet sig helt for- skjelligt herfra. Her er Hovedpersonernes Antal dalet, men Medhjælpernes Antal steget. Der er her med andre Ord en lille storindustriel Strømning, og et talende Ex- empel i saa Henseende er GoldschmicLt & Nordholms Farverier, som her kort skal nævnes, da den ene af Forretningens Principaler særlig er knyttet til Farver­ svendenes Sygekasse ligesom dens tidligere mangeaarige Indehaver Grosserer B. Goldschmidt. Et af Isak Gold- schmidt 1801 etableret ubetydeligt Kattuntrykkeri blev i 1812 til et Bomuldsfarveri, som i 1842 gik over til Søn­ nen B. Goldschmidt, under hvem det voxede anseeligt. Og denne Væxt er vedoleven under de Herrer Johan Guildal og Nordholm, der i 1880 overtog Virksomheden, i hvilken der nu sysselsættes ikke mindre end 115 Per­ soner (Farversvende, Farveriarbejdere, Kvinder, m. fl.).