591173456

DE KJØBENHAVNSKE V FARVERSVENDES SYGE-, BEGRAVELSES- OG UNDERSTØTTELSESKASS

1792—1917

DE K J Ø B E N H A V N S K E FARVERSVENDES

SYGE - , B E G R A V E L S E S - OG U N D E R S T Ø T T E L S E S K A S S E

1792—1917

TRYKT SOM MANUSKRIPT

KJØBENHAVN N. HERD AH LS B OGT R YKK E R I 1917

VED HUNDREDAARSJUBILÆET DEN 29. JANUAR 1892

AF C. NYROP

. O lufs D ag 1529 skriver Fru Anna Rudsdatter et langt, kjærligt Brev til sin Datter Fru Sofie Krummedige, der var gift med Esge Bilde, og i dette Brev skriver hun bl. a .: »Kjære Datter, jeg sender Dig noget Garn, og beder jeg Dig at Du vil lade det farve brandgult, for der voxer ingen Urter heromkring; en anden Gang vil jeg gjærne være Din Farvekvinde.« Brevet er dateret Mønstrup i Skaane, og Fru Sofie opholdt sig den Gang paa Ellinge i Højby Sogn paa Sjælland. Som det heraf vil ses, var Farvning den Gang en Husflidssyssel, og der gik endnu nogen Tid, inden Dan­ mark fik noget professionelt Farveri. Det skete først under Frederik II, den Konge, der saa væsentlig frem­ mede Landets industrielle Udvikling. I December 1559 udtaler han Ønske om at have en Farver boende i Kjø- benhavn og anviser Penge til at faa en saadan fra Lubeck eller Hamburg. Ønsket blev til Virkelighed, og fra nu af er der oftere Tale om »vort Farveri ved Vandkonsten«. Den nuværende Farvergade har Navn efter det. Det maa forøvrigt ikke have været noget særlig solidt Husrum,

der anvistes den tyske Farver, thi da Tyge Brahe 1589 ønskede at faa Farveribygningen samt et tilstødende Hns, der begge grænsede op til hans Gaard, omtales den som forfalden. Han fik begge Husene, »det ene, som var til­ forn et Klædeberederhus, og det andet, som Farveriet nu udi er«, men kun mod at forpligte sig til at opføre »en Vaaning ud til Vandet, ved hvilket Farveriet altid her­ efter kunde ved Magt holdes og Farvemesteren kunde have sine Værelser«. Vi skulle imidlertid ikke videre følge dette Farveri, der laa, hvor nu Vartov ligger. Der kom efterhaanden andre Farvere til Kjøbenhavn, og 1651 kan der tales om endog flere »Silke- og Klædefarvere« i Byen. De klage over, at der sker dem Indpas i deres Næring og Haand- værk, og Kristian IV befaler, at Ingen, »som noget andet Haandværk bruger, og som ikke bemeldte Silke- og Klæde- farver-Haandværk hos Mestere lært have«, maa udhænge Farvetegn og drive Silke- eller Klædefarveri. Der kan nu efterhaanden nævnes Navne paa forskjellige Farvere, men det gik dem ikke alle godt. Peter Thomsen, Farver paa Kristianshavn, maatte 1696 søge Beskyttelse mod sine (udenlandske) Kreditorer. At Faget efterhaanden har til­ kæmpet sig nogen Betydning, kan forøvrigt bl. a. ses deraf, at Brandforordningen af 1689 beskæftiger sig med det. Den paalægger Farverne at have Omhu for deres Ildsteder. Som ovenfor nævnt, fordredes det 1651, at de kjøben- havnske Silke- og Klædefarvere skulde have lært deres Haandværk »hos Mestere«. Det er, som om den fra Lavene udgaaende Aand strækker sin Haand ud efter Farverhaandværket, men er det saa, da lykkedes For­ søget ikke. De danske Farvere blev aldrig ordnede i Lav. Men derfor maa man dog ikke tro, at Farveriet blev en fri Næring, som kunde drives af Alle overalt, hvorsomhelst de vilde. I sidste Henseende kan mærkes, at ingen Farver maatte bo paa Landet. Farveri var en

udelukkende Kjøbstadnæring, og hvorledes dens Forhold var i Kjøbstæderne, kan ses af følgende Data. 1704 findes det, at to Farvere »kunne sig vel ernære« i Aarhus, men heller ikke flere. 1744 befales det, at de to Farvere Stæhr og H. Feilberg »maa alene kontinuere Farveriet i Aarhus«, og at Mads Wærn skal levere sit Privilegium fra sig, saasom han har frasagt sig det og 3 Farvere i Aarhus ikke kunne subsistere. I Odense maa der være 3 Farvere, og da Frederik IV 1708 giver en skibbruden Mand Privilegium paa at være fjerde Farver i Byen, sker det under udtrykkelig Tilføjelse af, at det første Farveri, hvis Besidder døde, skulde nedlægges. 1717 er der ingen privilegeret Farver i Ebeltoft eller Grenaa, hvorfor det udtales som ønskeligt for Mols og Sønderherred, at der kom en saadan, »da saa Folk slap for at sende deres Tøj til Randers, Aarhus, ja til Flens­ borg og Ltibeck«. Tugt- og Manufakturhuset i Stege fik 1754 Privilegium paa ene at forestaa Farveriet paa Møen, og dette Privilegium knyttedes 1770 til Farvergaarden i Stege, et Monopol, der vedblev til den nyeste Tid1. 1789 fik Farver Møllers Enke Sidsel Borgen Ret til at fort­ sætte sin afdøde Mands Bedrift som Enefarver og Trykker i Holstebro og Lemvig med omliggende Distrikt, o. s. v. ' Har Farveriet ikke været lavsordnet, have dog her­ efter en stor Del af Landets Farvere været saa godt som monopoliserede. Og der er endnu andre Bestem­ melser, der vise, at Farverprofessionen paa ingen Maade var nogen helt fri Næring. I de forskjellige Forordnin­ ger om Kjøbenhavns Dugmager-Halle (1705, 1739 og 1769) findes der ogsaa Bestemmelser, der angaa Farverne. Det Klæde, som farves, skal efter Farvningen halles (d. v. s. prøves); og det skal paases, at der ingen Vindflekker er i det, at det ikke i Farven er vorden kalket eller jern­ plettet, og at det ikke med Træfarve er ophøjet, »som

Det blev afløst 1862 af Staten med 10,000 Rd.

kaldes geskovet eller opsat, med mindre det forhen er vorden efterset, hvor meget det med Krap er farvet og ophøjet« (1705). Det Klæde, der farves to eller flere Gange, skal ved Enden saaledes indbindes, at hver Farve for sig er at kjende; det, som farves sort og grønt, skal halles, saavel naar det første og anden Gang er »stahlet«, som naar det endelig tilsidst er ganske færdig farvet (1739, 1769), o. s. v. Ogsaa i Silkevævernes Lavsartikler (1741) nævnes Farverne. Paa det tilbageleverede, farvede Silke skal der, hedder det, godtgjøres Silkefarverne 1 Lod paa Pun­ det til Afgang, men skulde noget i Farvningen være for­ dærvet, forbrændt eller forskaaret, bliver saadant for Farvernes egen Regning. Forøvrigt kom Tidens Told­ beskyttelses-System Farverne tilgode. 1740 forhøjedes Tolden paa fremmede farvede Lærreder, og Aaret efter blev disses Indførsel fuldstændig forbudt. Men hvad der ikke forbødes, var Indvandring af fremmede Farvere- Løber man de Privilegier igennem, der fra 1737 ere givne til at drive Farveri og Trykkeri — disse to Ting vare nemlig hyppigt forenede, ikke at tale om, at Kattun- trykkerierne og de større Klædefabriker ofte havde deres egne Farverier — træffer man ganske mærkeligt ikke faa engelske Navne: John Becket (1737), John Smith (1739), Eduard Bonshaw (1745) og John Burley (1760), foruden selvfølgelig en Del tyske. Men hvor de end kom fra, har der sikkert været en kun uforstaaet fagmæssig Rutine hos dem. I en fransk Forfatters Skrift, der 1778 blev oversat paa Dansk af en Fagmand, hedder det, at Farverne bilde sig ind, at deres Lykke beror paa Recepter, som det gjælder at holde hemmelige, og at der i intet Haandværk er flere ind­ bildte Hemmeligheder med deraf følgende indbyrdes Nid. Det vilde imidlertid være urigtigt derfor at bebrejde Far­ verne Noget. Videnskaben stod endnu væsentlig frem­ med for deres Fag, og det nævnte Skrift, der ved Rege

ringens Omsorg blev oversat paa Dansk', er i alt Fald her i Landet det første, der søger at give dem rationel Forklaring. At der imidlertid paa denne Tid i ikke ringe Grad blev gjort Indhug i det nedarvede Hemmeligheds­ kræmmeri, tør sluttes af de ikke faa Farvebøger, der nu udkom, men som forøvrigt mere henvendte sig til de Mange, der selv farvede paa Landet, end til de profes­ sionelle Farvere. Den væsentligste er en, ikke mindre end 532 Sider stor Fuldstændig Fruentimmer Farve-Bog eller tydelig Undervisning om Farve-Kunsten. (Kbhvn. 1768). I Fortalen hedder det snurrigt nok, at den særlig er skreven »Husholdersker paa Landet til Tjeneste«1 2. Efterhaanden som Faget udviklede sig, fik det selv­ følgelig flere og flere Svende. Da Faget ikke var lavs­ bundet, paahvilede der ikke disse nogen Forpligtelse til at slutte sig sammen. Og den Hjælp, som Lavssvendene, der regelmæssigt erlagde Tidepenge, fik i Sygdoms- og Dødsfald af deres Lavskasse, savnedes altsaa hos Farver­ svendene. Det er derfor naturligt, at der hos disse op- staar Sammenslutningstanker, og det saa meget mere som Tiden er fuld af saadanne. 1765 stiftes »det bor­ gerlige Enigheds- og Kjærligheds-Societets Begravelses­ kasse«, 1766 havde »Lig- og Skillingskassen« Kontor hos sin Bogholder Joh. Lem i Store Kongensgade, o. s. v. Tiden kjender flere Kasser med lignende betegnende Navne. Og allerede 1754 havde et andet Fag, der lige­ 1 Quatremere Dyonval: Opløsning og kemisk Undersøgning af Indigoen, som den ved Handelen leveres til Farveriets Brug. Oversat af Nic. Chr. Viborg [Medlem af Direktionen for det danske Dugmanufaktur og Kommerce-Konsulent]. Kbhvn. 1778. 2 Ogsaa tidligere kan der findes spredte Oplysninger. 1 Simon Paullis Flora Danica eller Dansk Urtebog, der udkom 1648, findes f. Ex. ved Omtalen af Planten Engeskjær den Medde­ lelse, at den bruges af Farverne; „de kan med den farve de Klæder gule, som tilforn ere hvide, og de, som tilforn ere blaa, dem kan de gjdre grønne". *

som Farverne ikke var Lavstvang undergivet, sluttet sig sammen, nemlig Kjøbenhavns Bogtrykkere. Men medens det hos disse var baade Principaler og Typografer, der forenede sig i en Ligkasse, var det hos Farverne kun Svendene. Som vi nedenfor skulle se, kom Mestrene desuagtet til ved denne Sags Udvikling at spille en ikke uvæsentlig Rolle. Den 29. Januar 1792 vedtog 23 kjøbenhavnske Far­ versvende Oprettelsen af en Syge- og Begravelseskasse. De underskrev et af 11 Paragraffer bestaaende »Forslag til en Kpnvention«, der begynder med følgende, noget uklare Indledning: »I Erindring om vores Helbreds snar­ lige Svækkelse og vores derpaa følgende Dødelighed og den oprigtige Omsorg og Kierlighed, vi bør have for vort fælles Vel, og til hvis nyttige Anlægs Opkomst vi allerede ere overbeviste om, at de Herrer Farvere ere saa ædel­ modige og veltænkende ikke at ville undlade at bidrage til dens Understøttelse, paa Grund heraf have vi nu af fri Villie og velberaad Hu forenet os og indgaaet og be­ sluttet følgende Poster.« Nu følge de 11 Paragrafer. Efter den første skal enhver Svend, hvad enten han er gift eller ugift, i det første Aar erlægge et Indskud af 4 Rd., »dog ere de gifte Svendes Koner og Børn denne Kasse aldeles uved­ kommende, men Svendene alene nyde af samme, saa- ledes som herefter bliver fastsat.« Et Indskud paa 4 Rd. forlangtes efter § 2 ogsaa af enhver til Byen kommende fremmed Svend samt af enhver ny udlært Svend. Men derefter skulde, efter § 3, Kontingentet være 4 Sk. om Ugen eller 3 Mk. 4 Sk. Kvartalet. Der sattes en betyde­ lig Bøde for Undladelsen af at betale, »dog have vi den Fortrøstning til de Herrer Farvere, at de behageligen til­ holde deres i Arbejde havende Svende, at de erlægge deres Indskud og Kvartaler i ordentlig Tid, da det vil

strække sig til deres Skade i paakommende Tilfælde, om Svenden skulde fra denne Understøttelse blive udslettet.« § 4 fastsætter derpaa den ugentlige Understøttelse i Syg­ domstilfælde til 9 Mk. med Tilføjelse af, at skulde en Svend blive inkurabel, maa han nøjes med, hvad Sel­ skabet vil forunde ham, og det Samme bestemmes for det Tilfælde, at nogen af Skade, Alderdom eller Svaghed skulde blive ude af Stand til at arbejde, dog hedder det her, at Vedkommende først skal have betalt til Kassen i 8 Aar, men saa skal han ogsaa have 3 Mk. ugentlig. Begravelseshjælpen fastsættes i § 5 til 12 Rd. i det før­ ste Aar (1793), men derefter til 20 Rd., dog alene for de Svende, »som dø en naturlig Død og ikke medføre Mis­ tænkelighed om Selvmord.« Derefter følge en Del andre Bestemmelser. Den Svend, der bliver Farver »eller begiver sig til nogen anden borgerlig Næringsvej at drive«, ophører med at være Medlem (§ 7). Men der udtales dog et Haab om, at den Svend, der bliver Farver, vedblivende vil vise sig nidkjær for Kassens Opkomst (§ 8), og der stilles i Ud­ sigt, at Kassen efter 8 Aars Forløb skal være kommen saa vidt, at enhver tilrejsende Svend kan faa 1 Mk. 8 Sk. daglig i 6 Dage, for at han kan søge Arbejde, men faar han det saa, skal han være pligtig til at indtræde i Sel­ skabet (§ 9). Kassen skal bestyres af »Svendenes For­ mand« og en anden dertil valgt Svend (§ 10), og endelig skal foruden disse to »administrerende« Svende endnu »Farvernes Formand« altid være Ober-Direktør (§ 11). Udtrykkene »Svendenes Formand« og »Farvernes Formand« kunde synes at tyde paa tidligere organise­ rede Forbindelser mellem henholdsvis Svendene og Me­ strene, men det turde være mere end tvivlsomt, om saadanne have existeret, og for Svendenes Vedkommende modbevises det strax. Det hedder endnu i Tilførselen under 29. Januar 1792, efter at Konventions-Forslaget er vedtaget: »Hvorefter Selskabet strax ved fleste Stemmer

valgte imellem sig en Formand, som var Niels Henrick Holst, og til anden Administrateur Nicolai Tkorbrøgger.« Saaledes at det bestemt heraf fremgaar, at Svendene ikke tidligere havde nogen Formand. Det er ogsaa først ved denne Lejlighed, at Svendene anskaffede sig en Lade. Det er forøvrigt morsomt, at Snedkeren, der leverer den, stiler sin Regning, ikke til Sygekassen, men til »det høj­ lovlige Farver Laugs Svenne«. — Den Mahognitræs Lade blev betalt med 8 Rd., og Snedkerdrengen, der bragte den, fik 2 Mk. i Drikkepenge. Som man af de ovennævnte Bestemmelser vil se, var det ikke smaa Opgaver, den stiftede Kasse skulde løse. Man saa Fremtiden tillidsfuldt imøde. Hvad man fik at raade over, var dog ikke store Sager. 15 Farvere og 2 Farverenker skjænkede hver 2 Rd.; og 24 Svende skulde hver betale 4 Rd. i Indskud, men een erlagde kun 2 Rd., saaledes at hele Indtægten i 1792 blev 128 Rd. Men efterhaanden voxede den dog, Farverne gav 2 Rd. hver ogsaa i Aarene 1793, 94 og 95, og i disse Aar synes der i Alt kun at have været to Syge, der tilsammen krævede en Udgift af 15 Rd. I Januar 1795 ejede Kas­ sen 304 Rd., og Pengene synes strax at være anbragte i Obligationer. Det var imidlertid et absolut daarligt Tegn, at Svendenes Kvartalspenge hurtigt tog af. I 1794 ind­ betalte de saaledes Aaret rundt i Alt kun 36 Rd. 12 Sk., hvilket viser en Nedgang til 18 Medlemmer. Og herved blev det ikke. I Januar 1801 betaltes der kun Kvartals­ penge af 10, et Tal, der i Januar 1810 synker til 5, for i 1812 igjen at stige til 11, men saa højt holdt det sig kun kort. I Januar 1820 er det igjen nede paa 5, ja fra 1827 er der kun 2 Medlemmer i Kassen, og da det ene af dem i Foraaret 1830 etablerer sig som Farver, er Farversvend Christian Hetting Kassens eneste Medlem, hvad der. fører til en ejendommelig Krise. Hetting syntes ikke om at være ene Medlem. Han holdt nemlig af Kassen og vilde nødig, at den, hvis han

blev syg, skulde falde i urigtige Hænder. Han formaaede derfor to andre Svende til at indtræde, men det er meget betegnende, at han kun opnaaede at faa dem ind ved selv at betale Indskudet for dem. Det var i Juli Kvartal 1830. Nu talte Kassen altsaa 3 Medlemmer; men ikke længe efter begyndte den ene af de nye Deltagere at tale om, at de maatte være berettigede til at hæve Kassen og dele dens Indhold. Herimod protesterede Hetting, der skildres som en religiøs, noget pietistisk anlagt, godgjø- rende Mand. Men da den anden vedblev Sit og endog to Overretsprokuratorer, der raadspurgtes, mente, at en Deling var lovlig, gik Hetting med til det; og da han, naar han een Gang havde faaet en Mening, var en paa- staaelig Mand, forsvarede han nu Beslutningen overfor sin Principal, Farver C. P. W. Holst, der stærkt bebrej­ dede ham Sagen. Dennes Indsigelse hjalp derfor ikke, og den 21. Februar 1831 skete Delingen. Kassens For­ mue fandtes at være noget over 1800 Rd., der efter Til­ førselen i Protokollen deltes i tre lige Dele mellem de tre Medlemmer. Men Sagen var ikke endt dermed. Farver Holst fik 7 tidligere Interessenter til strax efter, i Marts s. A., at indsende en Klage til Kancelliet, der saa beordrede Ak­ tion imod de 3 Kassedelere. Og Sagens Udfald kunde ikke være tvivlsom. Det maa nemlig oplyses, at den ovenfor nævnte i flere Retninger uklart affattede Konven­ tion ikke var Selskabets Grundlov. Under 24. Marts 1795 var der bleven vedtaget en ny Fundats, som under 29. April 1796 var bleven kongelig konfirmeret, og i denne, der med Hensyn til hvem der kunde blive Medlem, lige­ som med Hensyn til Kontingentets og Understøttelsernes Størrelse holdt sig til den gamle Konvention, var der Bestemmelser, der talte mod en vilkaarlig Deling. I § 2 bestemmes saaledes, at hvad »de Herrer Farvere« yde til Kassen, »skal stedse oplægges til en Grundfond«, som kun i Nødstilfælde maa angribes, og § 6 begynder saa-

ledes: »Ingen denne Kasses Indtægter eller Beholdninger maa bruges til noget andet Brug end som foranført, under hvad mulig Paastand end være maa, men bliver en bestandig Syge- og Begravelseskasse for de interesse­ rede Farver-Svende«, o. s. v. * 1 Den 17 Maj 1831 blev der holdt Forhør over Het- ting, der her som tidligere i Kassen væsentlig kom til at staa ene. Af hans to Kolleger havde den ene faaet Kon­ dition i Faaborg, og den anden laa paa Hospitalet for et Benbrud. Af Undersøgelserne fremgik det imidlertid, at Hetting havde handlet fuldstændig aabent i Tillid til sin Ret, ja at et væsentligt Motiv for ham muligvis havde været at skaffe de to unge Svende, der vare trængende, Midler til at komme frem. Da han derfor i et Møde den 9. Juli s. A. i Kjøbenhavns Forligelseskommission lovede at erstatte Kassen de Obligationer, som ikke vare komne tilstede under Sagen — de unge Svende havde strax solgt nogle — hævedes Sagen. Pengene indbetaltes til Magi­ straten, men da det fandtes uhensigtsmæssigt at lade Kassen arbejde videre under den gamle Fundats, ud­ arbejdedes en ny, der den 12. Oktober 1833 underskreves 1 Det er mærkeligt at se, hvilken stor Kapital Fundatsen anser 1000 Rdl. for. Sygepengene 9 Mrk. ugentlig ydes efter § 4 kun i indtil 12 Uger, men „naar Kassens Fond er 1000 Rdl., bør der ej sættes nogen vis eller bestemt Tid for den syges Pleje, men vedvarer, til han er bleven frisk," og efter § 5 skal Be­ gravelseshjælpen, 20 Rdl., naar Kassen ejer over 1000 Rdl., stige med 1 Rdl. for hver 100 Rdl., Kassen ejer over de 1000 Rdl. Det skal her endnu mærkes, at Fundatsen i sin § 1 udtaler, at de Farvere, der yde Bidrag til Kassen, ikke derved faa Ret til at faa Understøttelse af den, „ligesom de og ere udeluk­ kede fra al endog den ringeste Kassens Bestyrelse, den af Dhrr. Farvere undtagen, som samtlige Interessenter maatte finde for godt, at vælge til Med-Direktør.“ Her er altsaa ikke, som i Konventionen Tale om nogen „Formand for Farverne." Bestemmelsen om en Farver som Direktør blev forøvrigt slet ikke gjennemført.

af 8 Svende og derpaa blev kongelig konfirmeret den 3 December s. A. Selvfølgelig blev der i disse Bestemmelser truffet Omsorg for, at en Deling ikke paany kunde foretages. I § 8 hedder det, at Kassens Fond »stedse skal blive udeleligt, saaledes at det ikke under nogetsomhelst Paa- skud eller i noget Tilfælde, af hvad Navn nævnes kan, maa ophæves, men skal stedse blive sin oprindelige Be­ stemmelse tro at forsørge den syge og fattige Svend.« Kassens Effekter skulde paategnes, at de tilhørte den, og noteres paa dens Navn, »hvorefter de af Kjøbenhavns Magistrat bør gives Paategning om, at de ej uden sam­ mes Tilladelse maa afhændes, pantsættes eller kvitteres.« Ved hvert Kvartalsmøde skulde en af Stadens Raadmænd være tilstede og alle Interessenterne skulde tilsiges »af den yngste Interessent«, ikke at tale om, at det nu som den første Bestemmelse i den nye Fundats sloges fast, at Kassen skulde bestyres af en »Farver« som den ene Direktør og en »Svend« som den anden Direktør. Herefter mødte den ovennævnte Farver Molst og Farversvend Johannes Beck den 13. Juni 1834 paa Kjø­ benhavns Raadhus og modtog her 8 Obligationer paa til­ sammen 1800 Rdl. samt 64 Rdl. rede Sølv og 11 Rdl. 58 Sk. i Sedler og Tegn foruden Kassens Arkiv, og den II Avgust s. A. holdt den fornyede Kasse sit første Møde. Den talte da 9 Interessenter. Men hvem var det nu, der sluttede sig om Syge­ kassen? I et af de optagne Forhør oplyser Hetting, at da han i 1801 blev Farversvend, blev han af sin Mester, Farver Eller, tilholdt til at gaa ind i Kassen, men da han nogen Tid efter fik Arbejde paa en Kattun- fabrik, udtraadte han, indtil han i 1811 paany blev Med

lem. Der synes herefter i Forholdet til Kassen at gjøre sig en Forskjel gjældende mellem Fabrikfarvere og de andre Farvere, der med et populært Udtryk kaldtes Bondefarvere, og at det var de Sidste, der støttede den. Listen over de 17 Farvere, der i 1792 hver betalte 2 Rdl. til den, synes dog at kunne tale herimod. De 17 Navne ere: Mdm. Bentley, L. Biørn, C. P. Buchsmann, C. Eller, H. W. Eller, N. Grønberg, L. Holmblad, Holst, N. Lind- berg, Møller, Mdm. Møller, Nitsche, J. Qvist, S. Qvist, N. Schov, P. Staal og G. Ørslev. Og afgjort er det, at der herimellem er i alt Fald en Fabrikfarver, nemlig Holmblad. Men i Kassens Protokol hedder det allerede under 31. Januar 1791 »Farver Holmblad udgaaet og ikke betalt«, og i Overensstemmelse hermed staar som et absolut sejrrigt Vidnesbyrd den Interesse, som Farver C. P. W. Holst viste Kassen, og han var afgjort »Bonde­ farver«. Bondefarverne holdt til ved Stadens Porte, og navn­ lig synes Vesterport i saa Henseende at have haft Be­ tydning. Farvergade vedblev langt ned i Tiden at være et Hjem for Farvere; 1795 forbødes det Farverne i Fre- deriksberggade at lade deres Varer hænge saa vidt ud over Gaden eller saa lavt, som det hidtil havde været Tilfældet, og hvad Vestergade angaar, da boede her i Slutningen af forrige Aarhundrede den Farverenke, Ma­ dam Møller, hos hvem Øhlenschlæger en Tid var til Huse, og hos hvem han bl. a. traf de senere saa berømte Brødre Ørsted. Efter Øhlenschlægers Skildring kom Bønderne i Flok­ ketal til hende og lod deres Vadmel farve blaat, grønt, høj rødt og violet. Bønderkonernes og Pigernes Forklæ­ der trykkede hun paa mørk Grund fulde af hvide Blom­ ster. Hendes Svende spiste ved hendes Bord, og Øhlen­ schlæger studsede i Begyndelsen ved at se dem sidde der med mørkeblaa Hænder, hvad han særlig bemærkede

hos en Svend, der saa meget blød og vemodig ud og altid læste meget længe til- og frabords med foldede Hænder. Mestersvenden, der »var en ægte Troels i Barselstuen eller Henrik i Kandestøberen, paa det nær at han ikke var vittig«, vilde gjærne spase med Madamen og kalde hende »Moer« paa gammel Vis og »I«, men det kunde hun ikke lide, navnlig ikke naar der var Frem­ mede tilstede, og det synes der oftere at have været. Mdm. Møller var; efter Øhlenschlæger, en rig Kone, men desuagtet var hun altid klædt i hjemmegjort Hvergarn, og hun gik helt op i sit Farveri. Hun blev stødt, naar den vemodige Farversvend, der var en Slægtning af Pro­ fessor Riisbrigh, blev drillet med, at han var bleven Farver, fordi han ikke havde Hoved til at studere. Mdm. Møller, der agtede sit Hverv ikke blot som Haandværk, men ogsaa som Kunst, bemærkede da, at der ogsaa hørte Hoved til at være Farver. — Det var denne For­ retning, som Farver C. P. W. Holst senere overtog. Trods Mdm. Møllers store Virksomhed og høje Tan­ ker om Farvekunsten, stod denne dog næppe synderligt højt hertillands. 1815 hedder det, at vi langt fra her kunne farve Bomuldsgarn med alle de Nuancer som i England, Preussen, Sachsen o. fl. Lande, og i Begyndelsen af Trediverne lyder Dommen saaledes: Farverierne her i Landet drives især i mindre Værksteder og beskjæftige sig udenfor Kjøbenhavn næsten udelukkende med Farv­ ning af Husflidsfrembringelser; de større Klædefabriker have deres egne Farverier, medens Farvningen af Bom­ uldsgarn udføres i særskilte Farverier, hvoraf enkelte fortrinsvis kun beskæftige sig med visse Farver og saa­ ledes opnaa en større Øvelse i disses Behandling. Men Dommen bliver endnu strengere 1843. Farver N. Chr. Lind skriver i det nævnte Aar til Fabrikdirektør Rawert : »Vor Kunst er i Forfald, og det eneste Middel til at op­ hjælpe den, er vistnok en Examens Indretning«. Det er betegnende, at en jysk Husmoders Maade at

farve Uld sort 1816 bliver aftrykt med Kommentarer i et kjøbenhavnsk Tidsskrift. Herimod er det er Skridt frem, naar en kjøbenhavnsk Farver Carl Schleisner i 1826 udgiver en »Anvisning til at blege og farve Uld, Uldgarn og deraf forarbejdede Tøjer med de nu bruge­ ligste Kulører«; Skriftet bekostedes af Landhusholdnings- Selskabet. Men først da den polytekniske Læreanstalt i 1829 blev stiftet og dens Laboratorium kom i Gang, fik de Farvere, som ønskede grundig Oplysning om deres »Kunst«, et Sted, hvor de for Alvor kunde oplyses, og det er af virkelig Interesse at høre de ældste nulevende Farvere fortælle om en ikke ringe Vexelvirkning mellem Farverivirksomheden og Professorerne Ørsted, Zeise, Forchhammer og Scharling. Der vaagnede efterhaanden en Bevidsthed om, at vi stod tilbage her i Landet, og anførte af den ovenfor nævnte Farver N. Chr. Lind ind­ gave da 27 kjøbenhavnske Farvere under 4. Maj 1843 et Andragende til Kommercekollegiet om, at der ved den polytekniske Læreanstalt maatte blive ordnet en teoretisk Farverexamen, som enhver, der vilde være Farver, skulde underkaste sig. De 27’s Navne vare: D. S. Adler, H. P. Andersen, F. Bastnip, J. C. Christensen, G. L. Fogli, H. H. J. Galle, B. Goldschmidt, H. N. E. Grundtvig, J. F. Grundtvig, F. F. Giillich, Ff. Hansen, J. Hansen, C. F. Holmblad, C. P. W. Holst, J. C. Lercke, K. Lind, N. Chr. Lind, B. H. Lorentzen, C. Ostenfeldt, C. Pfeiffer, J. H. Ruben, N. Ryslånder, C. Schlegel, C. Schleisner, Georg Schleisner, F. A. Weber og P. Weinreich. Sagen var, i alt Fald delvis, anbefalet af den poly­ tekniske Læreanstalt og Industriforeningen. Men desuagtet blev den ikke til Noget. Kommerce-Kollegiet gjorde gjæl- dende, at Farvning kun var en enkelt Proces i Textilindu- strien, og at vore Farverier vare smaa, fordi vi mang­ lede fabrikmæssige Spinderier og Væverier. »Disse fin­ des i Indlandet endnu kun for uldne Varer og derfor ser man ogsaa de Farverier, som staa i Forbindelse med

Landets faa større Klædefabrikker, at have naaet en langt større Udvikling end alle de andre«. Og disse andres Beskjæftigelse »bestaar kun i at farve mindre, uensartede Partier af forskjellige Varer og for en stor Del i at om­ farve brugte Tøjer. At fordre af Bestyrerne af saadanne Anlæg som Betingelse for Tilladelse til at udøve deres Profession, at de skulde besidde mange teoretiske Kund­ skaber, vilde være at opstille Fordringer, som ej staa i Forhold til deres Industris og sandsynlige Erhvervs Stør­ relse«. Fik Landet en virkelig Textilindustri, mente Kollegiet, vilde vore Farverier af sig selv hæve sig. Det henstillede derfor at lade Sagen gaa sin naturlige Gang, og hertil sluttede Kancelliet sig. Farverne fik ikke den ønskede Examen, der vilde have givet deres Virksomhed et bestemt Præg, hvad den hidtil fuldstændig havde manglet. 1812 skriver Kancel­ liet, at Privilegier til Farveriers Drift »som en Gren af Fabrikindustrien« herefter skal udfærdiges gjennem Kom- merce-Kollegiet, men 1833 bestemmer det samme Kan­ celli, at da Farverne ere Professionister og ikke Fabri­ kanter, kan der ikke paalægges dem nogen Pligt til at føre Handelsbøger. Og paa lignende Maade findes der modsigende Bestemmelser om Farvernes Handelsret. De vare ikke helt Fabrikanter, men heller ikke helt Profes­ sionister, i ingen Henseende holdtes de kort sagt sam­ men ved noget bestemt Baand. Enhver maatte nærmest lade og gjøre, som han selv vilde. Og hertil kom saa yderligere den ovenfor nævnte Forskjel mellem Fabrik­ farvere og Bondefarvere, en Forskjel, der vel delvis fal­ der sammen med Tyskernes Skjelnen mellem Schonfar- berei og Schwartzfårberei. Det første var den frie Kunst, det sidste det professionelle Lav — ganske som hos os paa den Tid de frie Kunstdrejere stod overfor de lavs- bundne Trædrejere. Og det synes endelig, som om Schwartzfarbernes Lavsvæsen har været endog godt kjendt imellem en god Del af de danske Farvere, hvad der selv

følgelig ikke fremmede Sammenholdet i Faget i det Hele. Farverne som saadanne dannede jo intet Lav I alle disse Forhold ligger der muligvis en Forkla­ ring af, at den fornyede Sygekasse heller ikke efter 1834 strax slog an. Da Kassen i 1834 paany begyndte sin Virksomhed, var den ved Siden af en Syge- og Begravelseskasse og- saa en Pensionskasse. Naar dens Fond havde naaet 2000 Rd., antoges det i den nye Fundats, »at den kunde afholde Noget til trængende Interessenters Understøttelse«, og den bestemte da, at for hver 2000 Rd., Kassen kom til at eje, skulde den have Ret til at udrede en Pension paa højst 40 Rd. aarlig til en trængende Svend, der var fyldt 50 Aar og i mindst 8 Aar havde bidraget til Kas­ sen. Og den nye Fundats bestemte ogsaa, at naar et Medlem fik Kondition i Provinserne, kunde han dog be­ vare sin Medlemsret, Alt vistnok Forsøg paa at knytte1 1 Mellem en stor Del af Svendene gik Alt paa tysk Lavsmaner, og at dette blev ved langt ned i Tiden, kan ses af følgende Gesellen-Schein, der 1856 er udfærdiget paa et Stykke lO-Sk.’s Stempelpapir: „Nach dem N. N. gebiirtig aus Kopenhagen in Danemark gemass seines Lehrbriefs vom 1. May 1854 die Filrberprofession gehorig erlernt und daselbst gerechtlicli (?) frei gesprochen worden ist, so liaben w ir' auf Grund dessen es iibernommen ihn zu unterweisen und in misere lObliche Bruderschaft alz ziinftig aufgenommen in allen Handwerclis- gebreuchen rigtig zu unterwiesen(l). Wir erzuchen daher jede lobliche Bruderschaft den vorgenanten N. N. zu seinen Vort- kommen behiilflich zu sein, welches wir in ahnlichen Vallen zu erwiederen bereit sind Dieses beicheinichen wir mit mise­ rer Nahmensunterschrift. Kopenhagen d. 27 Januar 1856.“ Og nu følger et Segl samt 6 underskrevne Navne, efter hvilke der henholdsvis staar: aus Bunslau in Schlesien, aus Kopenhagen, aus Schleswig, aus Sonderburg, aus Crailsheim (?) og aus Rendsburg.

Svendene fastere til den, men Forsøget slog længe ikke igjennem. De 9 Svende, hvormed den begyndte i 1834, steg vel lidt efter lidt til 16 i 1841; men 1845 sank Tallet igjen til 12, i 1847 til 9, i 1853 til 7 og i 1855 til 5, men nu steg det for ikke senere at dale. I 1857 var det 9, i 1865 11, i 1869 14, i 1873 17, i 1880 20, i 1882 25, i 1887 26, i 1888 30, i 1889 32, i 1891 36 og nu er det 41. Efterhaanden har Kassen da ogsaa faaet et indre Liv, hvad tidligere var helt ukjendt. Der afholdes ikke alene ordinære Kvartalsmøder, men extraordinære Gene­ ralforsamlinger. Medlemmerne komme med Forslag, der foranledige Forhandling. I 1866 foresloges og vedtoges det saaledes, at naar en Svend havde været mindst 2 Aar i Kassen, kunde han faa Begravelseshjælp (50 Kr.) ogsaa ved sin Hustrus Død, 1872 vedtoges det, at Kas­ sen skulde have en fast Læge, og at han ogsaa skulde tilse Medlemmernes Hustruer og ukonfirmerede Børn, hvem Kassen desuden skulde yde fri Medicin o. s. v. Og Alt, hvad der saaledes efterhaanden vedtoges, er nu op­ taget i Kassens under 5. September 1888 konfirmerede nye Love. Efter disse Love faa Medlemmerne imod Erlæggelsen af et Indskud, der er noget forskjelligt efter Vedkommen­ des Alder, og et aarligt Kontingent paå 8 Kr. i Tilfælde af Sygdom 8 Kr. om Ugen samt fri Læge og Medicin i et halvt Aar, og indtil 10 Kr. aarlig til Bandager og sær­ lige Kure, ikke at tale om fri Hospitalskur og Pleje for Kone og ukonfirmerede Børn; i Begravelseshjælp ydes dernæst 100 Kr., naar et Medlem eller hans Hustru af- gaar ved Døden, og endelig kan der ved indtrædende Svagelighed ydes Medlemmerne en aarlig Pension paa 100 Kr. Det er ikke ringe Fordele, der herved stilles i Udsigt for et moderat Kontingent, der sikkert ogsaa maa forhøjes, hvis de samme Fordele skulle vedblive under et voxende Medlemsantal. Men det ser jo ret velhavende

ud, naar de nye Loves § 4 bestemmer, at det først er, naar Kapitalen er formindsket til 16,000 Kr., at der bliver Tale om at nedsætte Ydelserne. Kassens Formue er i Tidens Løb jævnt stegen. Den ejede: — 75 Rd. 58 Sk. 1,875 Rd. 58 Sk. 27. Dcb. 1855: 4,700 Rd. 97 Rd. 27 Sk. 39 Rd. 741/ -Sk. 4,837 Rd. 51 2Sk. 10. Juli 1872: 6,600 Rd. 747 Rd. 89 Sk. 82 Rd. 77 Sk. 7,430 Rd. 70 Sk. 19. Apr. 1887: 20,050 Kr. 459 Kr. 36 0. 236 Kr. 57 0 . 20,745 Kr. 93 0 . De Tidspunkter, der her ere valgte, er Kassens For­ nyelse i 1834 samt de derefter indtrædende Førstedirek- .tør-Skifter, Kassen har nemlig siden 1834 haft følgende Direktører: Første Direktør. (Farver.) Anden Direktør. (Farversvend.) 1834—1856: Johannes Beck, Med Hensyn til 1ste Direktør skal her endnu bemær­ kes, at det ikke som tidligere er nok, at han er Farver; i 1879 vedtoges det, at han foruden at have Borgerskab som Farver skal have arbejdet som Lærling og Svend. Det er det tidligere nævnte lavsvenlige Element, som viser sig her ligesom ogsaa i den Bestemmelse i de nye Love, at det kun er de her i Byen arbejdende, med Lærebrev 1 forsynede Farversvende, der kunne blive Medlemmer. 1 Hvis der før dette Lærebrevs Udstedelse finder nogen Prøve Sted, er den aldeles privat og staar ikke i Forbindelse med de i Næringslovens §27 nævnte officielle Svendeprøvekommissioner. Farverne nævnes end ikke i de under 3. Oktober 1884 af Inden­ rigsministeriet bekjendtgjorte Svendeprøve-Regulativer. I Obligat. 1Sparekasse. Kontant. I Alt. 13. Juni 1834: 1,800 Rd. 1834—1855: C. P. W. Fiolst. 1855—1872: P. Weinreich. 1872—1887: B. Goldschmidt. Fra 1887: A. Nordholm. 1856—1873: F. K. Worck. 1873—1879: Chr. Kobler. 1879—1887: C. Hirsch. 1887—1892: L. C. Petersen. Fra 1892: R. C. Hansen.

Forøvrigt maa man ikke tro, at de nyere Arbejder­ bevægelser fuldstændig have staaet Kassen fjærnt'. Der har været Ønsker om, at Kassens Midler ogsaa paa anden Maade kunde være til Medlemmernes Disposition, og at man i alt Fald frit vil kunne ind- og afsætte sine Direk­ tører, fretngaar deraf, at det i 1879 blev vedtaget, at skulde der blandt Kassens Medlemmer opstaa Misfor­ nøjelse med eller Mistillid til nogen af Direktørerne, »kan den vedkommende Direktør ifølge fremkommet Forslag udstemmes, naar Udstemmelsen sker paa en ordinær eller extraordinær Generalforsamling«, dog skal mindst 1 2/3 af Medlemmerne stemme for Afgangen. Det kunde synes, at det naaede Resultat, et Antal af lidt over 40 Medlemmer, ikke var synderligt stort. Og forunderligt er det, at ikke alle Kjøbenhavns Farversvende staa som Medlemmer. Men Resultatet er dog heller ikke saa helt ubetydeligt, ti af Farvere er der i Kjøbenhavn, som forøvrigt i hele Danmark, ikke overvættes mange. Efter Folketællingerne fra 1855 til 1880 er Antallet: Kjøbenhavn De øvr.Kjøbst. Landet IAlt Hoved- Med- Hoved- Med- Hoved- Med- Hoved- Med­ pers. hjælp. pers. hjælp. pers. hjælp. pers. hjælp. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. Md. Kv. 1855 . . 3 2 „ 51 „ 271 9 375 2 50 4 50 „ 353 13 476 2 1860 .. 283 61 „ 268 4 327 3 66 „ 35 „ 362 7 423 3 1870.. 36 20 55 „ 256 9 334 9 116 5 78 1 408 34 447 16 1880 .. 203 79 4 233 6 223 11 138 3 70 „ 391 12 372 15 Det ved Farveri som Hovedpersoner og Medhjælpere beskjæftigede Antal Personer var i 1855 i Alt 844 men 1 Af Love for Farveriarbejder-Foreninger kunne følgende mær­ kes: „Love for Farverforeningen af 1. Marts 1881“, „Love for Farvernes selskabelige Forening" (1882), „Love tor Farveri­ arbejderforeningen" (1884), „Love for Skindfarvernes Fagfor­ ening, stiftet den 15 November 1884".

i 1880 kun 790. Der er altsaa en absolut Nedgang, men saiutidig er der en Opgang i Hovedpersonernes Antal, hvilket altsaa vil sige, at Farverierne gjennemsnitlig blive mindre. Dette er Tilfældet i Kjøbstæderne udenfor Kjø- benhavn, og Landet bidrager ogsaa, endog væsentligt, til Bevægelsen. Allerede noget før 1848 begyndte de daværende Regeringskollegier ikke at være saa nøjeseende med Far­ veriers Anlæggelse paa Landet, og senere har denne Ud­ vikling taget Fart. Men den paagjældende Landfarver har som Regel staaet alene ved sit Farverkar. Der var ikke nok at bestille for ham og en Medhjælper. Og efter 1880 har der maaske endog ikke alle Steder været Noget at bestille for den enligt arbejdende Farver. Tallene fra Folketællingen i 1890 vilde muligvis give ejendommelige Oplysninger. Bøndernes Husflid i Henseende til Spin- ding og Vævning er væsentlig aftagen, og saa have i den sidste Tid Anilin-Pakfarverne holdt deres Indtog og i høj Grad lettet Arbejdet for de Landboere, der endnu ønsker at farve hjemme. Men hvorledes dette end forholder sig, er det sikkert, at Forholdene i Kjøbenhavn have udviklet sig helt for- skjelligt herfra. Her er Hovedpersonernes Antal dalet, men Medhjælpernes Antal steget. Der er her med andre Ord en lille storindustriel Strømning, og et talende Ex- empel i saa Henseende er GoldschmicLt & Nordholms Farverier, som her kort skal nævnes, da den ene af Forretningens Principaler særlig er knyttet til Farver­ svendenes Sygekasse ligesom dens tidligere mangeaarige Indehaver Grosserer B. Goldschmidt. Et af Isak Gold- schmidt 1801 etableret ubetydeligt Kattuntrykkeri blev i 1812 til et Bomuldsfarveri, som i 1842 gik over til Søn­ nen B. Goldschmidt, under hvem det voxede anseeligt. Og denne Væxt er vedoleven under de Herrer Johan Guildal og Nordholm, der i 1880 overtog Virksomheden, i hvilken der nu sysselsættes ikke mindre end 115 Per­ soner (Farversvende, Farveriarbejdere, Kvinder, m. fl.).

Hvor forskjellig Bevægelsen herefter end er i og udenfor Kjøbenhavn, er det givet, at der er vaagnet en Sammenslutningstrang, som tidligere ikke var kjendt. I samme Aar som de kjøbenhavnske Farvere søgte om Indførelsen af en Examen (d. e. 1843), sluttede de sig sammen i en endnu virkende »Understøttelsesforening for Farverne i Kjøbenhavn og deres Enker«, en lignende For­ ening er senere stiftet af Farvere udenfor Kjøbenhavn, og endelig have alle Landets Farvere i 1888 forenet sig i Dansk Farverforening, hvis Formaal efter dens Love er: at styrke Sammenholdet og fremhjælpe Dygtigheden blandt Farverne, at søge Lærlingeforholdet ordnet, at virke hen til Oprettelsen af en Fagskole og at holde Medlemmerne saa vidt muligt å jour med de nyeste og bedste Frem­ skridt paa Farveriets og Vaskeriets Omraade. Foreningen tæller 104 Medlemmer og udgiver ved sin Formand, Farver A. Nordholm, en nu paa 3dje Aar udkommende Dansk Farvertidende. Der er her et ejendommeligt Forhold, som det vel er værd at lægge Mærke til, og som man maatte ønske fandt Sted flere Steder. Det er i dette Fag den Samme, som staar i Spidsen for baade Arbejdsgiverne og Arbej­ derne. Og at der trods Tidsforholdene godt overfor de Sidste kan udvikle sig Andet og Mere end et tørt For­ retningsforhold, saas da B. Goldschmidt i 1887 paa Grund af sin høje Alder ønskede at træde tilbage som Sygekas­ sens første Direktør. Man vilde nødigt slippe ham. Og da han den 2. Oktober 1890 fyldte 80 Aar, glemte Kassen ikke at lykønske ham. Som et Træk blandt flere, der vandt ham Arbejdernes Hjærter, kan det erindres, at da det i 1883 var 50 Aar siden, at Kassens fornyede Love vare bievne kongelig konfirmerede, og der i den Anled­ ning taltes om Jubilæum og Jubilæumsgilde, samlede han alle Medlemmerne med flere Indbudte den 3dje December

1883 til en munter Fest ikke paa Kassens men paa sin egen Bekostning. Og nok saa højt taler dernæst den af ham for Farversvende og Farveriarbejdere i Ryesgade opførte Stiftelse. I den nu rejste Bygning er der 19 Lej­ ligheder, men der vil komme endnu en Bygning, hvorved Friboligernes Antal vil voxe til 35, og Renten af en der­ til bestemt Kapital vil blive anvendt til Gavn for Stiftel­ sens Trængende. De kjøbenhaviiske Farversvendes Sygekasse begyndte under saare beskedne Forhold og havde i lang Tid kun en meget ringe Virksomhed. Men disse Forhold have nu heldigt forandret sig, og det ikke mindst paa Grund af Fortidens sindige Udvikling. Medens Kassen i 1891 ved Indskud og Kontingent havde en Indtægt af 304 Kr., var Indtægtsposten Rente af Formue over dobbelt saa stor eller noget over 750 Kr. Men derfor kunde den og- saa i samme Aar udbetale: i Sygehjælp c. 440 Kr., for Medicin c. 230 Kr., i Begravelseshjælp 100 Kr. og i Understøttelse 72 Kr. Der er ingen Tvivl om, at Kassen, navnlig i de senere Aar, har virket til Glæde og Velsig­ nelse paa endog mange Steder. Efter det sidst afsluttede Aarsregnskab ejede Kassen 1. Januar 1891 20,450 Kr. i Værdipapirer, 823 Kr. 38 Øre i Sparekassen og 257 Kr. 81 Øre kontant eller i det Hele: 21,531 Kr. 19 Øre. »Det er en ond Uld, som ej vil lade sig farve«, er et gammelt Ordsprog, som i Kassens første Tid godt kunde være anvendt paa Fagets Svende, der sejgt holdt sig til­ bage. Men »Ulden« er nu bleven farvet, og forhaabent- lig med en fuldt ud ægte Farve. I ethvert Tilfælde maa det siges, at Sygekassens Udvikling har været i endog god Overensstemmelse med et andet gammelt Ordsprog: »Det, som skal holde Farven, skal tidt dyppes!«

HUNDREDOGFEMOGTYVEAARS JUBILÆET DEN 29. J ANUAR 1917

VI LHELM MEYER

JØBENHAVNS FARVERSVENDES SYGE-, B e GRAVELSES- og U n d e r s t ø t t e l s e s k a s s e er utvivlsom en af de ældste og ejendommeligste Foreninger her i Lan­ det. — Gammel er Foreningen: den 29. Januar 1917 fejrer den Hundredogfemogtyveaarsdagen for sin Stiftelse. Og ejendommelig er den. Ikke mindst derved at dens Formand, dens »Første-Direktør« eller, som det tidligere hed, »Ober- Direktør» skal være en Mester — indtil 1905 var det endda ikke nok, at han havde Borgerskab som Farver, men han skulde dertil have arbejdet som Svend og Lær­ ling. — Den Respekt for den faglige Uddannelse, som har faaet Udtryk i sidstnævnte Bestemmelser, er i nogen Grad vor Tid fremmed. Det er her ikke Egenskaben som Arbejdsgiver, der er lagt Vægt paa, men den større Kyndighed i Faget, som Farveren, der har tilendebragt baade Svende- og Lærlingetid, maa antages at have er­ hvervet. En saadan Hævdelse af Haandværket som Stand viser tilbage til Forholdene paa det Tidspunkt, da Kassen blev stiftet — ja, endnu længere tilbage, eftersom For­ holdene i de sidste Decennier af det attende Aarhundrede

allerede var noget forrykket. Ogsaa den Blanding af filantropisk Interesse og selvskreven Myndighed, som Farversvendenes Konvention forudsætter hos Mestrene, hører Lavstiden til. I Svendelavenes Statutter bestemmes- det regelmæssig, at en eller flere af Mestrene skal føre Forsædet under Lavsforsamlingerne. I Malmø Bødker­ svendes Artikler fra 1503 hedder det saaledes: item skwlle wi haffwe too aff de gamlæ bøkære till wore allermend, som skwlle forware wor bøsse. Da Foreningens Traditioner saaledes viser tilbage til længst forsvundne Tiders Tilstande, vil det som en Intro­ duktion til Hundredogfemogtyveaarsfesten kunne have sin Interesse lidt nærmere at dvæle ved Haandværker- svendenes Forhold i hine Tider. En Fremstilling af disse Forhold skal her forsøges i hastige og korte Rids. Det kan da maaske være, at Kassens Traditioner ved saaledes at blive »dyppet« i Historiens Kar lettere vil kunne be­ vare deres særegne Farve. Saalænge Titlen som Mester endnu ikke havde nogen politisk Betydning, men kun var Udtryk for særlig Dyg­ tighed i vedkommende Fag, kunde der ikke mellem Mestre og Svende blive Tale om et egentlig retligt Forhold med bestemte Beføjelser og bestemte Pligter. Først da Navnet bliver Udtryk for en socialpolitisk Realitet, derved at der indrømmes den særlig uddannede Haandværker visse Fortrinsrettigheder indenfor Samfundet, opstaar de Skille­ linier, som betinger Haandværkersammenslutningernes Op­ komst og Udvikling, hele den mærkelige Kultur, som Lavs­ væsnet betegner. — Naar det indenfor de større Byer lykkedes de bedst uddannede Haandværkere at skaffe sig saadanne Særrettigheder, skyldes det sikkert oprindelig Regeringsmyndighedernes Interesse i at sikre sig rolige Tilstande nedadtil. Saalænge det stod enhver frit for at slaa sig ned snart her og snart dér og gøre sig sine for

skellige Færdigheder indbringende, opstod der let nrolige og anarkiske Tilstande, som det maatte være Myndig­ hederne magtpaaliggende at modarbejde. Det bosiddende og ordnede Borgerskab, der skyldte Statsmagten sine Fortrinsrettigheder, kunde ventes at blive denne en god Støtte overfor de underste Lags Uberegnelighed. Ogsaa den Omstændighed spillede her som i saa mange andre Forhold ind, at Korporationerne frembød et nyt Skatte­ objekt, idet man kunde gøre Privilegiernes Meddelelse afhængig af visse Ydelsers Erlæggelse. En af de væsentligste Begunstigelser, der tilflød de organiserede Mestre, var Eneretten til at drive vedkom­ mende Næring. Den, der ikke var Medlem af et privili- geret Lav, maatte ikke for egen Regning holde Værksted eller Arbejdsplads, men var henvist til at søge sit Brød i et Lavsmedlems Tjeneste. Var denne Omstændighed nu end i høj Grad til Skade for dem, der stod udenfor Mesterlavet, blev dens skadelige Virkning dog noget af- bødet derved, at Mestrene i deres Værksteder kun maatte beskæftige Svende, som var oplært i vedkommende Fag, eller ganske unge Drenge, som søgte at tilegne sig en saadan Uddannelse. Paa dette gensidige Retsforhold beror da Svendegildernes Opkomst. Mens den ikke ud­ dannede Arbejder, saasnart han havde modtaget sin Løn, var løst fra enhver Forbindelse med sin Arbejdsherres Stand, var den zunftige Svend i visse Maader sin Arbejds­ herres Ligemand og Standsfælle, et Forhold, der gav sig Udtryk i hans Stilling indenfor Mesterens Husstand og hans betroede Hverv under Mesterens Fravær og Syg­ dom samt i visse Æresrettigheder, som tilkom ham. At han havde sit Ophold i Mesterens Hus og maatte rette sig efter Husordenen betegnede under Datidens patriar­ kalske Forhold ingenlunde en ufri Stilling. Her kan f. Eks. mindes om, at Danske Lov i 1—13—16 sidestiller Tyende med Børn og Søskende. Svendens Stilling i Husstan­ den har' været omtrent som en voksen Søns. Betegnende

er det, at adskillige Skraaer bestemmer, at naar en Svend dør, skal Mestrene følge ham til Graven paa samme Maade, som de følger en af deres egne. Scholen we ehme tho graue folgen lick linsem egen broder, sigef Sønderborg Skomageres Skraa fra 1488. Det ligger i Sagens Natur, at Svendegilderne er af senere Oprindelse end Mestrenes Gilder. Til at begynde med har der sikkert været Mangel paa faguddannede Folk i Byerne, navnlig naar et eller andet større Fore­ tagende skulde iværksættes, og Adgangen til at blive selvstændig har da været i tilsvarende Grad let. Efter- haanden som Haandværket udvikledes, og Mestergilderne konsolideredes, navnlig derigennem at det bestemtes, at Gildet kun maatte tælle et begrændset Antal Medlemmer, dannede der sig imidlertid en Klasse af Haandværkere, som var henvist til at arbejde i andre Haandværkeres Tjene­ ste og ikke var fastboende, men søgte hen til de Steder, hvor der af en eller anden Grund var Trang til ekstra­ ordinær Arbejdskraft. Disse Folk hørte vel til Lavet, forsaavidt som Skraaerne indeholdt adskillige Bestem­ melser om deres Virksomhed, men de havde dog ikke almindelige Medlemsrettigheder. Oprindelig har Svende­ gilderne dog næppe alene været dannet som en Modvægt overfor Mestrenes Særinteresser. Nærmere ligger det at søge Oprindelsen til Svendegildernes Statutter i de Be­ stemmelser, som Mestrene havde vedtaget vedrørende de Kvalifikationer, der udkrævedes for at blive Medlem af deres Lav. Saalænge der hertil kun forlangtes faglige og almindelige moralske Egenskaber, laa det nær, at Svend­ ene søgte at gøre deres Lav til en Forskole for Mester­ lavet og at staa i godt Forhold til dette, navnlig ved at vælge en af Mestrene til Præsident under deres Sammen­ komster. Denne Tillidsmand kaldtes ofte Svendenes Fader, i danske Skraaer betegnes han ogsaa som Svend­ enes Oldermand eller som en af »de gamle«. —Svendenes Statutter fremtræder undertiden som vedtaget af Mestre

og Svende i Forening, undertiden ogsaa som fastsat for Svendene af Byøvrigheden i Forbindelse med Mestrene, sjældnere som vedtaget af Svendene paa egen Haand. Forholdet har sikkert været det, at Statutterne — lige­ som Mestergildernes — til at begynde med nærmest har været af privatretlig Natur, men senere har faaet en vis Karakter af offentlig Ret, derved at de er blevet stad­ fæstet af Landets eller Byens Øvrighed. Hvad der særlig karakteriserede Svendegilderne var disses internationale Karakter, der var en Følge af, at Svendene var nødsaget til at vandre fra By til By og Land til Land for at søge Arbejde. Et Fags Svende dannede til en vis Grad ét Samfund overalt, hvor Haand- værkerskikke blev iagttaget — og det vil henimod den nyere Tid praktisk sige i hele det civiliserede Europa. Et Samfund med særlige Anordninger og Sædvaner, en Frimurerorganisation, hvor Kendskaben til visse Tegn og Formularer sikrede sin Mand Støtte og Kammeratskab hos de stedlige Medlemmer af Ordenen. — Haandværk- ernes Vandringer har haft en overordentlig Betydning i hine Tider, da Samkvemmet mellem Europas Riger ellers var stærkt begrænset; de er i Virkeligheden ikke mindre bemærkelsesværdige end noget tidligere de unge Adels­ sønners Valfarter til den berømte Højskole i Paris (Sor- bonne). Naar de vældige aandelige Kræfter, som i Refor­ mationstiden bryder løs, i saa høj Grad er Udtryk for netop Haandværkerstandens Selvbevidsthed og vaagne Intelli­ gens, skyldtes dette, at Haandværkeren i en Tid, hvor Teo­ logi var Indbegrebet af al Videnskab og Videnskab en Ordenes Kunst, ved Rejser rundt om i Europa havde faaet sin Fantasi forlænget og forstærket og vænnet sig til paa egen Haand at forme sine Tanker. Her kan blot mindes om Mænd som Lians Sachs og herhjemmefra den ulykke­ lige Ambrosius Bogbinder. — Haandværkersammenslutningernes første Formaal var vel at tjene de faglige Interesser, men dette Formaal

var ikke det eneste. Det var ikke en blot og bar Tale- maade, naar Medlemmerne af den enkelte Sammenslut­ ning kaldte hinanden Brødre, men Udtryk for en virkelig gensidig Omsorg for hinandens materielle og aandelige Vel. Almindelige er Bestemmelser om, at Brødrene under Sygdom og Nød skal træde hjælpende til. Undertiden gaar man endog saa vidt i sin Omsorg, at det bestem­ mes, at hvis en Broder har mistet sin Ægtefælle, skal der ydes ham Hjælp til at finde en Trøsterinde blandt Byens ærbare Jomfruer eller Enker, helst en Datter eller Enke af Fagets Udøvere. Man kunde øjensynlig i hine Tider med samme Ret tale om Skræder- og Skomager- blod, som man talte om Konge- og Adelsblod. Alminde­ lige er ogsaa i Katolicismens Dage Paabud om at sørge for Sjælemesser over en afdød Broder, ligesom det paa­ hvilede Brødrene paa de store Højtider — og navnlig i Pinsen — at gaa til Alters sammen med deres Husstand, alle iført deres bedste Klæder. — Disse aandelige Pligter var sikkert en Arv fra de ældre Gilder, disse ejendomme­ lige Fostbrødresamfund, der, selv hvor Medlemmerne var Købmænd, havde Karakter af halvvejs gejstlige Ordner. Det er ligeledes Traditioner fra disse ældre Gilder, der bevirker, at adskillige af Haandværkerlavene indvis til Helgener eller Helgeninder eller indledes in nomine patris et jilii et spiritus sancti, i Guds Navn eller paa anden lignende Maade. En ganske interessant Indledning har Odense Skomagersvendes Skraa fra 1405 eller 1406: Det skete saa i forne Tid, at stor Død regerede over al Ver­ den, den man kaldte pestilencia, da frygtede saavel unge som gamle, ti Døden sparer ingen, da frygtede ogsaa Skomagersvendene i Odense for Døden og tænkte da, at de vilde ordne deres Sager saaledes, at om nogen af dem døde, skulde han være vel beskikket, og gik de til Older­ manden og til Stolebrødrene, som da var Forstandere i Odense Skomagerlav, og bad dem, at de vilde gøre vel og unde dem at have et Kompagni, da beraadte de dem