591170740

BILLEDER

FRA

VANLØSE VILLABY

MED TEKST AF

JACOB J

KØBENHAVN C. WINTHER & Co.’s BOGTRYKKERI

Sagfører Jensen (senere kaldet Bøgedal) be­ vægede sig henad den skarpe Skillevej, der danner Grænsen mellem Ret og Uret; lian konsulerede hyppigere sin Straffelov end nogen civil Lov. Han skabte sig Venner mellem dem, der ejede, og sørgede for, at lians Fjender blev derude, hvor der ikke besiddes.

Det Sagfører Bøgedal trængte til, var offent­ lig Anerkendelse. (Palle Rosenkrantz, Markisen af Carabas.) D a Pressens Folk for ca. 4 Aar siden efter Ind­ bydelse deltog i Indvielsen af en Omnibusrute mellem Vanløse og Frederiksberg (Smallegade), udøste Dagbladene og de illustrerede Ugeblade sig i Lovtaler over Vanløsedistriktets Skønhed og lierlighed. Ikke blot pristes al den Blomsterrigdom, Gartnerkvarteret bar til Skue, men ogsaa den landlige Idyl blev be­ skreven i poetiske Vendinger som: „enlig Stork drager hjem over de grønne Marker og tegner sig som en Silhouet paa den blaa HimmeF. Men ak, hvor forandret! Den fornemste Del af Distriktet skulde vel ifølge sin Beliggenhed og sit Navn være „Vanløse Villaby“, der danner en af Jærnbaneallé, Godthaabsvej, Aale- kistevej og Klingseyvej begrænset Firkant. Dette Kvarters Villabebyggelse planlagdes for nu snart 8 Aar siden af et Konsortium, bestaaende af Næringsdrivende i København. Bebyggelsen tog straks Fart, men standsede efter ca. et Aars Forløb. Kon-

sortiet havde forslugt sig i Middelstandens Spare­ skillinger og gav sig til at slaas om Byttet ved Anlæg af 11 — elleve — Processer mellem Konsor­ tiumsmedlemmerne indbyrdes. Alt stagnerede under disse langvarige Processer;

i. Villa, hvori der drives Fabriksvirksomhed. ufuldførte Veje henligge endnu, og andre tremtræde som grønne Agre. Mærkeligt nok blev Konsortiets Medlemmer i den Periode, da Kampen rasede paa det højeste, enige om at skænke en Grund til Opførelse af en Kirke og en Præstegaard. De synes dog ikke at have haft nogen Velsignelse af denne Handling, som muligen ikke er udgaaet af et tilstrækkelig fromt Sindelag. Ikke blot er Villabyens Udvikling fuldstændig stagneret, men Tilstandene forværres fra Dag til Dag.

Kast et Blik paa Billed 1 — en Villa*), som til­ hører selve Konsortiet, og hvori dettes Bormand driver Fabriksvirksomhed — og se Billed II, der viser et Interieur i samme Villas „Havet£. Billederne III og IV ere Interieurer fra Villabyens Hjærte, og Billed V viser

IT. Interiør fra Fabrik-Villaens „Have“. i Forgrunden en stinkende Kloakgrøft, der ligger i kun faa Alens Afstand fra beboede Bygninger, medens i Baggrunden Præstegaarden (Kirken venter paa Grund af manglende Midler paa sin Opførelse) dukker op *) Tilblivelsen af denne Villa, hvis Opførelse ikke er paabegyndt umiddelbart af Konsortiet, men under dettes Sagføreres juri­ diske og finansielle Ledelse, er sket under saadanne Om­ stændigheder, at der herom vil kunne afgives et interessant Blad til et eventuelt Værk om vore skandaløse Byggeforhold i Begyndelsen af dette Aarhundredc.

bag alskens Skrammel paa „de grønne Marker". Skæbnen har endog været saa haard imod Konsortiet, at det ommeldte Skrammel, som er henlagt af sagesløs Mand, udgør Resterne af det nedbrudte „Holger Danske" i Farvergade.

III. Cul-dc-saf i Villabyens Indre. Dog staar Byggevirksomheden ikke fuldstændig stille; der er i dette Foraar begyndt paa Storbebyg­ gelse : se Billed VI, paa hvilket der mellem fortrykte Villaer hæver sig en Bygning, indrettet til Beboelse for 8 Familier. Med denne Bebyggelse hænger det saaledes sammen, at Konsortiets Medlemmer indbyrdes og bag tidligere Køberes Ryg have tilskødet hinanden Arealer paa Vilkaar, der give en Byggefrihed, som rummer Udskejelser af den Art, Billedet viser.

Jeg har ved tidligere Lejlighed — Bilag 1 - paa Grundlag af mine Erfaringer fra Vanløse gennem „Vort Land" advaret mine Medborgere imod at lade sig ud­ nytte af saadanne Byggekonsortier o. 1., som mangle Evne eller Villie til at skabe hensigtssvarende For-

IV. Interiør fra Hjertet af Villabyen. hold, og jeg har ved en senere Lejlighed henledet Kreditforeningen for Østifternes Opmærksomhed paa det Sagførerfirma — Bankdirektør li. P. Hansen og Overretssagfører Ortmann —, der har bidraget til at skabe de omhandlede Eorhold i Vanløse Villaby, og derhos oplyst Kreditforeningen om, at Sagførerfirmaet ad kunstig Vej har stillet de solgte Byggegrundes Handelsværdi i et flatterende Lys. Endelig har jeg som Ejer af den paa Billed VI i dettes Forgrund liggende Villa foreholdt Konsortiet Kvarterets Vanrøgt

og den paabegyndte Storbebyggelse (Bilag 2), men uden Resultat, idet Konsortiet eller dets Sagførere, som det var at vente, end ikke har værdiget mig et Svar. Ved nærværende henvender jeg mig til Dag-

V. „Grønne Marker" med Resterne af „Holger Danske". bladene, Kultusministeriet, til hvilket Billed V har Ærinde, og Magistraten i den Hensigt at formaa Offent­ ligheden og de kommunale Myndigheder til hver for sig at bidrage til, at der sættes en Stopper for et Byggeuvæsen, som resulterer i, at berige hensynsløse og i det hele til Løsning af en Opgave som Skabelsen af en Villaby uværdige Spekulanter paa Bekostning af godtroende Medborgere, medens disse opnaa de sørgeligste Skuffelser for de Beløb, med hvilke de med Rimelighed kunde vente at grundlægge et Hjem

i rolige og hyggelige Omgivelser. Heri ligger dog ikke en Opfordring til Pressen om at beskæftige sig med „Vanløse Villaby^, der kan betragtes som selv­ død og som saadan temmelig uskadelig; men med de gode Tider, der ere os spaaede, er der næppe Tvivl

VI. Kaserne i Villastil. om, at Spekulanter paa det heromhandlede Omraade ville gaa ind til en ny Æra, og der er derfor forment­ lig al Grund til at formane Medborgere til at være paa Post og se deres Folk an. Naar jeg bl. a. henvender mig til Kultusministeriet, er jeg ikke blind for, at Præstegaarden og den vor­ dende Kirke med Hensyn til Omgivelserne er fuld­ stændig prisgivet Konsortiets Vilkaarlighed, men de fremdragne Forhold ville formentlig erfaringsmæssigt komme Ministeriet til Nytte.

Forøvrigt bemærkes, at jeg for mit eget Ved­ kommende agter at lade den i Bilag 2 omhandlede Sag forelægge for Domstolene. Idet jeg sluttelig tilegner Sagførerfirmaet Mansen & Ortmann nærværende Pjece, retter jeg en Opfor­ dring til Firmaet oir offentlig at oplyse: 1) Maaden, hvorpaa Firmaet har stillet de solgte Byggegrundes Handelsværdi i et flatterende Lys. Firmaet er ikke uvidende om, hvortil jeg sigter, thi jeg har i Skrivelse af 8. November f. A. til Overretssagfører Ortmann med rene og usminkede Ord foreholdt Firmaet dets geniale Paafund. 2) De særlige Omstændigheder, som bevirkede, at hverken den umiddelbare Leverandør af Mursten eller Underentreprenørerne ved Opførelsen af den i Fodnoten omhandlede Villa fik Betaling for deres Præstationer. 3) Hvilke Bevæggrunde Byggekonsortiet har haft til at sælge Byggegrunde til dets Medlemmer paa helt andre Vilkaar (Servitutter) end dem, der stil­ ledes Købere i Almindelighed, og om Sagfører- firmaet har gjort Modforestillinger, forinden det ved Affattelse af Overdragelsesdokumenterne op­ fyldte Konsortiets Ønske. Vanløse, i Juli 19U6. Jacob Kolling.

B ilag 1.

Vink og Raad Købere af Villagrunde.

Erfaring er en god Læremester, men den er dyr.

Som det vil erindres, var det tor faa Aar siden særligt vanskeligt for Familier med Børn at skaffe sig Lejlighed i Hovedstaden. Dette var vel en af de Grunde, der gav Stødet til, at der blandt Arbejder­ klassen dannede sig „Hundredemandsforeninger* med det Formaal at opføre Boliger, passende for Medlem­ mernes Behov, i Byens Udkanter. Hos Middelstanden, hvor Trangen til en saadan Udvej næppe var mindre, skete ingen lignende Sammenslutning, men her traadte Spekulanter hjælpende til. Der dannedes „Aktiesel­ skaber*, „Interessentskaber, „Konsortier* m. v. med det Formaal at erhverve Jordejendomme til Udstykning og Villabebyggelse, og denne Spekulation slog godt an, thi der var Familier nok, som havde Lyst og Trang til at have eget Hus, og de Vilkaar, der bødes dem for Tilvejebringelsen heraf, saa lovende ud; navnlig gav de Selskaber, som ikke blot solgte Byggelodder, men som ogsaa paatog sig at bygge for de Lyst

havende, særligt tillokkende Tilbud, idet der alminde­ ligvis tilbødes Villaejendomme, fuldt færdige til at tages i Brug, mod en for de fleste overkommelig Udbetaling af 500—1000 Kr. og med ordnede Priori­ tetsforhold. Til saadanne kapitalstærke Selskaber eller enkelte Mænd, som slog ind paa lignende Foretagender, maatte da ogsaa enhver kunne ty, blot det kunde ske med fornøden Tillid. Uden at komme ind paa Spørgsmaalet om, hvor­ vidt de enkelte Selskaber m. ti. i Aarenes Løb have gjort sig fortjent til Medborgernes Tillid, skal, tildels paa Grundlag af Erfaringer, som ere indvundne i den forløbne Tid, fremføres nogle Bemærkninger, med hvilke hensigten er at bringe fremtidige Købere af Villagrunde nyttige Vink i henseende til Enkelthederne ved Handels Afslutning. Købevilkaar (Servitutter og Prioritets­ forhold). Først og fremmest bør Køberen overbevise sig om, at den, der optræder som Sælger (Befuldmægti­ get, Selskabets Formand o. 1.), ubestridelig er kompe­ tent til at handle paa Ejerens Vegne. Som Re^el indeholdes der i Købevilkaarene en Del Indskrænkninger i Henseende til Grundens Be­ byggelse og Benyttelse (Villaservitutter), men Køberen bliver ofte uden Indflydelse paa de Forbehold, del­ tages i Henseende til Nabogrundens Bebyggelse og Benyttelse, og vil som Følge heraf staa magtesløs i Tilfælde af, at der stik imod alle Forudsætninger rej­ ser sig en Kaserne eller Fabrik ved Siden af hans Villa. Køberen bør derfor forlange, at Købekontrakten kommer til at indeholde en Bestemmelse om, at det

paagældende Kvarter (den af Sælgeren til Udstykning til Villabebyggelse udlagte Grund) er underkastet ganske de samme Indskrænkninger, som den solgte Lod, og at Ejeren af denne har Ret til at paatale mulige Overtrædelser af det tagne Forbehold for de øvrige Lodders Vedkommende. Lader Sælgeren en Del af Købesummen indestaa som Prioritet i Lodden, bør Køberen ikke blot sikre sig, at denne Prioritet i Tilfælde af Loddens Bebyg­ gelse rykker tilbage for saa stort et Laan, som der kan opnaas af Kreditforenings- eller andre offentlige Midler, men han bør vare sig imod, at Beløbet for­ falder til Udbetaling ved Ejerskifte, da han i modsat Fald kan berede sig store Vanskeligheder, hvis han af en eller anden Grund maatte ønske at afhænde Ejendommen. Køberen bør derhos sørge for, at den Obligation, han udsteder til Sælgeren, for saa vidt der ved denne forstaas et „Selskab", ikke komme til at lyde paa dettes Medlemmer personlig, uden at en en Jurist, hvorved ikke forstaas Selskabets Sagfører, tages med paa Raad med Hensyn til Affattelsen af Obligationen, af hvilken det i alle Tilfælde bør frem- gaa, hvorledes Debitor skal forholde sig med Betaling af Rente og Afdrag, saaledes at han navnlig ikke skal komme til at staa overfor det Tilfælde, at nogle af Kredito.erne forlanger hver sin Part af Beløbet, medens andre stiller Fordring om, at det indbetales under et for at tilflyde Selskabets Kasse. Vejforhold. At Køberen af en Lod skal have Vejret, er givet, thi deraf er Loddens Udstykning fra Hovedejendom­ men betinget. De Veje, der udlægges paa en til Ud­ stykning og Bebyggelse udlagt Ejendom, vedblive

vistnok i Almindelighed at høre til Hovedlodden, og den Mærkværdighed vil da sluttelig ved Salg af den sidste Lod indtræffe, at alene Vejene tilhøre den, der ejede den oprindelige Ejendom. Sælgeren („Vejejeren“O betinger sig som Regel et vist aarligt Bidrag til Vejvedligeholdelse, men om dette Beløb anvendes, om Vejene ere slette eller gode, faar Køberen ingen Indflydelse paa; han kan i yderste Nødstilfælde henholde sig til Loven om private Vejes Vedligeholdelse, hvilket endda er et Spørgsmaal, da Vejejeren kan paaraabe sig, at der bestaar særlig Overenskomst. Eaar Vejejeren Lyst til at sælge Vejene og dermed sin Ret til at inkassere de betingede Vej­ vedligeholdelsesbidrag — hans Eorhold overfor de Eærdselsberettigede og den Tilstand, hvori Vejene fore­ findes, kan jo tænkes at tilskynde ham dertil —kan han ikke hindres deri; Eksempel herpaa foreligger allerede. Der haves endvidere Eksempel paa, at en Vejejer indirekte har lagt Hindringer for Anbringelsen af Vand- og Gasledninger i Vejene. Spørgsmaalet om den for Kvarterets Ophjælpning (Eærdsels-, Belysnings- og Vandforsyningsforhold) mest betryggende Ordning er vistnok vanskeligt at besvare, men den for Køberen mest betryggende Ordning er uden Tvivl den, at han lader sig anvise eller udlægge Vej med det udtrykkelige Eorbehold, at Lovgivnin­ gen skal være gældende i Henseende til dens Ved­ ligeholdelse, hvorved han sker sin Ret. Det er selvfølgelig under det torudgaaende forud­ sat, at Lodden ikke ligger ud mod offentlig Vej, og der er nærmest tænkt paa Vejforhold udenfor Køben­ havns Kommune, uden at dog den særlige for denne gældende Lovgivning for Vejvæsenets Omraade for­ andrer Eoiholdene paa anden Maade, end at Magi

straten ikke anerkender de før omhandlede „Vejejere “ men lienholder sig; til Ejerne af de til Vejene græn- sende Lodder, saaledes at det bliver Lodsejerne og og ikke Vejejerne, der kommer til at godtgøre Kom­ munen dens Udgifter ved de Istandsættelsesarbejder, som i lienhold til Lovgivningen maatte blive udforte ved Magistratens Foranstaltning. Ligger Lodden i de under Kobenhavn nyind- lemmede Distrikter, og den forbiforende Vej ikke har en Bredde af 30 Alen, ntaa Koberen være forberedt paa, at Magistraten, naar Bebyggelsen skal finde Sted, vil forlange det til fremtidig Vejudvidelse til fornævnte Bredde af 30 Alen fornødne Areal afstaaet vederlagsfrit, hvortil Hjemmel haves i et efter Ind­ lemmelsen udstedt Tillæg til Bygningsreglementet. Koberen bor derfor tage denne Indskrænkning i Ejendomsretten til Lodden i Betragtning. Afløbsforhold. Det er ikke uDetinget Sælgerens Sag at ordne Afløbsforholdene, men det kan dog ikke antages, at man udbyder Byggegrunde til Salg, uden at der, i det mindste tilsyneladende, er sørget for Afløb -for Spildevand. Køberen bør dog ikke slaa sig til Ro med, at alt er i Orden, blot der ligger en Kloakled­ ning i den forbi Lodden førende Vej; saadanne Led­ ninger kunne tænkes at udmunde paa selve Hoved- ejendommen i aabne Grøfter, og Afløbet for disse kan endog være ulovligt. Koberen kan derfor blive tvun­ gen til at tage Del i kostbare Kloakanlæg, hvis han ikke i sin Købekontrakt tager Forbehold derimod. Et saadant Forbehold kan dog at praktiske Grunde vanskeligt overføres som Servitut paa Hovedejendom­ men, der i sin Helhed forudsættes udstykket til Bebyg

gelse, og vil derfor som oftest kun komme til at gælde overfor Sælgeren personlig. Det raadeligste for Køberen er derfor at bedømme Forholdene, som de ere, og tage mulige Udgifter til Kloakanlæg i Be­ tragtning ved Købesummens Fastsættelse. Hegnsforhold. Købes Lodden i indhegnet Stand, eller Sælgeren forpligter sig til at indhegne Lodden, bør Køberen overbevise sig om, at Hegnet falder sammen med Skellinien, da der haves Eksempler paa, at der fra Sælgerens Side er vist utilbørlig Skødeløshed i saa Henseende til Fortræd for Lodsejerne paa begge Sider af Hegnet. Købekontrakten bør indeholde udtrykkelig Be­ stemmelse om, at Køberen vedligeholder halvt Hegn mod Naboejendommen, i Modsætning til hyppigt fore­ faldende Bestemmelser om, at Køberen skal „holde Lodden hegnet" o. 1. Sagen kan maaske ikke til­ lægges nogen juridisk Betydning, men kan give An­ ledning til Tvist mellem Naboer i Henseende til Ved­ ligeholdelsen, der kan opfattes som alene paahvilende den, hvis Lod først er bleven hegnet. Bebyggelse. Sluttes der med Sælgeren Overenskomst om, at han skal bebygge Lodden, maa det tilraades Kø­ beren at lade sig bistaa af en bygningskyndig Mand, men dette er ikke nok; der bør forbeholdes Ret til at fore Tilsyn med Arbejdets Udførelse og kassere Arbejde og Materialier, som ikke svarer til Overens­ komsten. At lade sig nøje med en Forsikring fra Sælgeren om, at der fra hans Side — f. Eks. ved at ordne sig med vedkommende Bygningsinspektør

vil blive ført virksomt Tilsyn, maa bestemt fraraades. Paatager Sælgeren sig at udføre Kloakanlæget, bør Køberens Tilsynshavende have Indseende med, at Led­ ningen ikke føres ind paå Nabolodden, medmindre der hertil er erhvervet Ret ved tinglæst Deklaration.

Som tidligere nævnt støtter foranstaaende Raad sig for en Del til Erfaringer, og da disse muligen kunde have været betydelig rigere, medens Forfatteren af nærværende Artikel iøvrigt ikke kan give sig ud for at have særlig Indsigt paa det omhandlede Felt, tor der ingenlunde bibringes de ærede Læsere den 'Pro, at alle de Snarer, som en „Villagrund“ kan frem­ byde, ere afdækkede. Tværtimod tilraades det Enhver, som gaar med Tanke om at købe en Villagrund, at søge kyndig Bistand, ikke blot juridisk og teknisk, men ogsaa af en med de lokale Forhold nøje kendt Mand, og ikke lade sig forlede af, at de Vilkaar, som foreskrives, ere tiltraadte af tidligere Købere. Det er nemlig kun een Gang at købe, men maaske liundrede Gange at fortryde; thi Muligheden for at paadrage sig Forpligtelser og indvikle sig i Fortrædeligheder, for hvilke der hverken" er Grænse eller Udvej at øjne, tør ikke betragtes som udelukket. I K - g . („Vort Landu af 16. Februar 1903 Nr. 47.)

Bilag 2.

Vanløse, den 24. April 1906.

Til Konsortiet „Vanløse Villaby1.

For ca. 71/* Aar siden falbød det ærede Kon­ sortium bl. a. ved Bekendtgørelse i Bladene Villa- grunde til Salg af et Terrain, som omfattede „By- gaarden" i Vanløse og som gaves Navn af „Vanløse Villaby". Konsortiet fremlagde og opslog paa offentlig Plads Plan for Vejanlæg m. v. og benyttede sig af trykte Formularer til Købekontrakter. Saavidt jeg ved, var jeg den første, der købte en Villagrund hos Konsortiet. Jeg gik ved den trykte Formular ind paa forskellige Betingelser i Henseende til Grundens Bebyggelse og Benyttelse for et Tids­ rum af ca. 25 Aar. Betingelserne gik bl. a. ud paa, at der kun maatte opføres een Beboelsesbygning paa Grunden, at Bygningen skulde være i Villastil og kun maatte indeholde 2 — to — Lejligheder paa ikke mindre end 3 Værelser. 1 det hele fik man af Be­ tingelserne et troværdigt Indtryk af, at man stod over­ for en omhyggelig gennemtænkt Plan for en Villaby, saaledes f. Eks. af Forbudet imod at plante visse Træsorter i Haven og ved Bestemmelsen om, at der ikke i Forhaven maatte findes Træer eller andet, Flagstænger undtaget, af over 5 Alens Højde.

Som den første, der købte paa disse trykte Be­ tingelser, havde jeg fuld Bøje til at gaa ud fra, at de samme Betingelser i det mindste vilde blive gjort gældende ved Salg af den til min Hjørnegrund stø­ dende Grund — altsaa til min umiddelbare Nabo­ grund —, men jeg er bleven skuffet i dette som i saa meget andet. Hvorledes „Villabyen" er bleven vanrøgtet i de forløbne Aar, vil Konsortiet med en Smule kritisk Sans kunne overbevise sig om ved et Blik paa For­ holdene, men Konsortiet har næppe saadan Sans, thi det har ikke blot beskyttet eller i alt Fald ved Pas­ sivitet tilladt Ophobning af al Slags Skrammel paa bebyggede og ubebyggede Grunde m. v., men selv Véeret Foregangsmand. Desuden ere Afløbsforholdene endnu saa slette, at Kloakvandet føres i aaben Grøft med mangelfuldt Fald i faa Alens Afstand fra Bebo­ elsesbygninger. Forøvrigt har jeg ad fotografisk Vej skaffet mig Midler i Hænde til om fornødent at kon­ statere de faktiske Tilstande. Uhyggeligst have Forholdene udviklet sig paa min Nabogrund, og nu have de skiftet fuldstændig Karakter, idet der paa Grunden er paabegyndt Op­ førelsen af en Bygning, der vil komme til at rumme 6 — seks — Lejligheder. Om denne Bygning op­ føres i „Villastil" eller ej, kan der muligen disputeres, men Afgørelsen af dette Spørgsmaal er mig ogsaa temmelig ligegyldigt, hvorimod det for mig er afgørende, at en saadan Kasernes umiddelbare Nærhed af min Fjendom vil forringe dennes Leje- og Handelsværdi i betydelig Grad. Jeg føler mig i Henhold til det foran anførte brøst­ holden, særlig med Hensyn til mit umiddelbare Nabo­ skab, og det saa meget mere, som jeg ved at vælge

mig en Hjørnegrund blandt andet og ikke mindst tænkte paa at faa saa ugenert Naboskab som muligt. Por Kvarterets Vanrøgt og nu den ommeldte Kasernes Opførelse bærer Konsortiet Ansvaret. H\or tungt dette vil falde ved eventuelt at vejes af Dom­ stolene er selvfølgelig et Spørgsmaal — Konsortiets juridiske Vejledere og Støtter have jo ved flere Lej­ ligheder udmærket sig —, men Ansvaret skal Kon­ sortiet ikke komme til at kaste fra sig, thi jeg er sindet at skaffe mig Oprejsning ved alle til min Raa- dighed staaende lovlige og hæderlige Midler. Imidlertid mener jeg at skylde Konsortiet det Hensyn at gøre Tilbud om en mindelig Afgørelse. Dog ønsker jeg ikke at fremsætte noget nærmere Por­ slag i saa Henseende, men retter kun den Porespørg- sel, om Konsortiet vil anerkende mit Krav paa Prstat- ning for Ejendomsforringelse, og i bekræftende Fald, hvorledes Konsortiet har tænkt at afgøre Sagen. For det Tilfælde, at Konsortiet maatte ønske plejet mundt­ lig Forhandling,skal jeg forudskikke den Bemærkning, at jeg kun indgaar herpaa paa Betingelse af, at Kon­ sortiet erkender at være erstatningspligtig, og at jeg da agter at lade møde ved en Befuldmægtiget. Paa nærværende Skrivelse forventer jeg at mod­ tage Svar i Løbet af 14 Dage. Maatte Svar udeblive eller vise sig utilfredsstil­ lende, forbeholder jeg mig fuld Handlefrihed efter Ud­ løbet af den angivne Frist. Ærbødigst Jacob Kolling.