591170430 efter elena

evner, som han paa den Tid havde vist al gøre gældende indenfor en anden For­ ening i Faget. Den Post, han nu gik ind til, var ikke nogen let Bestilling, og Arven efter den iliidligere dygtige For­ mand Hr. Em. Jørgensen var ikke let al løfte. Men han gik lit sin nye Op­ gave med Lyst og Energi, og selv om Begyndelsen lier, som i alle andre For­ hold, var lidt famlende og besværlig, fandt han sig dog hurtig til Rette. Og

litel har været den at virke soin Re­ visor, hvilken Stilling han har beklædt i 22 Aar. Han blev første Gang valgt til denne Post i 1871) og beholdt den til 1883, for atter i 1880 at blive valgt som saa­ dan igen. Denne Stilling beklædte han uafbrudt til 1904. I 1905 blev Hr. Ernst valgt som Suppleant til Repræsentant­ skabet, og ved G. W. Lassens Død, der som før omtalt indtraadte faa Dage ef­ ter, blev Hr. Ernst indsat som Repræ­ sentant i den ledigblevne Post, hvilken Stilling han nu varetager. Hr. Ernst er et elskværdigt og samvit­ tighedsfuldt Menneske, som med Nid­ kærhed røgter de ham betroede Hverv, og som de, der har lært ham at kende, kommer til at holde af og sætte Pris paa. 1 ,, C hristian W illiam T heobald J ohn ­ sen , fodt den 16. December 1857, er ligeledes udlært som Trykker og ind­ traadte som Medlem i 1876. I de før­ ste 10 Aar førte han en temmelig ube­ mærket Tilværelse indenfor Foreningen, deltog vel hyppigt i de forskellige Møder eller Generalforsamlinger, men havde ikke noget Mandat som Indehaver af nogen Tillidspost i denne Aarrækkc. Hvad vel nærmest maatte søges i hans medfødte Beskedenhed; men i 1886 sker del uventede, at han bliver valgt til For­ eningens Formand. Det var nemlig gaaet op for en stor Del af Medlemmerne, at han sad inde med gode Administrations­

Christian William Theobald Johnsen.

al Medlemmerne har ment det samme, viser den Kendsgerning, at han stadig i Aarenes Løb er bleven genvalgt og sid­ der inde med Formandspladsen paa 21. Aar. Hr. Johnsen har i de mange Aar ud­ fort et overordentligt stort Stykke Ar­ bejde i Foreningens Tjeneste og er per­ sonligt et rart og elskværdigt Menneske, som gerne vil gøre alle tilpas, og den bedste Ros jeg kan give ham er den, al ban næppe bar en eneste Uven, hvad t der vil sige meget i vore Tider.

—57 —

8