591170430 efter elena
til Sygekassen til 1 Kr. 00 Øre maaned- lig, hvilken Merindtægt i Forbindelse med Principalernes Bidrag, efter vor Formening, vil gøre det muligt at for høje den daglige Understøttelse fra 1 Kr. 50 Øre til 2 Ivr., hvorfor vi tillader os at foreslaa de §§ i Lovene, der omhand ler Kontingentet og Sygeunderstøttelsens Størrelse, ændret i Henhold til delte Forslag." Delte Forslag, som baade var sundt og godt, gav ikke destomindrc Anledning til en langvarig Debat, men blev dog om sider vedtaget med 39 Stemmer mod 20. Dog havde flere Medlemmer allerede for ladt Generalforsamlingen, inden Afstem ningen fandt Sted. Resten af Aaret forløb nu stille øg roligt. Bestyrelsen og Repræsentant skabet vedtog at udbetale 4 Enker, som var Medlemmer af Begravelseskassen, deres afdøde Mands indbetalte Bidrag til Alderdomsundcrstøttelseskassen. Aaret 1890 gik ogsaa stille og roligt, den samme Bestyrelse blev atter gen valgt med Undtagelse af Hr. Carl Chri stensen, som fratraadte som Repræsen tant og Hr. G. V. Lassen indtraadte som saadan. Heller ikke i 1897 skete der noget af Bctydenhed. Paa Generalforsamlingen i 1898, som hlev afholdt den 29. Januar, var der modt 42 Medlemmer, og der fore- laa alter vigtige Sager til Behandling. Fra D’Herrer J. P. Jensen og Albert
Petersen var der indkommet cl Forslag, saalydende: „Forandring af Foreningens Love saa ledes, at Kolleger, bosiddende i Provin serne, kan optages i Foreningen." „Eventuelt Nedsættelse af et Lovudvalg til at forandre Lovene i den angivne Ret ning." Dette Forslag fandt imidlertid ingen synderlig Tilslutning hos Forsamlingen og blev derfor ogsaa forkastet med stor Majoritet, skønt Forslagsstillerne kæm pede drabeligt for at faa det gennem ført. Fra Modpartens Side blev der gjort gældende, at Foreningen ikke kunde have nogen Garanti for, at dens Midler ikke hlev misbrugt, da al Kontrol med saa fjærnt bosiddende Medlemmer omtrent var umulig. Lidt mere Held havde Hr. L. Ander sen med sit Forslag, som atter gik ud paa at søge Statsanerkendelse. Nu var det 5 Aar siden, at dette Spørgsmaal havde været paa Bane, og i Mellemtiden var, som vi ved, Lovene blevet reviderede, ligesom der ogsaa ved et Par Lejligheder var foretaget nogle Ændringer og Til føjelser. Men hos adskillige Medlemmer ulmede stadig Tanken om at faa Foreningen stats anerkendt, og den ventede kun paa en lille Gnist for atter at slaa ud i lys Luc. Den, som atter pustede Liv i denne Brand, var, som ovenfor nævnt, Hr. L. Andersen, som mente, at det nu maaske bedre vilde lykkes for ham at naa dette 28
Made with FlippingBook