591170430 efter elena

lemmerne, og Bestyrelsen antog derfor en fast Læge for Foreningen, hos hvem ethvert Medlem var pligtig at søge Hjælp under eventuel Sygdom. Herved havde Foreningen en Garanti for, at ingens Bct- tiglieder paa nogen af Siderne blev gaaet for nær. Foreningens første Læge blev Dr. med., senere ProfcssQr, H. P. Ørum, der vir­ kede fra 1. Oktober 1871 indtil sin Død i Oktober 1901, altsaa i samfulde 30 Aar. Med Lyst og Iver gik Hr. Ørum til sin nye Gerning og gjorde sig hurtig meget afholdt hos Størsteparten af Foreningens Medlemmer. Det var ogsaa Doktorens første Sygekasse, og lige til sin triste Sygdom med paafølgende Død, som destoværre indtraf altfor tidlig, varetog han sin Gerning med usvækket Interesse. Mange er de, som staar i Taknemligheds­ gæld til ham, tidlig og silde var han paa Færde for al tilse Foreningens Syge, og det enten Vejret var ondt eller godt. Ilan var en Læge af den gamle Skole, som altid forstod at troste og opmuntre sine Patienter, og hvor han kunde skaffe Med­ lemmerne, disses Enker eller deres Børn et eller andet Gode gennem de mange Forbindelser, han i Tidens Lob havde erhvervet sig, navnlig da han senere blev valgt som Borgerrepræsentant, saa gjorde han det af et godt Hjerte. Derfor var Sorgen ogsaa stor blandt de fleste af For­ eningens Medlemmer og deres Familie, da Døden eller et smertefuldt Sygeleje indtraf. Det er ikke faa, han i Aarenes 12 —

angaaende en Skovtur. Samme Aar blev Foreningens Album til Portrætter af Medlemmerne anskaffet, til Dels ved frivillige Bidrag. Nu arbejdede Foreningen sig støt og sikkert fremad i et roligt Spor, men store og nævneværdige Begivenheder var der i de Aar, saavidt vides, ingen af; og Foreningen tillog, omend langsomt, i Medlemsantal. Dog sker der en meget stor Fremgang i Aarene 1873—74, idet Medlemsantallet sidstnævnte Aar omtrent blev fordoblet, fra 34 ved Udgangen af 1873 til (52 i- 1874. Og den 1. August 1874 blev en ny Bestyrelse valgt, som kom til at bestaa af lir. Emil Jørgen­ sen som Formand, Hr. C. Hedegaard som Kasserer og Hr. Chr. Petersen som Medbestyrer, og til Bevisorer d’Hcrrer O. Benlzon og August Petersen. Men saa indtraf der et Vendepunkt, om jeg saa maa sige, i Foreningens Tilværelse, og som betød et meget storL Fremskridt. I delte Aar fik den nemlig sin første Læge. Hidtil havde det været saadan, at Medlemmerne for at erholde Syge- penge udbetalt, maatte møde med en Sygeattcsl udstedt af en eller anden Læge, under hvis Behandling de var, og dennes Honorar maatte de selv betale. At delte Forhold i Længden viste sig at være mindre betryggende for For­ eningen og desuden betydeligt dyrere for det enkelte Medlem, hvis Sygdom ofte kunde være langvarig, siger sig selv. Dette var altsaa nu gaaet op for Med­