591170430 efter elena

bestemt maanedlig Sammenkomst inden­ for en fast Hamme, som Foreningen dan­ nede, ganske naturlig. Og disse Sammen­ komster var derfor ogsaa i Reglen ganske godt besøgte og meget gemytlige, hvad Foreningens Stifter, Hr. Tli. Hansen, meget bidrog til. Foruden ovennævnte Formaal ses det ogsaa af Lovene og de gamle Regnskaber, at der har eksisteret en Laanekasse for Medlemmerne, idet der i Aaret 1860—GI staar anført en Post paa G8 Rigsdaler og 1 Mark til Udla.au for Medlemmer. Del ses, at Medlemmerne har gjort flit­ tigt Brug af denne Kasse, idet der i de paafølgende Aar stadig er udbetalt Laan. Del kulminerede i 1802—63, hvor der blev udlaant 110 Rigsdaler, herefter af­ tage Laanene, jævnt dalende, og ophører med Aarene 1800—07, i hvilket Tidsrum der blev udlaant 73 Rigsdaler og 3Mark. Men om disse Laan nogensinde er lil- bagcbetalte, kan ikke ses af Regn­ skaberne. De staar i hvert Fald ikke op­ forle nogen Steder som' værende ind­ komne i Kassen igen. De vigtigste af Laanefondels Vedtæg­ ter vare saalydendc: „Af Foreningens Midler anvendes et Beløl) af indtil 100 Rigsdaler til Udlaan blandt Medlemmerne, i Summer fra 5 til 20 Rigsdaler.” „Til Dækning af mulige Tab til Ud­ gifter ved Laanefondels Bestyrelse, samt lit Afgift af 1 pCt. til Foreningens Kasse,

„Den fornødne Capital tilvejebringes ved Bidrag af Medlemmerne, bestaaende af el Indskud af 3 Mark een Gang for alle, og et ugentligt Con tingen t af 12 Skil­ ling, hvoraf de 4 Skilling udelukkende tilfalder Sliftelsesfondct.” For Love og Kontraboger betales 8 Skilling. „En selskabelig Sammenkomst finder Sted en Gang om Maaneden, hertil paa­ hviler det Bestyrelsen at sørge for et passende Lokale.” Aldersgrænsen for at blive oplagen som Medlem var 30 Aar, nu 40 Aar. Som vi vil se, var Sygekassen ogsaa baseret paa al være en selskabelig For­ ening, og som alt antydet, var det Be­ styrelsen en Pligt at arrangere saadanne Sammenkomster og anskaffe el passende Lokale til Afholdelsen af saadanne, en Gang om Maaneden. Set med Nutidens Øjne, ser det unægte­ lig! lidt underligt ud, at en Syge- og'Be- gravelseskasse arrangerer maanedlige A selskabelige Sammenkomster. Men naar vi husker paa, hvor lille vort Fag den Gang var, og hvor faa Forlystelsessteder, der paa den Tid fandtes her i Byen mod nu, ser det slet ikke saa mærkeligt ud alligevel. Som jeg omtalte før, havde der jo, inden Foreningen blev dannet, oftere fundet slige Sammenkomster Sted. Byen var den Gang forholdsvis lille, og de halvthundrcde Kolleger, som arbej­ dede i den, kendte saa godt som alle hinanden, og derfor var Tanken om en