591170171

86 nyttede alt det gode, Udviklingen af vore offentlige Forlystelser havde frembragt, og førte det videre under Former, der passede for den jævne Borger­ lighed her i Landet. Han manglede selv den øko­ nomiske Sans, hans Lykkes Genius gled ned ad Bakke, det blev senere Direktørers Evner i denne Retning, der holdt Tivoli oppe; men det er hans Grundlag, de har bygget paa: »Hvor Voldkastanien sin Blomstersne

ned over Tjørnene dryssed’, og Linde kuplede sig til Allé, og Solen Aakanden kyssed, hvor Droslen fløjted ved Fæstningsgraven i lyse Nætter, — han skabte Haven, s it Tivoli«.

Og han havde, hvad hans Ansøgning af 23. Ok­ tober 1841 viser, netop drømt om det, Tivoli blev til: Vauxhall, Nuits venetiennes, Jardin-Ture, — Tivoli! Og tit og mange Gange har vi, idet vi nød den gode Kunst og det hjemlige Sommerly derinde, oplevet — selv i vore blaserte Dage — en saa bor­ gerlig hyggelig Situation som den, Erik Bøgh be­ synger:

»Det var en Aften i Tivoli endnu i Carstensens Dage, der skulde være Fyrværkeri, og det var netop tilbage« —

det kan endnu ende saa godt eller galt — som man vil —, at en ung Pige møder sin Skæbne der under de funklende Stjerner og maa slutte sin Beretning som i Visen:

»Paa Vejen talte vi op og ned; om Vejret først det sig drejed; men siden blev det om Kærlighed og om saa gruelig meget! Og da saa efter den Passiar vi kom hjem til Porten, saa, ja, saa var vi forlovede, — forlovede!