591170171

82 vinde en Merskumspibe med Sølvbeslag. Gauthier lader afholde Væddeløb ikke alene for Heste, men ogsaa for Drenge til Fods. Som en Dyrehavsbakke- Rest har vi ogsaa »den stærke Mand«, den uover­ vindelige Bryder Jean Depuis, der udfordrer alle til Brydekamp; herfra kender vi ogsaa »den lille Ferdinand Ludvigsen, der skal gaa paa’en, paa’en, paa’en igen«; det var en Slagtersvend, der til Kø­ benhavnernes Henrykkelse ikke var bange af sig, men vovede sig i Kast med Bryderen i Sommeren 1839, uden dog at have Held med sig. I den italienske Pantomime træffer vi første Gang Atleten N. H. Volkersen og Busliolm, Hesse er iblandt de Drenge, der vinder Væddeløb; som man vil se, vi har allerede Tivoli-Navne her; da Pettoletti dør i 1845, er Konkurrenten vokset ham ind paa Livet; i 1850 overtager Arkitekt H. Peter­ sen Theatret, som han driver som Panorama, Cyclorama, Theater for magiske Kunster, anato­ miske Museer, Marionetter, Fremvisning af sjældne Dyr m. m. Med andre Ord: det synker tilbage i Dyrehavsbakke-Tilværelsen, til det nedbrydes i 1875. En Træbygning, der laa ved Siden af det, blev lejet ud til en Restavratør Scliweilz, og da den 1878 rives ned, rejser den navnkundige »Brædde- hytte« sig paa dens Grund; en Del af det øvrige Theaters Grund bliver lagt ind under Tivoli, paa Resten bygger Arkitekt H. Hagemann i 1883 den nu saa omstridte Panoptikonbygning, indenfor hvis Mure Bernhard Olsen siden 1879 har skabt sit Livs største Værk, »Dansk Folkemuseum«, der nok nu fortjener en værdigere Bolig. Som man vil se, er det langt fra Dyrehavsbakke- gøgl, der fra Price-Pettoletti-Selskaberne rykkér ind i Tivoli, det er forædlet, folkelig Kunst; Pricernes næste Generation finder vi paa vort kongelige Theater som den Bournonville’ske Ballets fornem