591170171

79 dringsværdige Kunststykker paa dobbelt Line. Ved Giftermaal var nu alle tre Kunstmager-Familier forenede. Men i 1819 blev de uenige, Giuseppe Casorti og Familien Pettoletti forlod i Vrede Selskabet, og nu var der en Nedgangsperiode, hvor man slog sig paa mekaniske Kunststykker og Forvandlingsthea-, tre — atter et Slag tilbage mod Dyrehavsbakken, hvorfra man ogsaa hentede sine Kunstnere. Paa Vesterbrogade Nr. 68 aabnede man imidlertid en Filial, som nok væsentlig bestod af et Vokskabinet. I 1821 vendte Casorti’e rne tilbage, han dør i 1826. Det er om ham, man fortæller den mærke­ lige Historie, at han selv altid var i daarligt Humør. Saa mødte han Frederik d. VI i Frederiksberg Allé, Kongen syntes, at den rare gamle Mand saa saa bedrøvet ud og raadede ham til at gaa ud for at se Casorti som Pjerrot, saa forgik Grillerne ham nok; men han svarede: »Det kan ikke nytte noget, Deres Majestæt; for det er mig selv.« Hvis det ikke er sandt, er det godt fundet paa! Hvor dyrt — efter Datidens Forhold — det var at gaa i Vesterbros Theater, paa Tider, hvor man hverken kendte Forlystelsesskat eller Garderobe­ afgifter, kan ses af, at man forlangte 24 Skilling for en velklædt Person, der vilde' i Galleriet; første Plads stod i fem Mark, Resten var Tremarksplad­ ser. Efter nogen Tids Exil tog den Kuhn-Price’ské Familie fat igen; uden at vi nu kan følge Selskabet Skridt for Skridt, maa vi blot antyde, at Konkur­ rencen efter 1825, og til Theatret lukkede i 1844 og blev nedrevet, blev skarpere og skarpere; saa­ ledes optraadte et stort Beriderselskab, Brødrene Foureaux, paa en af Vesterbros saa talrige Reber­ baner, senere skød der omkring Theatret talløse Forlystelsessteder op, som vi siden skal tale om,