591170171

72 skillige Mellemled, megen Kamp og megen Lutring igennem denne Kamp, inden man kan finde For­ bindelsen mellem Dyrehavsbakken og Tivoli, og »Vejen gaar, min Tro, over Vesterbro ,« hvad vi her skal forsøge at paavise. Hvorledes og hvornaar Dyrehavsbakken er op- staaet, vides ikke; om den overhovedet kan siges at have en Fødselsdag, er vel tvivlsomt; den hænger i sin Oprindelse nær sammen med Kilderejserne fra Holbergs Dage, og disse er igen Børn af Mid­ delalderens katolske Kildemarkeder; saa langt maa man altsaa søge tilbage. De to smukke Digtninge fra forrige Aarhun­ drede, der tager deres Stof fra Dyrehavsbakken, Oehlenschlågers »St. Hans Aftenspil« og J. L. Hei­ bergs »Recensenten og Dyret«, har kastet et Poe­ siens Skær over Livet paa Bakken, som dette sik­ kert ikke fortjener; det hele er alt for idealiseret. »Kildenymferne« i Teltene derude var af Venus’ allerlaveste Præstinder; de Damer, som søgte For­ lystelserne og Dansen, var »Salsnymfer« og »Smæk- filleker« til Hobe, og der var overhovedet kun gan­ ske enkelte Telte, hvor ordentlige Borgerfolk kunde gaa ind med Kone og Børn. Det, at de kongelige Herskaber en Gang aarlig beærede Bakken med deres Nærværelse, eller rettere ved at spadsere over den, hindrer dog ikke, at Nordre Birks Politipro­ tokoller, der desværre er meget mangelfulde, for­ tæller om megen Raahed, Drukkenskab og Slags- maal paa Dyrehavsbakken. Nej, for at den skulde kunne omskabes paa Københavns Grund i 1843, maatte den rigtignok have undergaaet en meget betydelig Forandring og Forædling, og skal vi følge Udviklingen, maa vi meget længere tilbage, lige til Maj Maaned 1798, da det store italienske Selskab