591170171

66 en ejendommelig og kraftig Maade at sige sin Me­ ning lige ud paa, uden at hun derved fornærmede nogen. Bjørnstjerne Bjørnson sagde træffende om hende: »Hun er den bredeste Kvinde, jeg nogen­ sinde har kendt.« Som hun i sin Barndom havde elsket Naturen og det naturlige, hadede hun al Svulst. Hun sagde en Gang til en Præstefrue: »Gud velsigne Dem, kære Fru X; sig til Deres Mand, at han skal tale sit eget daglige Sprog, naar han er i Kirken, og ikke staa og fægte til højre og venstre. For Vor­ herres Skyld kan det jo ikke være, og vi Menne­ sker ler kun ad det.« Denne Naturlighed havde hun — som sagt — efter Faderen, der havde forfærdet Datidens Bed­ steborgere ved at tage sine purunge, ugifte Døtre med sig til Holbergs »Ulysses v. Ithacia« paa en Tid, da alle andre Damer ansaa det for upassende at gaa til et Stykke af Holberg. Skønt hun ikke var politisk anlagt og ikke di­ rekte blandede sig i sin Mands Politik, var hun stolt af ham lige til Blindhed; hun var glødende frisindet, næsten til Republikanisme, og dog var hun af Kærlighed til Kongehusets Personligheder ivrig Royalist. Gerne vilde hun gøre godt imod sine Medmen­ nesker og Medskabninger. Hun elskede Dyr, og paa »Ny Bakkegaard« begyndte hun med at holde Heste, til Halls Fortvivlelse endda en Tid en Ko; men senere var Huset altid fuldt af Katte og Hunde. Hun var ikke bange for at antaste en Droskekusk, naar hun syntes, han brugte Pisken for meget, og da der en Gang i en Hundepest i København blev givet Ordre til, at man skulde slaa Hundene ned, blev hun rasende og udbrød: »Siden Barne­ mordet i Bethlehem er der ikke begaaet en saa afskyelig Gerning.«