591170171

43 for vor moderne Kunstindustri findes Valpladser, hvor mange Værdier staar paa Spil. Inden vi gaar videre, maa vi blot erindre, at selve den gamle Teglgaard nu er helt forsvunden; den laa, hvor nu Smallegade 43 ligger, og den brug­ tes i sine sidste Aar til Bolig for Fajancefabrikkens Inspektør Edwards. Lidt længere ude end Teglgaarden laa i Begyn­ delsen af Frederiksbergs Kongedage en rimeligvis stor Gaard, der i 1682 ejedes af Prinsens Guvernør, Geheimeraad Wibe, og den var omgivet af en Have, hvor der fandtes en Holm med Vandgrave, hvori der var Fisk. Det er over denne Gaards Agre, Peter Bangs Vej nu er ført; disse Agre kaldtes i den i 1682 foretagne Forretning »Clammeryes Ag­ rene«, ingen ved hvorfor; senere blev Navnet hæn­ gende ved den første Vej, der førte herud, den blev indtil Omlægningen i 1868 kaldt »Klammeri- Vej«, og da Folk naturligvis gerne vil have Grunde og gode Grunde for saa mærkeligt et Navn, fandt man dem i Vejens Smalhed. To Kudske kunde nemlig ikke mødes der, uden at de kom i Klam­ meri med hinanden om, hvem der skulde vige. Forklaringen er altsaa ikke rigtig; Navnets Oprin­ delse kan ikke mere konstateres; det gav imidlertid Anledning til, at en anden Vej paa Frederiksberg som en Art Demonstration imod det odiøse i Klam­ merivejens Navn døbtes Enighedsvej; og det ud­ taltes da som et fromt Ønske, der takket være Vejens Beboeres Fredsommelighed siden er gaaet i Opfyldelse, at Enighedsvej ikke maatte ende, som Peter Bangs Vej begyndte. Medens Kalthuset strakte sig over 7 Tdr. og 6 Skp., Teglgaarden over 5 Skp. Ld., var den konge-, lige Falkonnergaard, som samtidig anlagdes, næppe mere end 1 Td. L. stor; men hele Ladegaardsmar- ken, hvorpaa alle de nævnte Bygninger laa, blev

Made with FlippingBook - Online catalogs