591170171

41 undre Kunsten deri. Et Par Grupper som »Fløjte­ spilleren« og »Damen, der drikker The«, er kun Eksempler paa, hvor dejligt sligt kan gøres. I hele Verden findes ikke Magen. Og det var nærved, at det heller ikke var til at finde i Danmark. Sagen var, at efter Mullers Død havde den gamle Fabrik trange Aar og heller ikke tilstrækkelig dygtig Ledelse. Modellerne forfaldt. Først da Konferensraad Schou blev Direktør — han fortæller selv, at det skete ved et tilfældigt Møde med Fabrikkens daværende Ejer, Grosserer Falck , der sagde til ham: »Jeg er kommen til at købe den kgl. Porcellænsfabrik og ved efter 15 Aars Forløb, min Sandtén, ikke, hvad jeg skal gøre ved den, kan De ikke kigge paa den?«.— begyndte man at redde Stumperne; og det var Stumper i bog­ stavelig Forstand. Enhver, der nu vil besøge Fa­ brikkens Modelrum, vil kunne se de sørgelige Re­ ster af de gamle Figurer — et Ben, en Arm, et Hoved eller andre Brudstykker; men de opbevares med stor Pietet, og man rekonstruerer med Smag og Klogskab og nænsom Haand de gamle Sager. Efter at Fabrikken var flyttet fra Købmager- gade, gik den en Igenfødelsens Tid i Møde. At den nu er verdensberømt, skal alle Danske takke Konferensraad Philip Schou for, at den bevarer sit Ry og stadig arbejder sig højere og højere til Vejrs, skyldes først og fremmest Professor Arnold Krog , men tillige den nuværende energiske og hu­ mane Leder, Direktør Dalgas , der ude i Smallegade arbejder i Spidsen for en Hær af Kunstnere og Industrikyndige, der har den rige Skaberkraft i sig. Det er jo dog, naar alt kommer til alt, det bedste Forsvar, Danmark har, at det formaar at skabe dyb og ærbødig Respekt Verden over for sin Kultur. Imidlertid saa det i denne Periode ud, som om